frørensning


DSCN5579
Vandmelon, min egen F1 hybrid, som jeg vil arbejde videre med.

I dag spiste vi den første vandmelon, 3kg. Uhm…
Den var sød, men kernerne var ikke alle modne, så nogle dage mere havde måske gjort den endnu bedre. Jeg synes også skallen er lidt rigelig tyk.
For mig er vandmelon modenhed lidt af et mysterie. Den begynder ikke at dufte, så der må være noget at kigge efter.

DSCN5577
Vissen slyngtråd

På det kloge internet har jeg læst, at man skal høste vandmelonen, når slyngtråden der sidder nærmest stilken visner. Så den skulle jo være god nok.

DSCN5578
Gul plet

Andre steder på det kloge internet har jeg læst, at den lyse plet hvor vandmelonen hviler på jorden skal skifte farve til gul. Det er den jo også, men hvor gul skal den gule farve så være??

Man skal også kunne lytte sig frem. Det gjorde jeg også, og denne vandmelon havde en langt dybere rolig lyd, end de tydeligt umodne vandmeloners skarpe lyse tone. Men for os der ikke har absolut gehør, så er det jo lidt svært.

DSCN5580
Friske vandmelonkerner

Den sidste metode har jeg ikke set på internettet, men kernerne skulle jo gerne være modne, når vandmelonen er moden. Det ser ikke helt så godt ud. Men det kunne jeg jo ikke se, da jeg høstede vandmelonen. Mon man kan gennemlyse en vandmelon for at se hvor store kernerne er, lige som man gør med hønseæg?

Det er let at samle frøene, de skal jo blot spyttes i en skål når man spiser vandmelonen. Bagefter skyller jeg dem i rent vand, så er de klar til at tørre i et tyndt lag på en tallerken.

Vil frøene spire næste år? Jeg må vente og se. Jeg tror på de mørkeste af frøene, men de lyse er nok ikke modne nok.


Flattr this

DSCN2860
Havrerod (Tragopogon porrifolius) frøstand

Det var på tide at lave friske frø af “Vild dansk” havrerod, som stammer fra Christiansø. Den vokser vildt på øen, men formodes at være forvildet fra de små haver ved fæstningen engang i fortiden.

Frøstanden minder om en mælkebøttes samling af små faldskærme, der får vinden til at sprede frøene over en større afstand. Men fnokken (faldskærmene) er lidt besværlige at rense fra frøene. I år har jeg prøvet at klippe faldskærmene af inden frøene modnes, og det var en nem måde at få rene havrerodsfrø.

DSCN2733
Havrerod blomstrer flot, men blomsterne er kun åbne om formiddagen, ca. mellem 10 og 12

DSCN2736
I tiden mellem blomstring og frømodning er det tid at klippe fnokkene af. Den bleggule mælkesaft løber ud og dækker snitfladerne. Jeg har klippet ret langt nede, der hvor det buttede går over i det slanke.

DSCN2793
Resultatet er helt rene frø, der kan rystes ned i en sigte og tørres godt inden de pakkes i papirsposer.
En simpel operation, der under haveforhold giver en god arbejdsbesparelse. Jeg brugte en køkkensaks, men når jeg sidder her og tænker over det, så vil en saks med kort skær være bedre. Så undgar man lettere at klippe i nabostængler.

Denne metode kan sikkert også bruges til andre planter med faldskærmsfrø. F.eks. salat og chikorie. Om den også kan bruges til artiskok ved jeg ikke, men jeg burde måske overveje det – de er lidt besværlige at rense. Man bør dog nok også lægge mærke til hvordan fuglene reagere, når man sådan dækker et frøbord op til dem. Vil de flokkes om frøene og spise det hele? Med havrerod er frøene klar til høst så snart frøstanden åbner sig, så hos mig fik fuglene ikke mange chancer.

DSCN2799
Havrerodblomst mellem blomstring og frømodning

DSCN2755
Alice ved et af hendes kålbede

Alice dyrker en have der skal levere grønne blade om vinteren. Hun er mere konsekvent på dette punkt, end jeg har mødt det hos andre haveejere, og det gør hendes have meget spændende. Derfor dyrker hun også mange slags kål, og lægger vægt på at det er vinterhårdføre sorter. Det vinterhårdføre kommer næsten af sig selv, for Alice er også frøsamler, og samler frø af de bedste vinterhårdføre planter af mange arter.

0122
Savoikål sået om efteråret

Alice fortæller om problemet med at så kål om efteråret, for at høste tidligt næste år. Man kan ikke vide hvordan vejret arter sig efter man har sået. Bliver det varmt vil frøene spire hurtigt og kålplanterne gro så store, at vinterkulden senere programmerer planterne til blomstring i foråret. Sår man for sent når frøene ikke at spire rigtigt, og så får man ikke tidligere kål. I år er halvdelen af savoikålen gået i blomst, men den anden halvdel danner snart store hoveder. Alice fortæller, at hun så undgår at tage frø af de blomstrende planter. Jeg fik ikke spurgt, men mon ikke hun lader de gode kål blomstre fra stokkene, når kålhovedet er høstet.

