høst


DSCN5937
Oca, Oxalis tuberosa

Nu kunne jeg ikke vente længere. Jeg måtte kigge ned i jorden ved mine oca planter.
I år har flere af knoldene en størrelse jeg synes er fin. Andre år har de været for små. Der er dog stadig mange små knolde, så jeg gravede én plante op, og lod de to andre blive i jorden. Da der hurtigt kan komme sne og dagsfrost, valgte jeg at dække dem med flere lag bobleplast, og nogle brædder hen over. Bladene er døde af frost for længst, men mange af de tykke saftige stængler er stadig friske, og de kan stille og roligt få knoldene til at vokse betydeligt. Jeg vil se, hvor længe jeg tør vente. Nu hvor jeg har gravet nok op til at sætte oca igen næste år, så kan jeg godt vove lade de sidste stå længe endnu. Så kan der måske blive mulighed for at smage dem i år?
I øvrigt bliver det nu så tidligt mørkt, at jeg måtte bruge blitz. Nu ved jeg det er adventstid 🙂

DSCN5921
Grønkål Red Russian (Brassica napus) i græsplænen

Disse kål voksede frem i græsset af frø jeg tabte sidste år. Den eneste pleje de har fået er, at jeg er kørt udenom dem når jeg har slået græsset. Jeg skrev lidt om dem i juli, men da de nu er meget større fortjener de en ny post.

Det er åbenbart muligt at dyrke denne kål i en græsplæne uden andet arbejde end at køre udenom og så selvfølgeligt arbejdet (fornøjelsen) med at høste og tilberede i køkkenet. Nu er der ingen der skal fortælle mig, at de ikke har kræfter til at dyrke lidt køkkenhave 🙂

PS. Det grønne net i baggrunden dækker de nylagte hvidløg, så kvarteres katte ikke flytter dem rundt i rækkerne.


Flattr this

DSCN5881
Auberginer til eftermodning af frø

Endnu et skridt i forsøget på at forædle en frilandsaubergine

Så kom dagen, hvor jeg tror at auberginernes udvikling i haven stopper nu hvor efteråret bliver køligere. Derfor tog jeg saksen frem og klippede alle planterne af ved roden. Jeg havde planterne spredt ud over bedet, men kunne nu grave etiketterne op af jorden ved hver plante, og sortere efter hvem der var forældre i sidste generation. Det giver mig et indtryk af værdien af forældreplanterne i forædlingsarbejdet – det er vist det Carol Deppe kalder “Power Breeding”. Hvad det betyder forstår man nok bedst, hvis man forestiller sig, hvordan det ville se ud, hvis jeg blot havde blandet planterne som de stod i haven, uden information om forældreplanterne.

DSCN5874
Rima F3 No.1

Moderplanten til Rima F3 No.1 satte i sin tid lynhurtigt en lillebitte aubergine, som var så tidlig, at den modnede frøene, rådnede og tørrede ind, men de andre planter stadig kæmpede for at sætte frugter. I år er planten til højre særlig interessant, for den har sat 4 flotte store frugter på friland. Mine fliser måler 40x40cm til sammenligning.

DSCN5875
Rima F3 No.2 og i kassen frugterne fra den bedste plante af Rima F3 No.1

Moderplanten til Rima F3 No.2 er vist ikke noget at samle på. Én plante satte en gnalling, en anden slet ingenting! Ingen grund til at dykke ned i den frøpose en anden gang, se det er Power Breeding!

DSCN5877
Rima F3 No.3

Moderplanten til Rima F3 No.3 har til gengæld krudt i sig, og det er arveligt! Alle planterne satte frugter, næsten alle oppe i den attraktive størrelse. 3 ud af 7 planter satte endog rigeligt med frugter i den helt store størrelse!
En favoritfrøpose er fundet. Håber virkeligt jeg får frø ud af bare nogle af frugterne.

DSCN5880
Rima F3 “Største frugt i F2 generationen”

Denne havde jeg allerflest af sidste år, da moderplanten havde så stor en frugt. Sidste år gav den dog intet, hvor flere af de andre dog gav lidt, dog uden at sætte frø. Derfor er det ikke min favoritlinie (Power Breeding igen), men da jeg ikke vil risikere at miste mulige frø, så har jeg alligevel gemt de største frugter til eftermodning – tænk hvis det var de eneste der laver frø i år!

DSCN5882
Til kokken 🙂

Til sidst var der alle de dejlige, blanke og spændstige auberginer som aldrig vil nå at danne frø. De skal tilberedes i køkkenet og nydes i maden en af dagene. Min drøm er at nå derhen, hvor de fleste auberginer kan gå i køkkenet. Men så længe forædlingsarbejdet ikke er mere konsolideret, må jeg primært prøve at lave frø.

