eksotiske planter


DSCN5824
Dagens høst

Dagens høst bestod af:

Auberginer. Solanum melongena Auberginerne er nogle af de sene frugter, der hel sikkert ikke når at producere frø. De dyrkes på friland, fordi jeg forsøger at udvikle en frilandssort. Denne sommers voldsomme regn gjorde mig pessimistisk, men nu står rigtig mange af planterne med én, to eller flere frugter. Gad vide, om vand har været en begrænsende faktor de andre år jeg har dyrket auberginer på friland? De virker i øvrigt ikke spor kuet af, at jeg såede meloner i samme bed.

Mini-ananaskirsebær. Physalis sp. I skålen er hvad der er faldet ned på to dage. Smagen minder meget om ananaskirsebær. Frugten er lidt mindre. De dyrkes på friland, og giver et fint udbytte, i modsætning til ananaskirsebær, som skal dyrkes i drivhus, som vokser enormt, og først modner så sent, at der kun når at modne få frugter. Frugterne skal ikke plukkes, men samles op når de falder af. De er beskyttet af det fine hylster, så de bliver hverken stødt eller snavsede af jord.
I år har jeg fået et meget bedre udbytte end sidste år, nok først og fremmest, fordi de har fået en mere næringsrig jord. Jeg dyrker to sorten, en uden sortsnavn, og en der hedder ‘Goldie’. Der er ikke stor forskel, de smage vist ens, men ‘Goldie’ er nok lidt større i vækst og frugt.
Nogle af frugterne er spiseklare, andre skal eftermodne inde i et par dage. Bærret skal være gult, før den fine aroma og sødme træder frem.

Peberfrugt. Capsicum annuum Lilla peberfrugt (uden sortsnavn) og rød-orange-gul ’Alma Paprika’ FS584 æblepeber, begge fra friland. ’Alma Paprika’ FS584 er kendt for at være tidlig, så den havde jeg forventninger til. Det har den levet op til. Planten står tæt pakket med frugter, og selv om jeg har plukket disse 4, så ser den stadig overlæsset ud 🙂 Den lilla peberfrugt er den store overraskelse. Jeg troede det var en drivhussort, men den har klaret sig fint på friland, og sat fire lilla peberfrugter af form og størrelse som vi kender det fra butikkernes grønne. Kun farven skiller sig ud.

Tomatillo. Physalis ixocarpa Vi er blevet glade for tomatillo. De smager ikke af meget eller på nogen måde markant, bortset fra lidt syre. Men i sovs og sammenkogte retter giver de en vidunderlig velsmag. Den må være umami-smagen de er rige på. De går fint sammen med det meste, er lette at dyrke, og giver et fint udbytte. Det var nok fint at binde dem lidt op. Men da frugtene kommer med egen indpakning, så kan man også blot lade den vælte ud til alle sider og hen ad jorden. Dette er vist én af de grøntsager man kan spise dagligt.


Flattr this

DSCN5289
Kvan (Angelica archangelica)

Denne kvan voksede frem sidst på vinteren, hvor et frø var tabt. Jeg er imponeret over væksthastigheden, og at den ikke behøver mere varme. I sidste uge satte jeg en stor krukke over den, så bladene kunne bleges. Det gør dem skøre og lækre.

En stor bladstængel kom i wokken med thaimynte og skaldyr. Der tog kvanen rollen som galangarod, med sin markante parfumerede smag. En lille stængel snittede jeg meget fint, og gav den en dressing – dejligt tilbehør.

Tidligere har jeg brugt kvan uden at blege den. Det har været fint til snaps. Men ellers har det været skrap kost for min tunge. Jeg havde egentlig opgivet at spise kvan. Men med erfaringen med at blege bladene, så er jeg atter klar til at spise kvan.

Måske burde jeg så en lille række til efteråret med helt friske frø, så jeg igen har frisk kvan i maj.

DSCN5315
Bleget kvan efter høst

Jeg efterlod to blade – kan planten gro videre, bleges igen senere på sommeren for at høstes igen?


Flattr this

DSCN4716
Oca (Oxalis tuberosa). Små, men smukke

I foråret modtog jeg nogle oca knolde. De blev lagt, og passet rimeligt godt. Men vores efterårsvejr kan jeg ikke gøre så meget ved. Frosten kom tidligt i år, men jeg hørte varslet, og nåede at lægge noget bobleplast over. Det lod jeg derefter ligge. Da der så igen blev varslet frost, og endda med sne, så gravede jeg to planter op, men udbyttet var ikke stort. Derfor valgte jeg at lade den sidste plante blive i jorden, dækket af bobleplast, og nu også dyb sne.

DSCN4713
Hvis knoldene kunne mærke kulde ville de ryste jammerligt 🙂

Den meget længere tid i jorden har de tålt godt. Jord, bobleplast og det tykke lag sne har formået at holde frosten væk fra knoldene. Der har dog været så koldt, at knoldene ikke er større, end hvis jeg havde gravet dem op sammen med de første. Det var ellers mit stille håb, at den ekstra tid i jorden ville øge udbyttet.

Oca bliver nok ikke en vigtig afgrøde i min have, før at Ian Pearson fra Growing Oca, Rhizowen fra Radix og andre får udvalgt nogle kloner, der kan danne knolde langt tidligere under danske forhold (de skal være mindre daglængdefølsomme). Oprindeligt var der det samme problem med kartoflen, men det blev løst ved planteforædling.
Hvem ved, måske er der om 10 år flere danske havefolk i gang med forædling af oca?

