krydderurter


DSCN6195
Kombucha trækker med rosenmynte og korsknap

Nu er tiden kommet med mange sæsonvarer fra haven. Lige nu har jeg meget korsknap og rosenmynte. Hidtil har jeg kun brugt korsknap en sjælden gang til at sætte på hvidvin her i maj, rosenmynte til blandet urtete. Nu fik jeg lyst at blande dem og lade dem trække i kombucha, og det blev en dejlig forfriskende drik. Det er koldt udtræk i ca. 1 time. Det er bekvemt at bruge en stempelkande, men absolut ikke nødvendigt.

DSCN6194
Kombucha eller tesvamp (Чайный гриб)

Min kombucha svamp har jeg fået i Sibirien, hvor den kaldes “Чайный гриб”. Det er vist det samme som en eddikemor. Når svampen fodres sker det med en stærk te, hvor i der opløses ca. 10% sukker. Når teen er afkølet hældes den over svampen. Der skal helst også være en god sjat af den gamle kombuchate i bunden af glasset. Nu står det tildækket af et klæde og gærer en uges tid, og så har man en dejlig læskende drik. Gærer den meget længere, så bliver det efterhånden til eddike.
I perioder lavet jeg en frisk portion hver uge, den holder fint i en flaske i køleskabet. Bliver jeg træt af drikken i en periode, så holder kulturen sig levende på køkkenbordet i månedsvis, hvis den ikke tørrer ud. I de år jeg har haft den har den overlevet flere perioder, hvor den blot stod og ventede på køkkenbordet. Nu var jeg nået til igen at holde en pause, men fik så ideen med at smagssætte den med havens friske urter.

DSCN6180
Rosenmynte calamintha grandiflora

Rosenmynte har en fin behagelig aroma, men mangler måske noget bund. Det er en af de urter, der både er krydderurt og staude. Den lever i adskillige år, og selvsår moderat (let at fjerne)
Senere på sommeren kommer nogle yndige læbeblomster.

DSCN6182
Almindelig korsknap, Glechoma hederacea

Korsknap har en noget skrap aroma, som er let at genkende, når først man har prøvet den. Denne er både ukrudt, krydderurt og lægeplante. I Tyskland er den elsket under navnet Gundermann. Før humle blev enerådende i øl var korsknap én af de urter man tilsatte øl for at krydre og forbedre holdbarheden. I min have vokser den overvældende, spreder sig med udløbere ind i køkkenhaven og etablerer sig endda i græsplænen. Virkelig en urt for den nemme have.
I vindueskarmen er den kendt i en broget variant som “Mølleren og hans kone”.
Min tidligere erfaring med korsknap er, at i hvidvin skal den kun trække en time. Trækker den til næste dag bliver resultatet meget anderledes og efter min mening ringe. Derfor trækker min kombucha også kun én time med urterne.

DSCN5904
Banan plante, Musa acuminata

Et af haveårets skæringspunkter har vi nok alle passeret denne week-end: Frost. Skønt luften i hovedhøjde ikke kom under 1C, så frøs Dahlia, yacon og oca. Det sker typisk her midt i oktober, efter en dag med høj himmel, i en vindstille nat. Den knastørre luft lader jordens strålevarme drøne ud i verdensaltet. Den afkøling rammer så alle de mest frostfølsomme planter.

Lyder det slemt? Det er det ikke. Det er en fin markering af årets gang. Både Dahlia og yacon er det fint at få frosset, for det minder mig om at grave dem op. Det var formentlig længe endnu, før frosten når ned i jorden. Men venter jeg med at grave dem op, så går jeg hen og glemmer det.

Andre planter tåler slet ikke frost i toppen. F.eks. skal pelargonier, citrongræs og bananplanten ind. Så må de hutle sig igennem vinteren i urtepotter. De blev plantet ind i urtepotter sidste week-end.

