høst


DSCN7532
Mælkebøtte og Petrowsky majroe frisk fra haven

Der er altid noget at høste i haven, blot man kan komme i jorden. Her er det mælkebøtte og majroe. De blev til en dejlig salat, med lidt salt, peber, olivenolie og eddike.

DSCN7536
Den friske decembersalat

Da jeg var yngre kunne jeg næsten ikke spise mælkebøtte, og kun blade tidligt forår. Min smag har ændret sig, og jeg er mindre glad for sødt, og mere glad for de bitre nyancer i maden. I sommer opdagede jeg, at grønne mælkebøtteblade plukket midt i juli har en dejlig bitter og nøddeagtig smag. Her i december smager mælkebøtterne nærmest sødt og nøddeagtigt. Den søde smag har dog en anden og mere tilfredsstillende karakter end traditionelt sukkersødt. De bitre smage tilfredsstiller og mætter, som det også kan opleves, hvis man spiser traditionel mørk chokolade (vær opmærksom på, at de store firmaer er begyndt at lave mørk chokolade, som tilsyneladende ikke får en til at stoppe naturligt. Godt for deres bundlinie – skidt for kundernes vægt)

Roden viser sig også at smage skønt, så den skræller jeg tyndt og snitter i skiver.

Mælkebøtte er den ultimativt letteste grøntsag jeg kan komme i tanke om.
Den skal ikke sås, for den sår sig selv.
Den skal ikke luges, for den er jo selv ukrudtet.
Den skal ikke vandes, det har jeg da aldrig gjort.
Tilbage er kun det meget overkommelige arbejde med at bukke sig ned, når den skal høstes.

DSCN7530
Majroe Brassica rapa Petrowsky Gulia

Majroerne er resterne af dem jeg såede da jeg havde høstet hvidløgene. De mest typiske har jeg flyttet til et bed, hvor de næste år skal blomstre og sætte frø. De andre store majroer har vi spist for længst. Tilbage er nogle mindre, som stadig gror i dette milde decembervejr vi har i år. Skal de være stærke spiser vi dem rå med skindet på. Skal de være milde, så trækker vi skindet af med en kniv. Vi holder mest af det sidste.

Petrowsky Gulia Sorten er en gammel dansk stamme af en østeuropæisk sort, som jeg før har skrevet om:
https://skrubtudsen.wordpress.com/2010/01/01/froe-fra-nordgen/

Selvom de kaldes majroe så er de absolut bedst om efteråret. Jeg forsøger slet ikke at dyrke dem om foråret, hvor jeg har en del flerårige afgrøder at høste af.

DSCN7493
Limabønne Phaseolus lunatus Ganymede

Russ Crow fra Illinois var sød at sende mig nogle bønner, heriblandt et par limabønner.
Han har en fin hjemmeside:
www.abeancollectorswindow.com

Det er første år jeg har prøvet at dyrke limabønner, og når jeg læser, at de i USA helst skal dyrkes i sydstaterne, så er det svært at tro de kan gro her oppe i Danmark. Men de skal jo prøves, så jeg har dyrket de to sorter både forspiret på friland og i drivhus.

DSCN7494
Limabønne Phaseolus lunatus Purple Eye

DSCN7425
Limabønner i drivhus (Purple Eye)

De groede begge fint i drivhus, Purple Eye var dog væsentlig mere produktiv end Ganymede.

DSCN7429
Limabønne på friland (Purple Eye)

På friland blev de kun buskbønne høje, Purple Eye gav fire bælge, Ganymede ingenting.

DSCN6718
Auberginer (Solanum melongena)

Igen i år måtte jeg ty til de snart gamle frø fra 2009. Nu håber jeg snart på en varm sommer, så jeg igen kan høste gode frø. I år spiste vi hele høsten. Jeg høstede 30 september, og i den følgende uge frådsede vi i egne auberginer.

DSCN6717
Rima F3 No.3

Den frøpose fra 2009 hvor jeg har skrevet “Rima F3 No.3” er en guldgrube. Det er uden tvivl min bedste auberginefrøpose. I år gav lidt over halvdelen af planterne frugt på friland (efter forkultivering som de andre år) trods en kølig sommer. Jeg har dog troet så lidt på muligheden for frø, at vi har spist dem allesammen, bortset fra én, hvor der viste sig nogle frø, der måske kan modne.

I drivhuset har jeg haft deres fætre og kusiner, Rima F3 No.1. Det gjorde jeg for med større sikkerhed at høste frø. Da det er tredje år på friland uden frøhøst af auberginerne, så afprøver jeg en ny strategi. Skal jeg dyrke mine frøplanter i drivhus, gemmer frø fra hver frugt separat og nummereret? Så kan jeg lave sammenlignende dyrkning på friland, og fra den bedste frøpose lave næste generation i drivhus det følgende år. Det vil ikke være helt så dogmatisk planteforædling, men måske vil det speede processen op? Hvis jeg så mine Rima F3 No.1. frø næste år, så får jeg et fingerpeg på om det er en løsning i nogle generationer. Jeg ville jo helst, at jeg kan høste mine frø fra frilandsplanter, skønt måske ikke hvert år.

PS. Mine havefliser måler 40x40cm.