Den smukke muslingeskal (Ibskal – fra kammusling) fik jeg sendt fra Anselmo i Asturien, fyldt med hans fine chili. Hans billedgalleri er fyldt med flotte billeder fra hans landsted og fra omegnen.

PS. Spørg mig ikke hvordan oca smager! Endnu drømmer jeg bare.


Flattr this

DSCN4563
Citrongræs fra friland

For nogle år siden havde jeg et stykke citrongræs med hjem fra Thailand. Det blev dyrket i potte, inde om vinteren, ude på terrassen om sommeren. Størrelsen blev nogenlunde, og jeg var egentligt tilfreds. Men så hørte jeg, at potten er afgørende for hvor store citrongræs vokser. Den største potte jeg kan skaffe er min have, så i år blev de plantet ud i juni måned. De groede godt, og skulle jo ikke passes, som tidligere år, hvor de stod i potte. Udbyttet blev større, fordi jeg fik plantet flere planter.
Inden frosten har jeg taget én af planterne ind i en potte, så den kan overvintre i vores glaskarnap – det kunne ligeså vel foregå i en vindueskarm.

Citrongræs har tilsyneladende let ved at komme sig efter deling og omplantning, går lidt i stå 14 dage, og begynder så at vokse og udnytte de nye forhold. Jeg har heller ikke indtryk af, at citrongræs er særlig varmeafhængig. Faktisk en let plante at dyrke, hvis man kan leve med at den skal ind om vinteren.

Den friske smag er ikke så fjernt fra hjertensfryd. En liflig men lidt grov citronsmag. Citrongræs har dog den fordel, at smagen bevares fint ved tørring. Ulempen er, at planterne skal overvintres inde, det er dog til at overse. Nå ja, så breder citrongræs sig ikke som ukrudt i en dansk have 🙂

Man behøver ikke rejse til sydøstasien for at skaffe sig en plante. Man kan købe frø herhjemme, eller planter. Man kan sikkert også finde frisk citrongræs i nogle indvandrerbutikker og supermarkeder.


Flattr this

DSCN3971
Voldgrav og porthus ved Borreby nær Skelskør

Sidste week-end deltog jeg i frøsamlernes reliktplante ekskursion med botaniker Bernt Løjtnant.

Reliktplanter er planter, der engang blev dyrket, og som siden har overlevet i miljøet omkring det oprindelige dyrkningssted. Det er planter, som man kun finder omkring menneskelig bebyggelse, da de ikke har været i stand til at invadere skov og mark. Derfor opsøgte vi dem omkring de gamle herregårde Holsteinsborg og Borreby, i det gamle fiskerleje i Bisserup og ved havn og landsby på Agersø. Der er også en tidsfaktor i begrebet reliktplanter. Planterne skal have være tilknyttet voksestedet fra midddelalderen, altså før Columbus. Derfor regnes ingen planter med oprindelse i amerika til reliktplanterne. Derfor kan deres forekomst godt have stor kulturhistorisk værdi, men de er ikke så gamle, som de ægte reliktplanter.

DSCN4006
Glat Burre (Arctium lappa)

Reliktplanterne blev oprindeligt brugt til noget, typisk mad eller medicin. Pudsigt er det, at møde gobo, en eksotisk rodfrugt, der sælges i frøposer i almindelig handel, i statelige størrelser. Det er en middelalderlig grøntsag, som vi har glemt at bruge. Det er slet ikke umuligt, at vi kan finde bedre sorter blandt reliktplanterne, end dem vi finder i frøstativerne. Nogle af de burreplanter vi så var væsentligt højere end jeg!

DSCN4019
Enbo Galdebær (Bryonia alba)

Hver gang vi blev præsenteret for en lægeplante, så havde Bernt Løjtnant et alvorsord at give os med. De er giftige – meget giftige! De indeholder ikke ét, men flere giftstoffer. Indholdet af giftstoffer svinger voldsomt fra plante til plante, fra blad til rod, fra sæson til sæson. De er særdeles lunefulde i brug. Enbo Galdebær er en af dem. Vi skal ikke bruge dem medicinsk. Dem der ikke er decideret farlige anser han for at være virkningsløse, som f.eks. kamille.
Her er jeg ikke helt enig, men heller ikke helt uenig.
Jeg er glad for min calendulatinktur til invortes brug, kan ikke forestille mig at skulle undvære den. Men det kan da godt være den ikke virker. Jeg tror på den, og det er nok for mig. Jeg laver den selv, så den er billig. Giver den mig ikke bedre helbred, så giver den i alle fald kulør på min tilværelse 🙂

DSCN3965
Borreby nær Skelskør

Der er flere billeder i mit fotodepot (klik her)

DSCN4005
Bukketorn (Lycium barbarum)

Goji bær er blevet moderne som powerfood. Jeg vidste godt, at det er bukketorn, som vokser vildt i Danmark, men jeg troede de var indført engang i 1800-tallet. Derfor var det spændende at høre Bernt Løjtnants forklaring om brugen af bukketorn på ålegræsgærder på landet i Danmark helt tilbage i middelalderen.


Bernt Løjtnant fortæller om bukketorn og hegn på landet i Danmark

« Forrige sideNæste side »