Bananplanten, som stod i køkkenhaven, havde jeg overvejet at overvintre ude under et tykt dække, men så vidt jeg kan forstå af gode råd på internettet, så har den ikke en reel chance for at komme igennem. Derfor kommer den ind i år. På billedet er den lige sat i potten, venter på mere genbrugspottemuld. Men måske prøver jeg udendørs overvintring næste år. Måske skal den bare have en kompostbunke og en pressening over sig?

DSCN5908
Citrongræs, Cymbopogon citratus

Citrongræs har jeg nu dyrket i haven flere sæsoner, for så at tage den ind om vinteren. Det fungerer fint, og nogle af stænglerne bliver fint tykke. Resten kan så overvintre i en klump, deles til foråret og udplantes i køkkenhaven.

DSCN5913
Nogle af citrongræssets stængler bliver tykke

DSCN5289
Kvan (Angelica archangelica)

Denne kvan voksede frem sidst på vinteren, hvor et frø var tabt. Jeg er imponeret over væksthastigheden, og at den ikke behøver mere varme. I sidste uge satte jeg en stor krukke over den, så bladene kunne bleges. Det gør dem skøre og lækre.

En stor bladstængel kom i wokken med thaimynte og skaldyr. Der tog kvanen rollen som galangarod, med sin markante parfumerede smag. En lille stængel snittede jeg meget fint, og gav den en dressing – dejligt tilbehør.

Tidligere har jeg brugt kvan uden at blege den. Det har været fint til snaps. Men ellers har det været skrap kost for min tunge. Jeg havde egentlig opgivet at spise kvan. Men med erfaringen med at blege bladene, så er jeg atter klar til at spise kvan.

Måske burde jeg så en lille række til efteråret med helt friske frø, så jeg igen har frisk kvan i maj.

DSCN5315
Bleget kvan efter høst

Jeg efterlod to blade – kan planten gro videre, bleges igen senere på sommeren for at høstes igen?


Flattr this

DSCN5283
Oregano

Så var der igen hvidt på græs og lave urter her til morgen. Er det ikke smukt!
Og så håber jeg alligevel, at vi ikke får mere frost om natten, når denne uge er omme.

Der er ikke noget jeg har sået umanerligt tidligt, så jeg venter ingen skader af frosten. Det skulle da lige være i de åbne blomster på ferskentræet.


Flattr this

DSCN4563
Citrongræs fra friland

For nogle år siden havde jeg et stykke citrongræs med hjem fra Thailand. Det blev dyrket i potte, inde om vinteren, ude på terrassen om sommeren. Størrelsen blev nogenlunde, og jeg var egentligt tilfreds. Men så hørte jeg, at potten er afgørende for hvor store citrongræs vokser. Den største potte jeg kan skaffe er min have, så i år blev de plantet ud i juni måned. De groede godt, og skulle jo ikke passes, som tidligere år, hvor de stod i potte. Udbyttet blev større, fordi jeg fik plantet flere planter.
Inden frosten har jeg taget én af planterne ind i en potte, så den kan overvintre i vores glaskarnap – det kunne ligeså vel foregå i en vindueskarm.

Citrongræs har tilsyneladende let ved at komme sig efter deling og omplantning, går lidt i stå 14 dage, og begynder så at vokse og udnytte de nye forhold. Jeg har heller ikke indtryk af, at citrongræs er særlig varmeafhængig. Faktisk en let plante at dyrke, hvis man kan leve med at den skal ind om vinteren.

Den friske smag er ikke så fjernt fra hjertensfryd. En liflig men lidt grov citronsmag. Citrongræs har dog den fordel, at smagen bevares fint ved tørring. Ulempen er, at planterne skal overvintres inde, det er dog til at overse. Nå ja, så breder citrongræs sig ikke som ukrudt i en dansk have 🙂

Man behøver ikke rejse til sydøstasien for at skaffe sig en plante. Man kan købe frø herhjemme, eller planter. Man kan sikkert også finde frisk citrongræs i nogle indvandrerbutikker og supermarkeder.


Flattr this

Næste side »