DSCN5824
Dagens høst

Dagens høst bestod af:

Auberginer. Solanum melongena Auberginerne er nogle af de sene frugter, der hel sikkert ikke når at producere frø. De dyrkes på friland, fordi jeg forsøger at udvikle en frilandssort. Denne sommers voldsomme regn gjorde mig pessimistisk, men nu står rigtig mange af planterne med én, to eller flere frugter. Gad vide, om vand har været en begrænsende faktor de andre år jeg har dyrket auberginer på friland? De virker i øvrigt ikke spor kuet af, at jeg såede meloner i samme bed.

Mini-ananaskirsebær. Physalis sp. I skålen er hvad der er faldet ned på to dage. Smagen minder meget om ananaskirsebær. Frugten er lidt mindre. De dyrkes på friland, og giver et fint udbytte, i modsætning til ananaskirsebær, som skal dyrkes i drivhus, som vokser enormt, og først modner så sent, at der kun når at modne få frugter. Frugterne skal ikke plukkes, men samles op når de falder af. De er beskyttet af det fine hylster, så de bliver hverken stødt eller snavsede af jord.
I år har jeg fået et meget bedre udbytte end sidste år, nok først og fremmest, fordi de har fået en mere næringsrig jord. Jeg dyrker to sorten, en uden sortsnavn, og en der hedder ‘Goldie’. Der er ikke stor forskel, de smage vist ens, men ‘Goldie’ er nok lidt større i vækst og frugt.
Nogle af frugterne er spiseklare, andre skal eftermodne inde i et par dage. Bærret skal være gult, før den fine aroma og sødme træder frem.

Peberfrugt. Capsicum annuum Lilla peberfrugt (uden sortsnavn) og rød-orange-gul ’Alma Paprika’ FS584 æblepeber, begge fra friland. ’Alma Paprika’ FS584 er kendt for at være tidlig, så den havde jeg forventninger til. Det har den levet op til. Planten står tæt pakket med frugter, og selv om jeg har plukket disse 4, så ser den stadig overlæsset ud 🙂 Den lilla peberfrugt er den store overraskelse. Jeg troede det var en drivhussort, men den har klaret sig fint på friland, og sat fire lilla peberfrugter af form og størrelse som vi kender det fra butikkernes grønne. Kun farven skiller sig ud.

Tomatillo. Physalis ixocarpa Vi er blevet glade for tomatillo. De smager ikke af meget eller på nogen måde markant, bortset fra lidt syre. Men i sovs og sammenkogte retter giver de en vidunderlig velsmag. Den må være umami-smagen de er rige på. De går fint sammen med det meste, er lette at dyrke, og giver et fint udbytte. Det var nok fint at binde dem lidt op. Men da frugtene kommer med egen indpakning, så kan man også blot lade den vælte ud til alle sider og hen ad jorden. Dette er vist én af de grøntsager man kan spise dagligt.


Flattr this

DSCN5579
Vandmelon, min egen F1 hybrid, som jeg vil arbejde videre med.

I dag spiste vi den første vandmelon, 3kg. Uhm…
Den var sød, men kernerne var ikke alle modne, så nogle dage mere havde måske gjort den endnu bedre. Jeg synes også skallen er lidt rigelig tyk.
For mig er vandmelon modenhed lidt af et mysterie. Den begynder ikke at dufte, så der må være noget at kigge efter.

DSCN5577
Vissen slyngtråd

På det kloge internet har jeg læst, at man skal høste vandmelonen, når slyngtråden der sidder nærmest stilken visner. Så den skulle jo være god nok.

DSCN5578
Gul plet

Andre steder på det kloge internet har jeg læst, at den lyse plet hvor vandmelonen hviler på jorden skal skifte farve til gul. Det er den jo også, men hvor gul skal den gule farve så være??

Man skal også kunne lytte sig frem. Det gjorde jeg også, og denne vandmelon havde en langt dybere rolig lyd, end de tydeligt umodne vandmeloners skarpe lyse tone. Men for os der ikke har absolut gehør, så er det jo lidt svært.

DSCN5580
Friske vandmelonkerner

Den sidste metode har jeg ikke set på internettet, men kernerne skulle jo gerne være modne, når vandmelonen er moden. Det ser ikke helt så godt ud. Men det kunne jeg jo ikke se, da jeg høstede vandmelonen. Mon man kan gennemlyse en vandmelon for at se hvor store kernerne er, lige som man gør med hønseæg?

Det er let at samle frøene, de skal jo blot spyttes i en skål når man spiser vandmelonen. Bagefter skyller jeg dem i rent vand, så er de klar til at tørre i et tyndt lag på en tallerken.

Vil frøene spire næste år? Jeg må vente og se. Jeg tror på de mørkeste af frøene, men de lyse er nok ikke modne nok.


Flattr this

« Forrige sideNæste side »