frugt


Attribution-Noncommercial-Share Alike-Some rights reserved

Fra venstre: Mirabeller med fransk esdragon i kombucha, syrisk rose (Hibiscus syriacus) knopper, mirabeller, mirabeller med rødbedestykker, mirabeller med fransk esdragon.

I nogle år har jeg mælkesyregæret umodne mirabeller, og været meget glad for resultatet. I år gentager jeg, men nu også med nogle variationer. Jeg prøver at putte nogle rå rødbedestykker ned i et af glassene, for at få rødfarvede mirabeller. Jeg lægger fransk esdragon i to glas, hvoraf det ene fermenteres i kombucha. Nå ja, da jeg skulle beskære min syriske rose lidt, slog jeg den op på nettet, og fandt ud af, at den er spiselig. Knopperne er omtrent i størrelse som mirabellerne, så jeg satte også en portion af dem til mælkesyregæring.

Attribution-Noncommercial-Share Alike-Some rights reserved

Mirabeller fermenterer i plasticbøtter

Min fremgangsmetode:

Mælkesyregæring. Mirabellerne prikkes med en gaffel, evt. krydderurt eller rødbedestykker tilsættes, og det hele dækkes med en kold 5% saltlage. Nu skal det stå varmt en uge, inden de sættes i det kølige spisekammer. Gæringen udvikler gasser, som skal kunne undslippe. Enten bruger jeg glas med skruelåg, hvor jeg dagligt linder på låget og straks fæstner det, efterhånden sjældnere, når der ikke mere opbygges overtryk i glasset. Eller også bruger jeg plasticbøtter (fødevaregodkendt) i den første tid, og lægger først senere i glas. Det gode ved plasticbøttemetoden er, at den øverste bøtte giver et pres og holder alle mirabeller forsvarligt under væskespejlet, når den fyldes med vand. Luften kan frit undslippe, og de mange bobler i sprækken mellem de to bøtter holder så megen uro i overfladen, at skimmel og mug ikke trives i de første uger. Når jeg så overfører dem til et glas kan jeg pakke mirabellerne tættere, det sparer plads. Og jeg skal ikke linde på låget så mange gange. Jeg linder dog lidt i starten, for ikke at risikere en eksplosion. Jeg har dog aldrig oplevet, at mine mælkesyregæringer har eksploderet. Men det er irriterende nok, hvis overtrykket er så stort, at glasset sprøjter når man åbner det.

Attribution-Noncommercial-Share Alike-Some rights reserved

Mirabeller fermenterer med rødbedestykker for farvens skyld

Attribution-Noncommercial-Share Alike-Some rights reserved

Mirabeller i kombucha med fransk esdragon

Kombuchagæringen vil nok ikke gære så længe. Jeg lukker låget, så kombuchakulturen kun vokser lidt, lægger et tyndt låg på toppen. Den kan afstedkomme, at der også sker en alkoholgæring, hvis der er sukkerindhold nok i mirabellerne, og/eller en mælkesyregæring. Første gang jeg oplevede det blev jeg lidt forskrækket. Det var med forårsskud af Hosta. Men resultatet blev godt og mildt. Så nu må jeg vente og se, hvordan mirabeller i kombucha udvikler sig.

Attribution-Noncommercial-Share Alike-Some rights reserved

Knopper af syrisk rose (Hibiscus syriacus) fermenterer med bøttemetoden

Til blomsterknopper af syrisk rose valgte jeg at bruge bøttemetoden. Ud fra smagen af de rå knopper, gætter jeg på, at de indeholder mange næringsstoffer. Derfor venter jeg en ret kraftig gæring. Dertil er bøttemetoden meget anvendelig, især når man sætter bøtterne i en opvaskebalje til at tage evt overløb.

Nu er min tålmodighed sat på en prøve – jeg vil smage, men må vente.

