kål


DSCN2755
Alice ved et af hendes kålbede

Alice dyrker en have der skal levere grønne blade om vinteren. Hun er mere konsekvent på dette punkt, end jeg har mødt det hos andre haveejere, og det gør hendes have meget spændende. Derfor dyrker hun også mange slags kål, og lægger vægt på at det er vinterhårdføre sorter. Det vinterhårdføre kommer næsten af sig selv, for Alice er også frøsamler, og samler frø af de bedste vinterhårdføre planter af mange arter.

0122
Savoikål sået om efteråret

Alice fortæller om problemet med at så kål om efteråret, for at høste tidligt næste år. Man kan ikke vide hvordan vejret arter sig efter man har sået. Bliver det varmt vil frøene spire hurtigt og kålplanterne gro så store, at vinterkulden senere programmerer planterne til blomstring i foråret. Sår man for sent når frøene ikke at spire rigtigt, og så får man ikke tidligere kål. I år er halvdelen af savoikålen gået i blomst, men den anden halvdel danner snart store hoveder. Alice fortæller, at hun så undgår at tage frø af de blomstrende planter. Jeg fik ikke spurgt, men mon ikke hun lader de gode kål blomstre fra stokkene, når kålhovedet er høstet.

DSCN2750
Mange planter står hvor naturen såede dem

På grund af frøavlen drysser der så meget frø, at Alice ikke sår ret meget andet om foråret, men blot fjerner det, der er egentligt ukrudt eller for meget. De bedste småplanter bliver flyttet eller spist på “Baby Leaf” stadiet. På billedet ses bl.a. rækker med en bladbede, der kan høstes hele vinteren.
I løbet af juni/juli, når alt står i blomst, sår hun på bed, så der er småplanter til udplantnning, når frøet på de gamle planter er høstet i løbet af sensommeren.

DSCN2752
Italiensk vinter-sar (Satureja montana), eller er det en slags timian (Thymus sp.)?

Den italienske vinter-sar var bemærkelsesværdig. Først troede jeg det var en lidt atypisk citrontimian, den ligner én jeg har. Et tæt grønt tæppe, en dejlig krydderurt med en note af timian i duften. Den italienske vintersar er fundet hos en grønthandler som almindelig køkkenklippeurt for år tilbage. Hun er ikke sikker på om det er en vinter-sar eller måske en mærkelig timian. Den sætter ikke frø, selv om der er både alm. vinter-sar og timian i haven den kunne krydse med. Den dækker jorden godt – Alice siger en tot bliver til én m2 på ét år, den blomstrer hele maj og er glimrende vinterhårdfør. Jeg fik en plante med hjem, den skal nok holdes lidt i ave, enten af mig eller naboplanter!

DSCN2748
Forhaven hos Alice

Forhaven er fyldt med de yndigste blomster, som en dejlig blomstereng. Så vidt jeg kunne bedømme er der noget i blomst året rundt. Den dag var akelejerne, storkenæb og veronika på toppen. Det har vist taget mange år at finde den rette balance mellem de forskellige arter, og Alice fortalte, at en frøstjerne gerne ville overtage, så den måtte hun hvert år tynde ud i.

DSCN2758
En af de små planteskoler i haven

Alice er en gavmild kvinde, og flere steder i haven så jeg hendes små planteskoler. Hun potter mange spændende planter op og passer dem, til de finder det rette hjem. Man skal ikke være bange for dræbersnegle, selv om de lever i området. Alice bruger nematoder, og der er vist ikke noget der forlader haven uden at være vandet med nematodevand. Haven ligger ned til eng og sø, så selv om hun holder dræbersneglene i skak, så de ikke plager hende, så vil de hele tiden indvandre fra engen.

DSCN2759
Alice skal til at rense Moskus-Katost (Malva moschata) frø

Alice er en rutineret frøsamler. Det var en fornøjelse at se hende rense en stor portion Moskus-Katost frø på et øjeblik. De tørre frø ligger i tønden. Hun roder og gnubber frøstandene kraftig i et par minutter. Så dykker hun ned i bunden og samler masser af frigjorte frø. De sigtes igennem nogle af de udtjente sigter og dørslag hun har gemt. På den måde sigter hun planterester fra, først de grove og siden dem der er finere end frøene. Før man ser sig om er frøene så rene, at de sidste snusk kan pustes over kanten af en skål. Det hele klaret på 5 minutter!

Tak fordi jeg måtte opleve haven.
Let tilrettet d. 9/7-2009 efter feedback fra Alice.