DSCN2750
Mange planter står hvor naturen såede dem

På grund af frøavlen drysser der så meget frø, at Alice ikke sår ret meget andet om foråret, men blot fjerner det, der er egentligt ukrudt eller for meget. De bedste småplanter bliver flyttet eller spist på “Baby Leaf” stadiet. På billedet ses bl.a. rækker med en bladbede, der kan høstes hele vinteren.
I løbet af juni/juli, når alt står i blomst, sår hun på bed, så der er småplanter til udplantnning, når frøet på de gamle planter er høstet i løbet af sensommeren.

DSCN2752
Italiensk vinter-sar (Satureja montana), eller er det en slags timian (Thymus sp.)?

Den italienske vinter-sar var bemærkelsesværdig. Først troede jeg det var en lidt atypisk citrontimian, den ligner én jeg har. Et tæt grønt tæppe, en dejlig krydderurt med en note af timian i duften. Den italienske vintersar er fundet hos en grønthandler som almindelig køkkenklippeurt for år tilbage. Hun er ikke sikker på om det er en vinter-sar eller måske en mærkelig timian. Den sætter ikke frø, selv om der er både alm. vinter-sar og timian i haven den kunne krydse med. Den dækker jorden godt – Alice siger en tot bliver til én m2 på ét år, den blomstrer hele maj og er glimrende vinterhårdfør. Jeg fik en plante med hjem, den skal nok holdes lidt i ave, enten af mig eller naboplanter!

DSCN2748
Forhaven hos Alice

Forhaven er fyldt med de yndigste blomster, som en dejlig blomstereng. Så vidt jeg kunne bedømme er der noget i blomst året rundt. Den dag var akelejerne, storkenæb og veronika på toppen. Det har vist taget mange år at finde den rette balance mellem de forskellige arter, og Alice fortalte, at en frøstjerne gerne ville overtage, så den måtte hun hvert år tynde ud i.

DSCN2758
En af de små planteskoler i haven

Alice er en gavmild kvinde, og flere steder i haven så jeg hendes små planteskoler. Hun potter mange spændende planter op og passer dem, til de finder det rette hjem. Man skal ikke være bange for dræbersnegle, selv om de lever i området. Alice bruger nematoder, og der er vist ikke noget der forlader haven uden at være vandet med nematodevand. Haven ligger ned til eng og sø, så selv om hun holder dræbersneglene i skak, så de ikke plager hende, så vil de hele tiden indvandre fra engen.

DSCN2759
Alice skal til at rense Moskus-Katost (Malva moschata) frø

Alice er en rutineret frøsamler. Det var en fornøjelse at se hende rense en stor portion Moskus-Katost frø på et øjeblik. De tørre frø ligger i tønden. Hun roder og gnubber frøstandene kraftig i et par minutter. Så dykker hun ned i bunden og samler masser af frigjorte frø. De sigtes igennem nogle af de udtjente sigter og dørslag hun har gemt. På den måde sigter hun planterester fra, først de grove og siden dem der er finere end frøene. Før man ser sig om er frøene så rene, at de sidste snusk kan pustes over kanten af en skål. Det hele klaret på 5 minutter!

Tak fordi jeg måtte opleve haven.
Let tilrettet d. 9/7-2009 efter feedback fra Alice.

DSCN1938
Artiskokker klar til frøhøst

Det er altid spændende at høste de frømodne artiskokhoveder. Er der mange frø, er der bare nogle frø eller er der slet ingen frø? De allerfleste frøanlæg bliver ikke til noget, men nogle af hovederne sætter lidt frø, og en gang imellem er der et artiskokhoved med mange frø.

DSCN1941
Artiskokkens frøfnug

Når man piller ved de modne artiskokhoveder opdager man hurtigt, at det er en tidsel, for de stikker. Man lærer sig hurtigt at holde rigtigt på dem. Tidsler er i familie med mælkebøtter, deres frø har et fnug, der folder sig ud som faldskærm og skal bære frø bort med vinden. Artiskokfrøene er dog så store, at jeg ikke tror det fungere mere – det kunne tyde på at det er en meget forædlet plante, og at frøene på den vilde plante var mindre end dem jeg høster i dag.

DSCN1940
Artiskokfrø naturel

Artiskokfrøene skal være meget store og trykfaste, ellers er der ingen chance for at de spirer. Der er ikke mange store frø, og hovedparten kasserer jeg straks, da de giver lidt efter for mine fingres tryk.

DSCN1942
Årets artiskokfrøhøst

Ud af seks artiskokhoveder fandt jeg kun stort trykfast frø i tre. I det ene var der rimeligt mange frø, men i de to andre var det ikke imponerende – men her minder jeg mig selv om, at man ikke tager frø af artiskok i Danmark, og derfor er hvert enkelt frø et mirakel.
Mirakel og mirakel er måske så meget, men hver frø der formår at lave en ny artiskokplante er et lille mirakel. Nu tørrer jeg frøene og håber på mirakler til foråret.

Det er sorten ‘Herrgård’ som satte frø. Mine andre sorter er ikke så gamle, og det kan være grunden til de manglende frø.

Radish Janosnapi

Nu har radisefrøene vejret, og tørret i kælderen. Så er det tid at tærske dem, og i en lille have har man jo ikke et tærskeværk, ej heller en plejl. Men kødhammeren fungerer fint, når bare skulper og frøene indeni er godt tørre.
Nu er frøene befriet for skulperne, men de ligger stadig blandet. Næste trin er at skille frøene fra de knuste skulper, men det bliver en anden dag.