DSCN5824
Dagens høst

Dagens høst bestod af:

Auberginer. Solanum melongena Auberginerne er nogle af de sene frugter, der hel sikkert ikke når at producere frø. De dyrkes på friland, fordi jeg forsøger at udvikle en frilandssort. Denne sommers voldsomme regn gjorde mig pessimistisk, men nu står rigtig mange af planterne med én, to eller flere frugter. Gad vide, om vand har været en begrænsende faktor de andre år jeg har dyrket auberginer på friland? De virker i øvrigt ikke spor kuet af, at jeg såede meloner i samme bed.

Mini-ananaskirsebær. Physalis sp. I skålen er hvad der er faldet ned på to dage. Smagen minder meget om ananaskirsebær. Frugten er lidt mindre. De dyrkes på friland, og giver et fint udbytte, i modsætning til ananaskirsebær, som skal dyrkes i drivhus, som vokser enormt, og først modner så sent, at der kun når at modne få frugter. Frugterne skal ikke plukkes, men samles op når de falder af. De er beskyttet af det fine hylster, så de bliver hverken stødt eller snavsede af jord.
I år har jeg fået et meget bedre udbytte end sidste år, nok først og fremmest, fordi de har fået en mere næringsrig jord. Jeg dyrker to sorten, en uden sortsnavn, og en der hedder ‘Goldie’. Der er ikke stor forskel, de smage vist ens, men ‘Goldie’ er nok lidt større i vækst og frugt.
Nogle af frugterne er spiseklare, andre skal eftermodne inde i et par dage. Bærret skal være gult, før den fine aroma og sødme træder frem.

Peberfrugt. Capsicum annuum Lilla peberfrugt (uden sortsnavn) og rød-orange-gul ’Alma Paprika’ FS584 æblepeber, begge fra friland. ’Alma Paprika’ FS584 er kendt for at være tidlig, så den havde jeg forventninger til. Det har den levet op til. Planten står tæt pakket med frugter, og selv om jeg har plukket disse 4, så ser den stadig overlæsset ud 🙂 Den lilla peberfrugt er den store overraskelse. Jeg troede det var en drivhussort, men den har klaret sig fint på friland, og sat fire lilla peberfrugter af form og størrelse som vi kender det fra butikkernes grønne. Kun farven skiller sig ud.

Tomatillo. Physalis ixocarpa Vi er blevet glade for tomatillo. De smager ikke af meget eller på nogen måde markant, bortset fra lidt syre. Men i sovs og sammenkogte retter giver de en vidunderlig velsmag. Den må være umami-smagen de er rige på. De går fint sammen med det meste, er lette at dyrke, og giver et fint udbytte. Det var nok fint at binde dem lidt op. Men da frugtene kommer med egen indpakning, så kan man også blot lade den vælte ud til alle sider og hen ad jorden. Dette er vist én af de grøntsager man kan spise dagligt.


Flattr this

DSCN4030
Melon (Cucumis melo) Farthest North Melon Mix

I et stykke tid har jeg set de fine gule hanblomster i melonbedet. I dag fik jeg øje på to meloner. De er så små, at den visne hunblomst stadig sidder i spidsen. Den tætte behåring er nok god om natten, når snegle og fedtkyllinger kryber tæt forbi.

Nogle af melon planterne vokser meget kraftigt, mit rankende græskar er stadig kun nået halvt så langt hen over bedet. Andre er stadig spæde planter. I år har jeg sået direkte på voksestedet 5. juni, og det har åbenbart været godt for de mest livskraftige melonplanter.

DSCN4027
Melonbed med Farthest North Melon Mix

DSCN3779
Sådan så melonbedet og spirerne ud for 1½ måned siden
De hvide kugler er store hagl


Flattr this

DSCN3501
Død podning

I foråret podede jeg det spændende vildæble fra Samsø på mit gamle madæbletræ. Podningen slog desværre ikke an, som det tydeligt ses på billedet. Har jeg opbevaret podekvistene for dårligt? Har jeg sjusket for meget med podningen? Eller har havens nysgerrige fugle ikke kunnet holde næbbet derfra? Jeg ved det ikke, det skal dog ikke hindre mig i at pode en anden gang. Det er sjovt at fuske med, og går det godt er det jo fint.

