arvesorter


Nu hvor jeg har set korn på Mørdrupgård, og selv dyrker lidt nøgenbyg, fik jeg lyst til at gøre opmærksom på Anders Borgens Youtube video hvor han viser lidt rundt i sine avlsprojekter. Sproget er engelsk. Varighed 9 min. God fornøjelse 🙂

DSCN3921
Anders Borgen førte den ene halvdel af gæsterne rundt i marken

I år havde jeg muligheden, da jeg hørte om markvandring på Mørdrupgård, hvor Per Grupe dyrker økologisk korn. Han dyrker over 300 gamle sorter. Når han får en sort fra Nordisk GenBank (NordGen) kommer der en lille portion. Den må han opformere over nogle år, inden han kan høste så meget, at der kan bages af kornet. Undervej er der nogle sorter der falder fra, da de giver et alt for ringe udbytte, men de fleste klarer forholdene på en økologisk mark.

DSCN3918
Per Grupe tog selv imod på Mørdrupgård

Det var en fornøjelse, at så mange deltog, og forståeligt, at man skulle melde sig på forhånd. Selv om vi stod samlet, måtte der bruges højttaler, så alle kunne høre Per Grupes velkomst. Han har drevet gården siden engang i 80-erne.

DSCN3922
Linser og havre

Vi så rigtig mange hvedesorter, både de allerældste énkorn og emmer, men også den bedårende dværghvede og andre sorter, som ville gøre sig hos en blomsterbinder. De flotte gamle sorter kunne mange have glæde af at dyrke hjemme i blomsterhaven, for at tørre dem som evighedsblomster. Desværre var jeg ikke kvik med kameraet – jeg ville jo også høre hvad der blev sagt af de sprudlende kloge fagfolk.
Den største overraskelse for mig var, da vi passerede en parcel med linser. For at øge udbyttet var der sået havre i rækker, som linserne støttede sig til. Der findes mange sorter af linser, der kan trives i Danmark. Det er dog ikke en afgrøde jeg umiddelbart tænker på at dyrke i min have. På den anden side, så kunne den måske være en fin underafgrøde til nogle køkkenurter?

DSCN3926
Så er der smagsprøver

Afgrøder på marken skal have en nytteværdi. På disse marker er det til menneskeføde, derfor fik vi lov at smage brød og øl lavet af nogle af de gamle sorter fra markerne på Mørdrupgård. Der var masser af smag i det gode brød.
Mine favoritter var Aurions Svedjerugbrød og Meyers Bygbrød, andre havde deres favoritter.
Øllet var også godt, men da jeg var i bil, blev det kun til et lille bæger. Nok til at opleve smagen af godt øl.
Så var der nøgenbyg- og rugkerner. Spiret i tre dage og derefter blancheret i nogle minutter. Serveret på vinblade med sauce verte. Tænk, at man kan koge hele kerne på 2-3 minutter, blot de er forspiret. Det kan man da kalde fastfood! Når kornet er i spireprocessen, så er det sikkert et interval på flere dage, hvor de er velegnede til lynkogning. Vi er vist flere der kan bruge den metode i vores moderne livsstil, hvor mad nogle gange skal gå stærkt.

DSCN3924
Efter en god markvandring meldte den lille tørst sig hos de fleste

DSCN3925
Det var en smuk højsommeraften


Flattr this

DSCN3835
Nøgenbyg ‘Hora’ og gråært “Errindlev ært”

Da jeg for nogle år siden begyndte at dyrke gråærter, som egentlig er markærter, så fik jeg lyst til at dyrke dem sammen med byg eller havre. Sådanne marker husker jeg ved husmandsstederne på Sydsjælland, dengang andre gik og nød de glade tressere 🙂

Jeg har forhørt mig lidt rundt omkring, og venligt gjort opmærksom på, at den dyrkningsform var til grøn høst til dyrefoder. Alligevel har jeg ikke sluppet tanken.

Byggen skal være nøgenbyg, så jeg kan spise den. Almindelig byg vil jeg kun kunne bruge til ølbrygning, og så avanceret er jeg ikke.

Gråært og byg skal passe sammen hvis de skal hjælpe hinanden. Byg kan støtte ærterne, og ærterne kan fixere kvælstof og dele med byggen. Sidste år prøvede jeg med Lollandske rosiner (gråært) og Hora. De mange slyngtråde på Lollandske rosiner var voldsomme ved byggen, som ikke var høj nok i konkurrencen med ærten. Det var OK, men tydeligt med plads til forbedring.

I år har jeg så prøvet Errindlev ært sammen med Hora, og den sidder vist lige i øjet. Byggens aks stikker fint op over ærterne. Ærternes slyngtråde er ikke for vildsomme, og bladene lukker af for ukrudt i bunden.

Til Lollandske rosiner prøver jeg at finde en anden byg. I år prøver jeg Gängel,en svensk sort, som skulle være ret højtvoksende.

