krydderurter


DSCN3664
Hjemmedyrke galanga rod Alpinia galanga

Som så mange turister, så tog jeg én lille galangarod og én lille bid citrongræs med hjem fra ferien i Phuket i Thailand for to år siden. Begge har vokset godt siden. Denne post skal dog handle om galangarod.

I starten af 1980’erne så jeg skove i Himalaya, hvor skovbunden var dækket med kardemomme planter. Det har været mit forbillede for hvordan jeg vil passe galangaroden. Varmt, skygget, næringsrigt, fugtigt og uden stående vand. Det er så blevet til en god stor potte, 23 cm i diameter, og måtte måske godt være endnu større. Jorden er genbrug fra gamle plantesække, som jeg bruger i drivhuset. Potten med galangarod står aldrig i direkte sol, men trukket lidt væk fra stuevinduet om vinteren, og i skyggen af tomaterne i drivhuset om sommeren.

DSCN3665
Renset galangarod

Hvordan skal jeg så bruge galangarod? Det er den evige udfordring, når man dyrker noget nyt – hvordan får man det brugt, så det bliver til glæde?
Galangasuppe i Thailand smagte skønt. Men jeg har aldrig lært at lave thaimad. Egentlig skulle planten jo bare omplantes, fordi den var begyndt at skyde nye skud op. Jeg havde slet ikke regnet med, at der kunne være noget at høste.
En hurtig søgning på internette viser, at galanga sælges dybfrossen i asiatiske butikker.

DSCN3667
Snittet galangarod klar til fryseren

Det gik hurtigt at snitte galangaroden i tynde skiver. De kommer i en lynlås fødevare plastpose i et tyndt lag, så vi kan bruge nogle få stykker ad gangen. Så håber jeg, at vi lærer at bruge galangarod i maden.

DSCN3668
Galangarod på vej i flasken

De dumme endestykker skulle jo ikke gå til spilde… hvad finder man på….. Nå-jo.
Jeg skar dem i små tern, og ned i en lille flaske. Vodka over, og et hundetegn om halsen:

DSCN3669
Galanga vodka

Så skal galanga og vodka bare trække nogle måneder. Mon ikke det bliver godt at smage på den til sankt Hans?

Karna Maj har skrevet om dyrkning af ingefær i Danmark, godt at læse, hvis man selv vil prøve.

DSCN3648
Artiskok Cynara scolymus Serridslevgaard

Nu blev det endelig tøvejr. Sneen har smeltet i to dage, det blev muligt at kigge til nogle af planterne i haven.
Har de overlevet frosten? I januar og februar har jeg i grunden været ganske rolig. Det plejer at være solen i marts, der slår mine planter ihjel, når den udtørrer stedsegrønne toppe med frosne rødder. Derfor holder jeg øje med hvor solen rammer i disse dage. Er der nogle planter, der skal solskærmes med planterester eller fiberdug gennem marts måned?

Artiskokken Serridslevgaard ser fin ud inde i sit lille telt. Men har hjertet taget skade af frosten, så ser jeg det først senere, når bladene rådner fra bunden. Jeg har dog ingen grund til at være pessimist. Sneen har ligget i 2½ måned, men det har ikke været ekstremt koldt, og snelaget har yderligere isoleret, så jorden har nok ikke været koldere end i gennemsnitsvintre.

DSCN3650
Hørpalme Trachycarpus fortunei

Hørpalmen ser ikke godt ud. Igen i år er mange af sommerens blade skadet. Har jeg fået et følsomt eksemplar? Så længe hjertet overlever, så overlever hele palmen.

Chusan Palm in Snow
Samme hørpalme Trachycarpus fortunei for én måned siden (30/1)

Bemærk, at sneen har dækket palmens hjerte. Hjertet er det punkt øverst på stammen, hvor bladene hæfter til.

DSCN3649
Grønkål Brassica napus Red Russian

Min Red Russian grønkål har netop i dag stukket toppen op igennem sneen. Det er lang tid siden jeg så den sidst. Den ser lidt sølle ud, men hvis jeg ikke får flere blade fra den, så skal jeg alligevel nok få nogle velsmagende blomsterskud. Blomsterskuddene holder jeg meget af, for mig er det den vigtigste grund til at dyrke lidt kål i egen have. De kommer tidligt, inden der er ret meget andet at plukke i haven, de kan tilberedes lynhurtigt i lidt olie på en pande og smagen er helt fantastisk. Min favorit er lynstegt med kammuslinger og skud af bronzefennikel.

