Vandmelonhøst

Vandmelon, min egen F1 hybrid, som jeg vil arbejde videre med.

I dag spiste vi den første vandmelon, 3kg. Uhm…
Den var sød, men kernerne var ikke alle modne, så nogle dage mere havde måske gjort den endnu bedre. Jeg synes også skallen er lidt rigelig tyk.
For mig er vandmelon modenhed lidt af et mysterie. Den begynder ikke at dufte, så der må være noget at kigge efter.

Vissen slyngtråd

På det kloge internet har jeg læst, at man skal høste vandmelonen, når slyngtråden der sidder nærmest stilken visner. Så den skulle jo være god nok.

Gul plet

Andre steder på det kloge internet har jeg læst, at den lyse plet hvor vandmelonen hviler på jorden skal skifte farve til gul. Det er den jo også, men hvor gul skal den gule farve så være??

Man skal også kunne lytte sig frem. Det gjorde jeg også, og denne vandmelon havde en langt dybere rolig lyd, end de tydeligt umodne vandmeloners skarpe lyse tone. Men for os der ikke har absolut gehør, så er det jo lidt svært.

Friske vandmelonkerner

Den sidste metode har jeg ikke set på internettet, men kernerne skulle jo gerne være modne, når vandmelonen er moden. Det ser ikke helt så godt ud. Men det kunne jeg jo ikke se, da jeg høstede vandmelonen. Mon man kan gennemlyse en vandmelon for at se hvor store kernerne er, lige som man gør med hønseæg?

Det er let at samle frøene, de skal jo blot spyttes i en skål når man spiser vandmelonen. Bagefter skyller jeg dem i rent vand, så er de klar til at tørre i et tyndt lag på en tallerken.

Vil frøene spire næste år? Jeg må vente og se. Jeg tror på de mørkeste af frøene, men de lyse er nok ikke modne nok.

 

Vandmeloner på vej

Drivhusets vandmeloner.
Øverste række fra venstre: Min egen F1 hybrid (Sugar Baby x White Seeded Besvirino Assyrian Watermelon), Skorospelyi Saharnyi, Ultra Skorospelyi.
Nederste række: Alle sorten Bonanza

I år har jeg valgt at bruge lidt mere plads på vandmeloner i drivhuset. Ja, egentlig ville jeg jo helst have dem til at gro udenfor, men det blev ikke i år. Jeg har stadig meget at lære om vandmeloner, hvis jeg skal forstå dem bare nogenlunde. Skal de altid håndbestøves? Eller skal bierne bare præsenteres for tilstrækkeligt mange vandmelonblomster, så de lærer at sætte pris på smagen af deres nectar og pollen?
En ting jeg iagttog i år er, at på de koldeste dage lykkedes min håndbestøvning ikke, på varme dage var et enkelt forsøg tilsyneladende godt nok. Det kan jo blive et problem at opnå tilstrækkeligt høje temperaturer til bestøvningen udendørs.
Jeg er også lidt nysgerrig med hun- og hanblomsternes rækkefølge på ranken. Det ser ud som om nogle af sorterne og min egen hybrid er hurtige med den første hunblomst, mens andre sorter først sætter en hunblomst længere ude på ranken. Alle sorterne har været ret hurtige til at sætte hanblomster.

Indtil videre er det min egen F1 hybrid der ser tidligst og størst ud. Men det er vist alt for tidligt at gætte på hvilken plante der vil modne sin frugt først. Jeg har kun kunnet få én enkelt plane til at sætte to vandmeloner, og den øverste er nu næsten gået i stå i udviklingen, på størrelse med en mandarin. De plejer at falde af før de når denne størrelse, hvis de ikke tager fat, så jeg er spændt på hvad der sker. Alle de andre planter har kun sat én vandmelon hver.

Ender min egen hybrid med at være bedst, vil jeg naturligvis tage frø af den, og prøve at få en stabil linie ud af det. Men jeg vil også overveje, om de andre kunne have ønskværdige egenskaber, som jeg så må prøve at krydse ind i min linie.

