Farthest North Melon Mix (Cucumis melo)
Dette indlæg burde være skrevet for en måned siden, men nu kommer det.
I år blev melonerne dyrket efter dogme metoden. Ikke af lyst, men af nød. Og at der overhovedet modnede meloner er lidt af et mirakel i denne regnfulde sommer.
De to dogme regler er:
1-Så direkte på friland, ingen forkultur! Melonerne blev sået 5. juni. De andre år har jeg sået 1. maj inde i husets varme.
2-Ingen afdækning, hverken plastic eller fiberdug. Ingen sort plastic på jorden så den varmes op. Heller ingen plastic eller fiberdug over planterne i starten eller når vejret bliver koldt.
Især én plante stortrivedes, og voksede hurtigere og blev større end mine græskarplanter (De kunne heller ikke lide det kolde vejr). Den satte fire frugter der hver vejede næsten 250 gram og smagte godt, skønt ikke helt fantastisk. Men fantastisk smag kan jeg nok ikke forvente efter en så regnfuld august måned. Smagen var dog bedre end de fleste supermarked meloner kan præstere.
Jeg såede 47 portioner á 6 frø, heraf 41 portioner Farthest North Melon Mix, de sidste 6 portioner var Sweet Granite, Ananas Melon, Streits Freiland Grüngenetz, Rodond, Piel de Sapo og De Bellegarde (12 frø). Skønt de sidste 6 portioner alle lavede 1-2 planter, blev der ingen modne meloner ud af det.
Af Farthest North Melon Mix var der 21 portioner der ikke spirede. 14 portioner spirede 1-4 planter, men gav ingen modne meloner. 6 portioner spirede 17 planter, hvoraf mange gav modne meloner, men ikke alle. I alt høstede jeg 17 meloner efter dogmemetoden – jeg var for pessimistisk i juni måned!
Nogle af året meloner, mens de endnu ligger i bedet