DSCN3647
Bronzefennikel Foeniculum vulgare

Bronzefennikel har groet lidt under sneen, et par uger med plusgrader, så kan jeg nok begynde at pille lidt små skud til køkkenet. Man kan glimrende spise bronzefennikel, men der kan være forskel på hvor godt de smager. Planten på billedet er min favorit, den smager sødere end de andre planter jeg har.

På kalendere siger vinteren farvel – men meteorologerne lover mere sne i den kommende uge!

DSCN3474
En have med udsigt

Nu genså jeg Merete og Ejners have. Sidst var i foråret, denne gang ser jeg haven efter første frost. Haven ligger i en landsby, med udsigt over mark og skov.

DSCN3475
Salvie (Salvia officinalis)

Den store salvie med de krogede stammer fik mig til at tænke på kongeegen i Jægerspris nordskov. Alder kan tilføre planter en helt ny dimension. Det er den flotteste salvie jeg har set.

DSCN3478
Kirsten og Merete fordybet i havesnak

Når havefolk mødes i en have går snakken. Det er forunderligt hvor forskelligt vi mennesker kan dyrke vores haver. Vi spiste os forbi de forskellige frugttræer, spiseæbler, madæbler, pærer, blommer, hasselnødder og vindruer.

DSCN3481
Den gamle vin

En meget gammel vin har erobret toppen af nogle æbletræer. Den stod i gamle dage i et drivhus, men har siden klaret sig i det fri. Kan det være den gamle sort Frankenthaler?

DSCN3480
Cikoriesalat

Der er stadig mange afgrøder i køkkenhaven. Cikoriesalaten smagte vi til frokost – uhm… Vi fik også porre og en hvidløgsmayonaise med ‘Susan Delafield’ Hvidløg.
Tak for en dejlig dag.

DSCN2755
Alice ved et af hendes kålbede

Alice dyrker en have der skal levere grønne blade om vinteren. Hun er mere konsekvent på dette punkt, end jeg har mødt det hos andre haveejere, og det gør hendes have meget spændende. Derfor dyrker hun også mange slags kål, og lægger vægt på at det er vinterhårdføre sorter. Det vinterhårdføre kommer næsten af sig selv, for Alice er også frøsamler, og samler frø af de bedste vinterhårdføre planter af mange arter.

0122
Savoikål sået om efteråret

Alice fortæller om problemet med at så kål om efteråret, for at høste tidligt næste år. Man kan ikke vide hvordan vejret arter sig efter man har sået. Bliver det varmt vil frøene spire hurtigt og kålplanterne gro så store, at vinterkulden senere programmerer planterne til blomstring i foråret. Sår man for sent når frøene ikke at spire rigtigt, og så får man ikke tidligere kål. I år er halvdelen af savoikålen gået i blomst, men den anden halvdel danner snart store hoveder. Alice fortæller, at hun så undgår at tage frø af de blomstrende planter. Jeg fik ikke spurgt, men mon ikke hun lader de gode kål blomstre fra stokkene, når kålhovedet er høstet.

DSCN2750
Mange planter står hvor naturen såede dem

På grund af frøavlen drysser der så meget frø, at Alice ikke sår ret meget andet om foråret, men blot fjerner det, der er egentligt ukrudt eller for meget. De bedste småplanter bliver flyttet eller spist på “Baby Leaf” stadiet. På billedet ses bl.a. rækker med en bladbede, der kan høstes hele vinteren.
I løbet af juni/juli, når alt står i blomst, sår hun på bed, så der er småplanter til udplantnning, når frøet på de gamle planter er høstet i løbet af sensommeren.

DSCN2752
Italiensk vinter-sar (Satureja montana), eller er det en slags timian (Thymus sp.)?

Den italienske vinter-sar var bemærkelsesværdig. Først troede jeg det var en lidt atypisk citrontimian, den ligner én jeg har. Et tæt grønt tæppe, en dejlig krydderurt med en note af timian i duften. Den italienske vintersar er fundet hos en grønthandler som almindelig køkkenklippeurt for år tilbage. Hun er ikke sikker på om det er en vinter-sar eller måske en mærkelig timian. Den sætter ikke frø, selv om der er både alm. vinter-sar og timian i haven den kunne krydse med. Den dækker jorden godt – Alice siger en tot bliver til én m2 på ét år, den blomstrer hele maj og er glimrende vinterhårdfør. Jeg fik en plante med hjem, den skal nok holdes lidt i ave, enten af mig eller naboplanter!