 

Melon mirakel

Farthest North Melon Mix (Cucumis melo)

Dette indlæg burde være skrevet for en måned siden, men nu kommer det.

I år blev melonerne dyrket efter dogme metoden. Ikke af lyst, men af nød. Og at der overhovedet modnede meloner er lidt af et mirakel i denne regnfulde sommer.

De to dogme regler er:
1-Så direkte på friland, ingen forkultur! Melonerne blev sået 5. juni. De andre år har jeg sået 1. maj inde i husets varme.
2-Ingen afdækning, hverken plastic eller fiberdug. Ingen sort plastic på jorden så den varmes op. Heller ingen plastic eller fiberdug over planterne i starten eller når vejret bliver koldt.

Især én plante stortrivedes, og voksede hurtigere og blev større end mine græskarplanter (De kunne heller ikke lide det kolde vejr). Den satte fire frugter der hver vejede næsten 250 gram og smagte godt, skønt ikke helt fantastisk. Men fantastisk smag kan jeg nok ikke forvente efter en så regnfuld august måned. Smagen var dog bedre end de fleste supermarked meloner kan præstere.

Jeg såede 47 portioner á 6 frø, heraf 41 portioner Farthest North Melon Mix, de sidste 6 portioner var Sweet Granite, Ananas Melon, Streits Freiland Grüngenetz, Rodond, Piel de Sapo og De Bellegarde (12 frø). Skønt de sidste 6 portioner alle lavede 1-2 planter, blev der ingen modne meloner ud af det.
Af Farthest North Melon Mix var der 21 portioner der ikke spirede. 14 portioner spirede 1-4 planter, men gav ingen modne meloner. 6 portioner spirede 17 planter, hvoraf mange gav modne meloner, men ikke alle. I alt høstede jeg 17 meloner efter dogmemetoden – jeg var for pessimistisk i juni måned!

Nogle af året meloner, mens de endnu ligger i bedet

 

Første meloner er så småt på vej

Melon (Cucumis melo) Farthest North Melon Mix

I et stykke tid har jeg set de fine gule hanblomster i melonbedet. I dag fik jeg øje på to meloner. De er så små, at den visne hunblomst stadig sidder i spidsen. Den tætte behåring er nok god om natten, når snegle og fedtkyllinger kryber tæt forbi.

Nogle af melon planterne vokser meget kraftigt, mit rankende græskar er stadig kun nået halvt så langt hen over bedet. Andre er stadig spæde planter. I år har jeg sået direkte på voksestedet 5. juni, og det har åbenbart været godt for de mest livskraftige melonplanter.

Melonbed med Farthest North Melon Mix

Sådan så melonbedet og spirerne ud for 1½ måned siden
De hvide kugler er store hagl

 

Hagl i juni

Dagliljekronblad haglet ned på jorden

I går havde det haglet lige før jeg kom hjem fra arbejde. Det var store hagl, og mange, så jeg hentede straks mit kamera. Nogle af dagliljens blomster var haglet i stykker – det så ret flot ud.

Hvidløg og hagl

Hvidløgene fik ikke skader på bladene, de så bare lidt vinterlige ud 🙂

Artiskokblad med haglskade

De store artiskokblade fik mange skader, jeg tror dog ikke det får nogen betydning for høsten.

Salat med haglskade

Salaten fik nok de værste skader, men mon ikke de også vokser sig fra det.

Melonspire og hagl

Mest bekymret er jeg for melonspirerne. De blev sået grundlovsdag, 5. juni, med udsigt til en varm periode. Det blev dog så koldt i vejret, at vi måtte tænde for radiatorerne inde i huset. De få spirer der er på vej op fandt jeg så puttet med is! Høster jeg nogle frilandsmeloner i år, så er det et lille mirakel. Da vil mit melonavlsprojekt være godt på vej.

Gran og hagl

Flot så haglene også ud ved foden af den klippede rødgran. Alt i alt var dette haglvejr en stor oplevelse.