Æblet fra Samsø har jeg hørt, at professionelle nu har podet, for at se om det er en sort der fortjener udbredelse. Viser det sig at være et æble, der er egnet til privathaver skal vi nok høre om det hen ad vejen.

DSCN3474
En have med udsigt

Nu genså jeg Merete og Ejners have. Sidst var i foråret, denne gang ser jeg haven efter første frost. Haven ligger i en landsby, med udsigt over mark og skov.

DSCN3475
Salvie (Salvia officinalis)

Den store salvie med de krogede stammer fik mig til at tænke på kongeegen i Jægerspris nordskov. Alder kan tilføre planter en helt ny dimension. Det er den flotteste salvie jeg har set.

DSCN3478
Kirsten og Merete fordybet i havesnak

Når havefolk mødes i en have går snakken. Det er forunderligt hvor forskelligt vi mennesker kan dyrke vores haver. Vi spiste os forbi de forskellige frugttræer, spiseæbler, madæbler, pærer, blommer, hasselnødder og vindruer.

DSCN3481
Den gamle vin

En meget gammel vin har erobret toppen af nogle æbletræer. Den stod i gamle dage i et drivhus, men har siden klaret sig i det fri. Kan det være den gamle sort Frankenthaler?

DSCN3480
Cikoriesalat

Der er stadig mange afgrøder i køkkenhaven. Cikoriesalaten smagte vi til frokost – uhm… Vi fik også porre og en hvidløgsmayonaise med ‘Susan Delafield’ Hvidløg.
Tak for en dejlig dag.

DSCN2520
To podekviste af det vilde æbletræ fra Pillemark på Samsø

Her i vinter fik jeg to kviste fra et vildæble i Pillemark på Samsø. De blev rullet ind i en avis og gravet ned i skyggen af naboens murede garage. Det er ikke ideelle podekviste, men hvis alt her i livet skal være perfekt går vi glip af livets små hemmeligheder. Nu har jeg forsøgt at pode dem på en gren på et gammelt madæbletræ af ukendt sort. Om det lykkes ved jeg ikke, men jeg skal nok melde tilbage. Om min podeteknik kan jeg sige, at den er mindre perfekt end podekvistene. Æbler skulle dog være lette at pode, så måske er jeg heldig.

DSCN1866
Vildæblet fra Pillemark på Samsø

Vi har masser af dejlige gamle æblersorter her i Danmark, og de fleste kan skaffes hvis man søger dem på internettet. F.eks. kan Blomstergården tilbyde en lang række af de gamle æbler.
Alligevel finder jeg det vilde æble fra Pillemark interessant. Det smager godt, det er barn af Filippa, et af de sundeste og mest velsmagende danske æble og det har en iøjnefaldende facon. Vi er nogle stykker der prøver at pode æblet, så mon ikke det lykkes for én af os?

DSCN2521
Noget af mit podeudstyr

Opskrifter finder jeg inspirerende, jeg følger dem aldrig. Det lykkes mig heller ikke at følge en podeopskrift, men jeg blev meget inspireret på frøsamlernes podekursus i vinter. Det er en operation, og derfor skal jeg prøve at være renlig. Med sprit og klude aftørrede jeg podekviste, podesteder og podekniv. Nå ja – hobbykniv. Så skar jeg nogle korte stykker podekviste, hvor jeg kunne finde de mest lovende knopper, og satte dem ind i T-snit jeg havde skåret i det gamle træ.

DSCN2523
Podekvist sat i T-snit

Nu skulle jeg så bruge podevoks. Man kan godt købe koldvoks til amatører som mig, jeg brugte husholdningsfolie i stedet, og bandt det med bast. Det var utroligt let at arbejde med. Så slog det mig, at havens fugle nok ville undersøge mine podninger med stor iver, så jeg sluttede af med en mælkehvid plasticpose, så kvistene får fred. Nu skal jeg så selv holde mig i skindet, og vente 3-4 uger før jeg kigger til kvistene. til den tid håber jeg at se kallus ved podestedet, for så er sårheling og sammenvoksning i gang.

DSCN2528
Tre podesteder beskyttet under hvid plast