DSCN2748
Forhaven hos Alice

Forhaven er fyldt med de yndigste blomster, som en dejlig blomstereng. Så vidt jeg kunne bedømme er der noget i blomst året rundt. Den dag var akelejerne, storkenæb og veronika på toppen. Det har vist taget mange år at finde den rette balance mellem de forskellige arter, og Alice fortalte, at en frøstjerne gerne ville overtage, så den måtte hun hvert år tynde ud i.

DSCN2758
En af de små planteskoler i haven

Alice er en gavmild kvinde, og flere steder i haven så jeg hendes små planteskoler. Hun potter mange spændende planter op og passer dem, til de finder det rette hjem. Man skal ikke være bange for dræbersnegle, selv om de lever i området. Alice bruger nematoder, og der er vist ikke noget der forlader haven uden at være vandet med nematodevand. Haven ligger ned til eng og sø, så selv om hun holder dræbersneglene i skak, så de ikke plager hende, så vil de hele tiden indvandre fra engen.

DSCN2759
Alice skal til at rense Moskus-Katost (Malva moschata) frø

Alice er en rutineret frøsamler. Det var en fornøjelse at se hende rense en stor portion Moskus-Katost frø på et øjeblik. De tørre frø ligger i tønden. Hun roder og gnubber frøstandene kraftig i et par minutter. Så dykker hun ned i bunden og samler masser af frigjorte frø. De sigtes igennem nogle af de udtjente sigter og dørslag hun har gemt. På den måde sigter hun planterester fra, først de grove og siden dem der er finere end frøene. Før man ser sig om er frøene så rene, at de sidste snusk kan pustes over kanten af en skål. Det hele klaret på 5 minutter!

Tak fordi jeg måtte opleve haven.
Let tilrettet d. 9/7-2009 efter feedback fra Alice.

DSCN2739
Skovløg (Allium scorodoprasum) over purløg (Allium schoenoprasum)

På en tur til jylland fik jeg chancen for at se haven hos Inge Lise og Brian. Brian har flere havesider, Gourmethaven og Potager.dk – smuk køkkenhave.
Det smukke bed med skovløg med en bund af purløg gik lige i hjertet på mig. Haven er alsidig, med både blomsterbede, køkkenhave og to drivhuse.

DSCN2740
Køkkenhaven er anlagt i praktiske højbede

Haven har mange små praktiske detaljer. Bemærk f.eks. sollampen ved højbedene. Den bliver nyttig, når man skal finde lidt grønt til maden ude i efterårsmørket efter en lang arbejdsdag. Kompostbunken er placeret midt i haven, så den er let at komme til. Ikke noget med at gemme den af vejen. Det viser, at man i haven forstår at værdsætte komposten. Vi burde vel alle sætte kompostbunken på havens hædersplads, et klart og fint signal.

DSCN2745
Inge Lise og Brian ved deres spinatranke (Hablitzia tamnoides)

Den specialitet der står allerflottest i haven lige nu er spinatranken. Det er en slyngplante fra Kaukasus, hvor bladene om foråret-forsommeren spises som spinat. Smagen er mere rund og fyldig. Planten er svær at skaffe, men gennem Frøsamlerne har man i år kunne få frø. Den står meget flot hos Inge Lise og Brian, det er ikke altid den trives så godt i danske haver. Nu håber vi det er en plante der vil trives de næste mange år på samme sted. Det er en gammel nytteplante, der gik i glemsel for hundrede år siden. Den har dog klaret sig bl.a. i Estland, og nu kommer den så tilbage til Danmark.

DSCN2743
Spinatranke med blomsterstand

Spinatranke er beslægtet med stolt-henriks gåsefod, som det ses både på blade og blomst. Den stammer fra skovområder, hvor den slynger sig op i træerene, derfor skal det nederste af planten ikke stå i den stærkeste sol.

DSCN2738
Gul iris (Iris pseudacorus)

Den gule iris har fået en lidt tør plads. Sumpplanten reagerer ved at lave kortere blade. Derfor træder blomsterne meget tydeligt frem i Inge Lise og Brians have. Det er da værd at efterligne.

Tak for et fint havebesøg!

« Forrige sideNæste side »