eksotiske planter


Stinkende passionsblomst, Passiflors foetida, umoden frugt

I vinter inviterede Rapael Maier mig til at deltage i et europæisk forædlingssamarbejde – kan vi selektere velsmagende passionsfrugter til dyrkning på friland?

Min opgave er at så 10 frø efter nogle krydsninger, hvor almindelig passionsblomst er kernen. Den kan ses som gamle planter enkelte steder i Danmark. De er lidt vanskelige at spire, og jeg har da heller ikke haft held til det. Muligvis fordi jeg ikke har et stabilt meget varmt (over 26°C) sted i huset.

Til mit held fulgte der også 10 frø af stinkende passionsblomst med. Ét frø spirede glad og har vokset, blomstret og sat 13 frugter. Stinkende synes jeg er misvisende, jeg har på intet tidspunkt oplevet nogen grim lugt. Eneste lugt har været den liflige aroma i den lille frugt som modnede i dag.

Moden passionsfrugt

Et stort tak til Raphael Maier!

2015 Ocahoest 008
Oka, Oxalis tuberosa, fra knolde glemt i jorden sidste vinter

Oka sætter knoldene sent. Derfor har det været fantastisk med så mild en start på vinteren. Da jeg mellem jul og nytår gravede knoldene op fik jeg den bedste høst nogensinde.

De to sorter der gav særligt godt har jeg dyrket i nogle år. Nogle oversete knolde overvintrede sidste vinter ude i jorden. De gav ekstra store knolde. Jeg tror dog det skyldes, at jorden var lidt bedre, og afstanden lidt større i det bed.
2015 Ocahoest 009
Oka, Oxalis tuberosa, fra knolde glemt i jorden sidste vinter

Med en god høst kom trangen til at bruge dem i maden. De blev helt enkelt kogt møre efter nogle dages eftermodning inde. Smagen var meget behagelig mild og let syrlig. Oka vil de fleste mennesker kunne lide.
2015 Ocahoest 002//embedr.flickr.com/assets/client-code.js
Oka fra en frøplante

I foråret fik jeg tilsendt nogle nye oka sorter, og en lille pose okafrø. Af frøene fik jeg én god plante og den satte disse fine knolde. En stor tak til Philip Heinemeyer!

Hvis Oka skal blive lettere at dyrke, så skal vi avle væk fra den uheldige egenskab, at den sætter knolde, når dagene bliver korte. Det er vores kolde årstid. Jeg holder hvert år øje efter blomster, men har endnu ikke set nogle her i haven. Hvis jeg kunne få blomster, så kunne jeg måske også få nogle frø. Med frø kan man begynde at udvælge bedre sorter. Men indtil videre sætter jeg pris på det arbejde andre havefolk gør i mildere egne af europa.

2015 Ocahoest 001
Den samlede oka høst.

På ovenstående billede ses den samlede oka høst. De seks potter til højre er navngivne kloner og frøplanten, de seks potter til venstre er de to gamle kloner.

 

Ps. Vi har gemt noget af alle sorter, så der er noget at plante ud til foråret.

DSCN7493
Limabønne Phaseolus lunatus Ganymede

Russ Crow fra Illinois var sød at sende mig nogle bønner, heriblandt et par limabønner.
Han har en fin hjemmeside:
www.abeancollectorswindow.com

Det er første år jeg har prøvet at dyrke limabønner, og når jeg læser, at de i USA helst skal dyrkes i sydstaterne, så er det svært at tro de kan gro her oppe i Danmark. Men de skal jo prøves, så jeg har dyrket de to sorter både forspiret på friland og i drivhus.

DSCN7494
Limabønne Phaseolus lunatus Purple Eye

DSCN7425
Limabønner i drivhus (Purple Eye)

De groede begge fint i drivhus, Purple Eye var dog væsentlig mere produktiv end Ganymede.

DSCN7429
Limabønne på friland (Purple Eye)

På friland blev de kun buskbønne høje, Purple Eye gav fire bælge, Ganymede ingenting.

DSCN5937
Oca, Oxalis tuberosa

Nu kunne jeg ikke vente længere. Jeg måtte kigge ned i jorden ved mine oca planter.
I år har flere af knoldene en størrelse jeg synes er fin. Andre år har de været for små. Der er dog stadig mange små knolde, så jeg gravede én plante op, og lod de to andre blive i jorden. Da der hurtigt kan komme sne og dagsfrost, valgte jeg at dække dem med flere lag bobleplast, og nogle brædder hen over. Bladene er døde af frost for længst, men mange af de tykke saftige stængler er stadig friske, og de kan stille og roligt få knoldene til at vokse betydeligt. Jeg vil se, hvor længe jeg tør vente. Nu hvor jeg har gravet nok op til at sætte oca igen næste år, så kan jeg godt vove lade de sidste stå længe endnu. Så kan der måske blive mulighed for at smage dem i år?
I øvrigt bliver det nu så tidligt mørkt, at jeg måtte bruge blitz. Nu ved jeg det er adventstid 🙂

DSCN5904
Banan plante, Musa acuminata

Et af haveårets skæringspunkter har vi nok alle passeret denne week-end: Frost. Skønt luften i hovedhøjde ikke kom under 1C, så frøs Dahlia, yacon og oca. Det sker typisk her midt i oktober, efter en dag med høj himmel, i en vindstille nat. Den knastørre luft lader jordens strålevarme drøne ud i verdensaltet. Den afkøling rammer så alle de mest frostfølsomme planter.

Lyder det slemt? Det er det ikke. Det er en fin markering af årets gang. Både Dahlia og yacon er det fint at få frosset, for det minder mig om at grave dem op. Det var formentlig længe endnu, før frosten når ned i jorden. Men venter jeg med at grave dem op, så går jeg hen og glemmer det.

Andre planter tåler slet ikke frost i toppen. F.eks. skal pelargonier, citrongræs og bananplanten ind. Så må de hutle sig igennem vinteren i urtepotter. De blev plantet ind i urtepotter sidste week-end.

Bananplanten, som stod i køkkenhaven, havde jeg overvejet at overvintre ude under et tykt dække, men så vidt jeg kan forstå af gode råd på internettet, så har den ikke en reel chance for at komme igennem. Derfor kommer den ind i år. På billedet er den lige sat i potten, venter på mere genbrugspottemuld. Men måske prøver jeg udendørs overvintring næste år. Måske skal den bare have en kompostbunke og en pressening over sig?

DSCN5908
Citrongræs, Cymbopogon citratus

Citrongræs har jeg nu dyrket i haven flere sæsoner, for så at tage den ind om vinteren. Det fungerer fint, og nogle af stænglerne bliver fint tykke. Resten kan så overvintre i en klump, deles til foråret og udplantes i køkkenhaven.

DSCN5913
Nogle af citrongræssets stængler bliver tykke

Næste side »