Nøgenbyg er en af de gamle nordiske råvarer, som har været glemt i mange år. Det er synd, for den smager skønt. Kogt nøgenbyg med lidt smør smager i retning af søde majs.

DSCN3841
Slyngtrådene på Lollandske rosiner er ganske kraftige.
Hvad er det man siger om ærtehalm?

Ps. “marken” er ca. 1 m2


Flattr this

DSCN3681
Skalotteløg “Læsøstammen” og kikært “Assyriska bruna kikärter från Besvirino byn”

Så kom de første frø og løg i jorden. Både skalotteløg og kikærter er utålmodige efter at komme i jorden. Hvis man venter bliver skalotteløgene mindre, og kikærterne mugner i bælgene. Men jorden er ikke glad for at jeg tramper rundt derude. Den vintervåde tunge lerjord får hurtig nykker, og bliver plastisk som pottemagerler. Sker det, så får rødder og regnorme svært ved at trænge igennem jorden. Derfor er jeg meget forsigtig når jeg træder på jorden i det tidlige forår. Og jeg vover ikke at grave, jeg nøjes med at kratte lidt op i den, så jeg akkurat kan få frø og sætteløg ned på plads.

Om Læsøstammen af skalotteløg ved jeg følgende:
I 1946 kom de første sætteskalotter til Læsø. Det var havebrugskonsulent Gylling som kendte Læsø og dens sandede jord og også kendte ejeren af gården ‘Juelsminde’ hvor de første sætteskalotter blev sat.
Det blev stor succes og i løbet af få år blev skalotterne fra ‘Juelsminde’ dyrket på hele Læsø i større eller mindre mængder. I 1948 købte en gårdejer ved navn Axel Andersen sine sætte skalotter hos ‘Juelsminde’. Fra Axel Andersen købte Tage Larsen i 1975 600 kg sætteskalotter, som han har dyrket lige siden. Det specielle ved dyrkningen på Læsø er, at resten af landet skulle sende skalottehøsten ind centralt, hvorefter næste års sætteløg kom retur. De blev altså blandet fra hele landet. Her blev kun Læsø undtaget, pga. fragtomkostningerne. Læsø-stammen er altså den eneste rene “uforurenede” stamme i Danmark.

Mine “Læsøstammen” har jeg fra Tage Larsen. Tidligere har jeg dyrket “Kartoffelløg fra Læsø”. Det er et skalotteløg Frøsamlerne har fået fra SESAM i Sverige. Et af deres medlemmer har haft det med hjem fra Læsø engang. Sandsynligvis er det samme stamme af skalotteløg, men vi ved det ikke! Jeg valgte at skifte til Tage Larsens stamme, da hans skalotter går i lige linie tilbage til gården på Læsø, hvor skalotteeventyret begyndte.

Kroghs skalotteløg” har jeg også sat i dag. De kom dog ikke med på billedet.

Kikærter er lette at dyrke i Danmark, MEN det er svært at få gode frø ud af det 😦
Når frøene er ved at modne af i efteråret, så mugner næsten alle frø. I flere år fik jeg ikke flere frø, end jeg lagde i jorden. Efter jeg er begyndt at så dem sidst i marts har jeg mere held med dem. Men det er endnu ikke et stort udbytte jeg får.
Assyriska bruna kikärter från Besvirino byn” har jeg fået af en flygtning i Sverige. Han er med familien flygtet fra en bjerglandsby Besvirino i det sydøstlige Tyrkiet. Indbyggerne er assyrisk kristne, og kommet i klemme mellem tyrkerne og kurderne, der ligger i konflikt. Hvis tyrkerne troede på deres statsdannelse, så ville de give plads til at kurderne kunne udfolde deres kultur, og så ville de andre mindretal nok få langt bedre forhold – og tyrkerne selv ville få bedre forhold 🙂

DSCN3469
Bede (Beta vulgaris) Prizewinner

Så er Frøsamlernes frøliste for 2010 udkommet. Som altid er der mange sjældne og spændende sorter, som medlemmerne har samlet frø af i deres haver.

Kender du Overflødighedshorn-Krop, der også kaldes Algiersalat (Fedia cornucopiae)?

Eller Spinatranke (Hablitzia tamnoides), en klatreplante fra Kaukasus, den nok bliver en tilbagevendede gæst på byttelisten. Den smager i øvrigt glimrende.

59 tomatsorter i alle farver og størrelser skal jeg vælge imellem!

”Lost crops of the Incas” har i år sin egen gruppering, med Amerikansk kartoffelbønne (Apios americana), 3 typer Mashua, (Añu, Knold-nasturtium, Tropæolum tuberosum), 2 typer Oca (Oxalis tuberosa) og Yacon (Polymnia sonchifolia).

Der er heldigvis også frø til en masse gammelkendte afgrøder, og mange historiske sorter.

Jeg kan kun opfordre til at læse listen igennem. Man kan dog kun bestille frø, hvis man er medlem af Frøsamlerne. Det er nu heller ikke så dyrt, kun 130,- årligt.

« Forrige sideNæste side »