melon


DSCN3382
Dagens melonhøst

Nu er melonhøsten på sit højeste. Det har været en god sommer for melonerne. Hver dag er der nogle der løsner sig ved let berøring. Nogle dage er det kun tre, andre dage syv, og så er der dage som i dag, hvor jeg må have en kasse til dem.
Lige som sidste år er det Farthest North Melon Mix jeg dyrker. En masse tidlige sorter, som nogle gode mennesker i USA har ladet krydse frit. Frøsamlerne har fået nogle af frøene, og mange af planterne er i stand til at modne meloner på friland. I tidligere poster kan du læse hvordan jeg passer melonerne.
Merete fra Vild med have dyrker samme meloner.

DSCN3386
Farthest North Melon Mix

Det er tydeligt, at hver eneste plante er sin egen variant. Nogle store, andre små. Nogle meget velsmagende, andre kedelige, ganske få med besk smag. Ideen er, at man kan lave sin egen sort med tiden. Det kan gøres hurtigt, ved at gemme frøene fra den bedste melon hvert år. Jeg vil nok gøre det langsomt, da det giver mulighed for at samle flere ønskede egenskaber i min egen sort. Og måske skal det ikke være en sort, men en stamme – altså med variation imellem planterne, men en ønsket variation. Det er jo charmerende, hvis melonerne smager lidt forskelligt fra plante til plante, bare de alle er velsmagende, og alle planter i øvrigt er trivelige og robuste, så de tåler at jeg dyrker dem på friland, og de ikke varierer mere i vækstkraft, end at jeg kan sætte dem med passende afstand uden at nogle kvæles af naboen.

DSCN3371
Vandmelon (Citrullus lanatus)

I år fik vi en flot vandmelon fra drivhuset. Den er ikke stor, men nåede dog op på 2,7kg. Den blev også godt moden, med gennemfarvet rødt kød. Smagen var fin, nok sød, men ikke hvinende sød.

Planten stammer fra det vandmelon kryds jeg lavede sidste år mellem sorterne ‘Sugar Baby’ og ‘White Seeded Besvirino Assyrian Watermelon’
Det er således min egen F1 hybrid. Når jeg sår frøene ud næste år vil de arvelige egenskaber blive blandet på nye måder. Er jeg heldig kan der være planter imellem der klarer sig bedre i mit drivhus end forældresorterne. Det er ingen hemmelighed, at jeg er inspireret af Carol Deppe og historien om Blacktail Mountain skabt af Glenn Drowns i USA.

DSCN3033
Sådan så vandmelonen ud d. 21 juli

I år har jeg bemærket, at der ikke er sat andre vandmeloner, end dem jeg selv har håndbestøvet.

DSCN1959
Vandmelon ‘White Seeded Besvirino Assyrian Watermelon’ (Citrullus lanatus)

I år havde jeg fire vandmelon planter, og hver plante gav én vandmelon. De tre var af sorten ‘White Seeded Besvirino Assyrian Watermelon’, som jeg nogle år tilbage fik af en kristen-assyrisk flygtning bosat i Sverige. Den blev ikke så stor elle moden, som sidst jeg dyrkede den. Det skyldes nok, at august var meget regnfuld og kold. Til min overraskelse var den dog både sød, sprød og saftig. Det er en sort, hvor man også bruger kernerne, der ristes med salt og spises som græskarkerne.
Nogle frøsamlere smagte den ene, og de syntes, at de store frø er en fordel, da de er lettere at spytte ud, end de små, og i “kernefattige vandmeloner” svagt udviklede frø.

DSCN1925
Vandmelon ‘Sugar Baby’ (Citrullus lanatus)

Til sammenligning har jeg i år dyrket ‘Sugar Baby’, som er den sort der tilbydes i frøstativerne. Den var knap så trivelig, men modnede én uge før. Det var en plante købt på planteskole, så det er ikke en helt rimelig sammenligning. Den var tættere på at være rigtigt moden, men smagte i grunden ikke bedre end den fra Besvirino.

Da ‘White Seeded Besvirino Assyrian Watermelon’ ikke kan skaffes nogle steder, er jeg tvunget til selv at samle frø fra den. Det er let nok, da frøene blot samles når man spiser vandmelonen. For at ‘Sugar Baby’ ikke skal bliver far til frøene, valgte jeg at fjerne alle hanblomster på den. Det betyder så også, at alle frøene i ‘Sugar Baby’ har en ‘White Seeded Besvirino Assyrian Watermelon’ til far. Det kan måske blive en interessant krydsning. Første generation (F1) får måske unikke egenskaber, men de vil ikke være stabile i kommende generationer. I kommende generationer vil “kortene blive blandet”, så egenskaberne ved de to sorter bliver blandet på mange nye måder. Nogle gode, andre dårlige. Hvis jeg udvælger de gode kan jeg være heldig at skabe en god ny vandmelon, men der skal nok dyrkes mange vandmeloner inden det lykkes. Hvis F1 generationen (de frø jeg har høstet i år) er gode, så kan jeg jo bruge dem i mange år, inden jeg begynder at udså næste generation.

Ind imellem er det vigtigt at tage et år, hvor jeg samler frø fra ‘White Seeded Besvirino Assyrian Watermelon’, da jeg ellers risikerer at den uddør. Jeg har sendt frø videre ud i verden, men jeg ved ikke om der er nogen der har adopteret den. Jeg tror nok det blev forventet af mig, da jeg fik frøene i sin tid. De år kan jeg så eksperimentere med tilbagekrydsning, hvis jeg også har nogle af de krydsede planter, hvor jeg fjerne alle hanblomster. På den måde kan de få et ekstra skud af vandmelonen fra Besvirino.

Læs også I vandmelonrankens skjul

DSCN1935
Melon, figen og syltede kirsebær

Nu har vi spist mange meloner, og trænger til lidt variation. Fignerne trænger også til variation. Det viste sig at kombinationen af melon og figen er god, ikke mindst med portvin i melonen og syltede stevnskirsebær på de friske figner. mmm…

DSCN1833
Melon nr.17

I dag spiste vi den hidtil største melon fra frilandsbedet. Den vejede 510 gram. Nok ikke stort for en melon, men her i haven en gigant. Tvivlen nager selvfølgelig. Der er nok noget galt, den smager nok slemt!

DSCN1835
Melon nr.17

Den er fint nettet, og med orange kød. Smagen er i top, der har nok været 2-3 der var bedre, men ud af 17 er det at ligge i top. Frøene ser fine ud, så det skal nok lykkes at avle videre på denne melon.
Jeg er vildt benovet over denne grex, sammenkrydsning af tidlige sorter, som SeedAmbassadors bragte med fra Oregon. Tak derovre!

« Forrige sideNæste side »