DSCN6195
Kombucha trækker med rosenmynte og korsknap

Nu er tiden kommet med mange sæsonvarer fra haven. Lige nu har jeg meget korsknap og rosenmynte. Hidtil har jeg kun brugt korsknap en sjælden gang til at sætte på hvidvin her i maj, rosenmynte til blandet urtete. Nu fik jeg lyst at blande dem og lade dem trække i kombucha, og det blev en dejlig forfriskende drik. Det er koldt udtræk i ca. 1 time. Det er bekvemt at bruge en stempelkande, men absolut ikke nødvendigt.

DSCN6194
Kombucha eller tesvamp (Чайный гриб)

Min kombucha svamp har jeg fået i Sibirien, hvor den kaldes “Чайный гриб”. Det er vist det samme som en eddikemor. Når svampen fodres sker det med en stærk te, hvor i der opløses ca. 10% sukker. Når teen er afkølet hældes den over svampen. Der skal helst også være en god sjat af den gamle kombuchate i bunden af glasset. Nu står det tildækket af et klæde og gærer en uges tid, og så har man en dejlig læskende drik. Gærer den meget længere, så bliver det efterhånden til eddike.
I perioder lavet jeg en frisk portion hver uge, den holder fint i en flaske i køleskabet. Bliver jeg træt af drikken i en periode, så holder kulturen sig levende på køkkenbordet i månedsvis, hvis den ikke tørrer ud. I de år jeg har haft den har den overlevet flere perioder, hvor den blot stod og ventede på køkkenbordet. Nu var jeg nået til igen at holde en pause, men fik så ideen med at smagssætte den med havens friske urter.

DSCN6180
Rosenmynte calamintha grandiflora

Rosenmynte har en fin behagelig aroma, men mangler måske noget bund. Det er en af de urter, der både er krydderurt og staude. Den lever i adskillige år, og selvsår moderat (let at fjerne)
Senere på sommeren kommer nogle yndige læbeblomster.

DSCN6182
Almindelig korsknap, Glechoma hederacea

Korsknap har en noget skrap aroma, som er let at genkende, når først man har prøvet den. Denne er både ukrudt, krydderurt og lægeplante. I Tyskland er den elsket under navnet Gundermann. Før humle blev enerådende i øl var korsknap én af de urter man tilsatte øl for at krydre og forbedre holdbarheden. I min have vokser den overvældende, spreder sig med udløbere ind i køkkenhaven og etablerer sig endda i græsplænen. Virkelig en urt for den nemme have.
I vindueskarmen er den kendt i en broget variant som “Mølleren og hans kone”.
Min tidligere erfaring med korsknap er, at i hvidvin skal den kun trække en time. Trækker den til næste dag bliver resultatet meget anderledes og efter min mening ringe. Derfor trækker min kombucha også kun én time med urterne.

DSCN6158
Friskplukkede ramsløg, Allium ursinum

Næsten hvert år plukker jeg ramsløg i skoven og salter dem, som jeg har lært det i Sibirien. Derovre bruger de en anden art, allemandsharnisk (Allium victorialis), men jeg ved at i den europæiske del af Rusland bruger man gerne ramsløg, og resultatet er svært at skelne fra hinanden.

DSCN6159
Snittede ramsløg

Når man plukker ramsløg tager man kun bladene, så løget kan overleve. I Sibirien hvor de høster i de store skove går de meget op i, at man kun tager bladene, og ikke alle blade, men efterlader nogle, så planterne igen næste år kan tåle at blive høstet.

Bladene skal først snittes, så vejer jeg dem, og tilsætter 2-4 gram salt for hver 100 gram ramsløgblade.

DSCN6160
Man bruge et redskab, eller sine hænder.

De snittede og saltede ramløgblade skal nu bearbejdes, så cellevæggene nedbrydes og saften kommer ud. Jeg lagde ud med at bruge en træstøder, men kom i tanke om, at jeg altid ender med at bruge hænderne. Det virker hurtigere, lettere og mere skånsomt at bruge hænderne, men jeg kunne ikke tage et billede imens. Under bearbejdningen bliver bladene helt mørke og dækket af saften.

DSCN6161
Saltede ramsløg pakket lufttæt

Som med surkål, så skal ramsløgene nu pakkes lufttæt. Jeg brugte en lynlåsplasticpose, og umiddelbart fungerede det fantastisk. Der blev mindre restluft tilbage, end når jeg før har pakket i glas. Allerede næste dag måtte jeg dog erkende, at plastic ikke er aromatæt. Hele køleskabet duftede af ramsløg, ja hele huset begyndte at dufte.

DSCN6173
Cheremsha – saltet ramsløg i små glas

Løsningen blev at pakke de saltede ramsløg om i små rognglas. Nu kan de opbevares i køleskabet uden at duften spreder sig.

Jeg kalder resultatet for Cheremsha (Черемша på russisk), for sådan hedder det i Sibirien. Aromaen er endnu kraftigere end i de friske ramsløg, så en lille smule rækker langt. Man skal ikke blive forskrækket når man åbner glasset, den kemiske lugt er som den skal være. Når først det bliver rørt op med creme fraiche har man en vidunderlig delikatesse. Bruges også meget i frikadellefars og andre rette med hakket kød.
Mon ikke det er umami smag der bliver opkoncentreret, når man salter sine ramsløg?

Hvor jeg plukker mine ramsløg?
Det er hemmeligt, men jeg kan godt røbe, at de er meget almindelige i skovene omkring København – du skal bare holde dig fra min lille plet 😉

Se her fra Chabarowsk i Sibirien (spol gerne 2½ minut frem):

« Forrige sideNæste side »