DSCN1134
De vigtigste ingredienser

Kålskud smager dejligt lynstegt med fennikelskud og kammuslinger. Der er også et skalotteløg og et hvidløg. Først sauteres løgene let i olivenolie, kålskud tilsættes, dernæst kammuslinger og endelig fennikel. Det går meget hurtigt at tilberede dette, da de nye grøntsager er meget sarte. Smag til med salt, peber, citronsaft og æbleedike. Serveres med brød.

DSCN1137
Lynstegt Red Russian med kammuslinger

Kålskuddene stammer fra ‘Red Russian’, fennikelskudene er fra den flerårige bronzefennikel, skalotteløget er “Kartoffelløg fra Læsø” og hvidløget er ‘Polish hardneck’. Æbleediken har jeg selv lavet af havens æbler for nogle år siden, tilsat krydderurter og lagret i køleskabet.

RedRussian1130
Grønkål ‘Red Russian’ Brassica napus

Lige nu er det sæson for kålskud. De er sprøde og lækre, helt vidunderlige i mad. Man plukker dem med hånden, så de i lighed med asparges knækker på overgangen hvor det sprøde går over i det seje fibrede. Jeg holder meget af broccoli, men disse kålskud overgår smagen af broccoli. Kan det skyldes, at Red Russian er en krydsning mellem kål og sort sennep med fordoblet kromosomsæt. Ekstra kromosomsæt kendes fra gode æbler som ‘Gråsten’ og ‘Belle de Boskoop’. Ingen genteknologi her! Men masser af naturens lune.

RedRussian0790
Grønkål Red Russian Brassica napus

I dag gik jeg ud i det grå aftenlys og tog et par billeder. Jeg blev fascineret af vandråbernes leg på kålbladene. Kålplanter er vist udstyret med naturlig nanoteknologi.

Red Russian er en anderledes grønkål. Den klassiske grønkål har krusede blade, hvorimod denne har fligede blade. Farven er også noget anderledes, med et tydeligt sølvskær. Smagen er sød og sprød.

En landbo vil måske genkende farverne fra kålroen. Red Russian tilhører samme art som kålroen, hvorimod almindelig grønkål tilhører samme art som rød- og hvidkål. Hvis man selv samler frø skal den altså holdes isoleret fra kålroer og andre grønkål af denne art, f.eks. de russiske og baltiske typer eller de nordtyske scheerkohl.
Som navnet antyder stammer sorten fra Rusland. Den er formentlig kendt før 1865 i udlandet. Nævnt under synonymet Ragged Jack i Vilmorin-Andrieux berømte illustrerede bog om køkkenhaven. Bemærk dog, at ikke alle anser Ragged Jack og Red Russian for synonymer. Hvis de er forskellige er de dog nok vanskelige at skelne.

RedRussian0791

Planterne i min have er selv dukket op, efter at jeg høstede frø af nogle overvintrede planter. Findes der bedre ukrudt?

Læs mere om Brassica napus grønkål (engelsk) hos Seed Ambassadors

Mobile eco garden
Hovedbygningen i Ørestad mobile øko-haver

I week-enden gik jeg en tur over i Ørestaden, Københavns nyeste kvarter. Nu skulle jeg se Ørestad Mobile Øko-haver!

Til min overraskelse var der selv her i januar en del at se på. Man mødes af den fine hovebygning, en praktisk skurvogn der på fineste vis signalerer mobiliteten.

Haverne er ultra små, havd der nok passer mange uerfarne havefolk. Det er dog tydeligt at mange får en god oplevelse og en grøntsags- og blomsterhøst med hjem.

Mobile eco garden 4
Kålgård i Ørestaden

Denne lille kålgård kunne jeg slet ikke stå for. Nok kan kål dyrkes frem til større format, men se hvilken mangfoldighed på næsten ingen plads. Og mon ikke der også er blevet kål til at spise fra denne havelod.

Mobile eco garden 2
En række porrer

Dette er de største porrer jeg fandt, det meste (de største?) af rækken er høstet. På mange andre lodder står der også små porreplanter. Man finder dog også mange andre urter i live. Selleri, rosmarin, fennikel, de mange kål, persille og alle dem jeg ikke bemærkede.

Mobile eco garden 3
Vandpytter mellem højbede

Jorden herude er meget kompakt kalkrig lerjord. Derfor er det svært for vandet at trænge ned gennem jorden. Det er lidt specielt at arbejde med så tung jord, men den kan blive meget frugtbar.

Ørestad Mobile Øko-haver

« Forrige side