forår


DSCN3694
Pot Maker – den lille pottemager

Sidste sommer fik jeg en lille pottemager, et værktøj til at fremstille papirpotter i et snuptag. Først her i foråret har jeg fået den i brug. Jeg er ret begejstret! Ingen problemer med at finde og vaske små plastic potter, bægre og hvad jeg ellers plejer at finde frem. Nu kan jeg klare mig med denne lille “Pot Maker”.

023potmaker
Sådan bruger jeg min lille pottemager

Når jeg laver potterne starter jeg med en avissektion. Dem i formiddagsavisformat, der ikke er limet i folden, er lettest. Så dem skærer jeg i tre gennem folden. Så folder jeg lidt kant til potten, og ruller avisstrimlen om pottmageren. Jeg kan gøre det særligt hurtigt langs en bordkant. Så trykker jeg papiret ind over bunden, placerer potten i bunddelen og vuggen pottebunden på plads. Nu kommer det sværeste, at tage potten af pottemageren. For mig er det lettest at skubbe den ned fra pottens overkant. Nu går det stærkt, og en bakke til at opsamle de færdige potter er rar at have ved hånden.

DSCN3700
Peberplanter priklet i avis potter

Alle potterne blev straks brugt til de små peberplanter. Nu bor de en en slidt opvaskebalje.

Alt dette skete d. 2 april – uha hvor tiden løber 🙂

Jeg er ikke den første, der har opdaget glæden ved en pot maker, se bare Vild med have fra sidste år.

DSCN3681
Skalotteløg “Læsøstammen” og kikært “Assyriska bruna kikärter från Besvirino byn”

Så kom de første frø og løg i jorden. Både skalotteløg og kikærter er utålmodige efter at komme i jorden. Hvis man venter bliver skalotteløgene mindre, og kikærterne mugner i bælgene. Men jorden er ikke glad for at jeg tramper rundt derude. Den vintervåde tunge lerjord får hurtig nykker, og bliver plastisk som pottemagerler. Sker det, så får rødder og regnorme svært ved at trænge igennem jorden. Derfor er jeg meget forsigtig når jeg træder på jorden i det tidlige forår. Og jeg vover ikke at grave, jeg nøjes med at kratte lidt op i den, så jeg akkurat kan få frø og sætteløg ned på plads.

Om Læsøstammen af skalotteløg ved jeg følgende:
I 1946 kom de første sætteskalotter til Læsø. Det var havebrugskonsulent Gylling som kendte Læsø og dens sandede jord og også kendte ejeren af gården ‘Juelsminde’ hvor de første sætteskalotter blev sat.
Det blev stor succes og i løbet af få år blev skalotterne fra ‘Juelsminde’ dyrket på hele Læsø i større eller mindre mængder. I 1948 købte en gårdejer ved navn Axel Andersen sine sætte skalotter hos ‘Juelsminde’. Fra Axel Andersen købte Tage Larsen i 1975 600 kg sætteskalotter, som han har dyrket lige siden. Det specielle ved dyrkningen på Læsø er, at resten af landet skulle sende skalottehøsten ind centralt, hvorefter næste års sætteløg kom retur. De blev altså blandet fra hele landet. Her blev kun Læsø undtaget, pga. fragtomkostningerne. Læsø-stammen er altså den eneste rene “uforurenede” stamme i Danmark.

Mine “Læsøstammen” har jeg fra Tage Larsen. Tidligere har jeg dyrket “Kartoffelløg fra Læsø”. Det er et skalotteløg Frøsamlerne har fået fra SESAM i Sverige. Et af deres medlemmer har haft det med hjem fra Læsø engang. Sandsynligvis er det samme stamme af skalotteløg, men vi ved det ikke! Jeg valgte at skifte til Tage Larsens stamme, da hans skalotter går i lige linie tilbage til gården på Læsø, hvor skalotteeventyret begyndte.

Kroghs skalotteløg” har jeg også sat i dag. De kom dog ikke med på billedet.

Kikærter er lette at dyrke i Danmark, MEN det er svært at få gode frø ud af det 😦
Når frøene er ved at modne af i efteråret, så mugner næsten alle frø. I flere år fik jeg ikke flere frø, end jeg lagde i jorden. Efter jeg er begyndt at så dem sidst i marts har jeg mere held med dem. Men det er endnu ikke et stort udbytte jeg får.
Assyriska bruna kikärter från Besvirino byn” har jeg fået af en flygtning i Sverige. Han er med familien flygtet fra en bjerglandsby Besvirino i det sydøstlige Tyrkiet. Indbyggerne er assyrisk kristne, og kommet i klemme mellem tyrkerne og kurderne, der ligger i konflikt. Hvis tyrkerne troede på deres statsdannelse, så ville de give plads til at kurderne kunne udfolde deres kultur, og så ville de andre mindretal nok få langt bedre forhold – og tyrkerne selv ville få bedre forhold 🙂

« Forrige side