peber


DSCN2698
Rie og NO omgivet af sødskærm (tv.) og kvæde (th.)

Haven hvor Rie og NO udfolder sig er fuld af spændende usædvanlige ting, en rigtig frøsamlerhave. Ved hoveddøren står et tørstetræet for at citronsommefuglens larver kan finde føde. Æbletræerne består hver især af flere sorter, podet på hinanden. På den måde kan de dyrke flere af de gamle sorter på ganske lille plads. De får ikke så mange æbler af hver sort, men en rigdom af æblesorter gennem sæsonen.

DSCN2691
Kvæde Cydonia oblonga

Kvæden fangede øjeblikkeligt min opmærksomhed. På afstand lignede den en underskøn vildrose. På nært hold er de enkelte blomster også smukke. Jeg har sjældent set noget så romantisk som denne kvæde.

DSCN2700
Aubergine, peber og tomat

De sarte planter, som aubergine, peber og tomat var allerede plantet ud, og ser ud til at trives. Måske er jeg selv for pessimistisk når jeg venter til efter grundlovsdag? Det er vist første gang de har auberginer på friland, men peber og ikke mindst tomat har de mange års erfaring med.

DSCN2692
Camassia sp.

En flot klump af Camassia stod også i haven. Det er en løgplante som var værdsat af indianerne, der gravede dem op for at spise løgene. De var så elskede, at der kunne opstå krige om de enge hvor de groede. NO fortæller at den er nem og hårdfør, men smagen har de ikke prøvet endnu.

DSCN2699
Lidt af køkkenhaven

I køkkenhaven finder man hvidløg og korn (jeg har glemt hvilken art) foran kvan og sødskærm i en frodig kombination. For år tilbage har jeg selv fået hvidløgssorter fra denne have.
Efter havevandringen blev jeg budt på kvan-rabarbersaft. Det var en ualmindelig god kombination, som jeg ikke før havde smagt.
Tak for en smuk oplevelse.

DSCN2182
Frø af majroe (Brassica rapa)

I starten af december var jeg på besøg i Irkutsk i det østlige Sibirien. Jeg måtte selvfølgelig have nogle frø med hjem. Jeg blev glædeligt overrasket hvor let det var at finde et sted at købe frø, butikkerne havde et rigt udvalg. Jeg fik nogle majroefrø, den tidligere berømte ‘Petrovskaja’ og en sorten ‘Djetskaja Metja’, der kan minde om ‘Goldball’.

DSCN2181
Frø af peber (Capsicum annuum)

Det skulle være de tidligste sorter jeg har hjembragt, så det bliver spændende at se om de er tidlige nok. Mon der er en peber eller aubergine, der er extrem tidlig, så de kan komme på friland? To af pebersorterne er “huspeber”, altså beregnet til at dyrke i vindueskarmen, som det længe har været praktiseret i Sibirien. (Én af dem er en F1 hybrid, så den kan jeg ikke videreføre, men måske dehybridisere)

DSCN2179
Frø af aubergine (Solanum melongena)

I butikken nåede jeg ikke at stave mig igennem alle sortsnavne, så jeg grinede lidt af mig selv, da jeg læste “Blek Bjuti”, for det er jo den gammelkendte “Black Beauty”. Heldigvis er der også sorter som “Vkus Gribov”, der betyder “Smag af svampe”, og det kan næsten kun være russere eller nabofolk der finder på sådan et navn.

pepper1765
Peberbedet med forskellige sorter.

Nu er tiden kommet til at frådse i søde røde peberfrugter. Efterhånden har jeg fundet nogle tidlige trofaste sorter. Fra højre er det Zlatni Medal (1 plante), Roter Augsburger (3 planter), gadekryds (1 plante), Amager Kohorn (3 planter) og Yesil Tatli (1 plante). Frugterne på de sidste fire planter er stadig grønne, men rødmer nok næste uge.
Gadekrydset skulle have været en Zlatni Medal. Jeg tror det er lykkedes dem at krydse. Det kan jo ske, når de står tæt og blomster rører ved hinanden i vinden. Det er noget skidt, hvis man skal bevare en sort, men godt, når man gerne vil udvikle noget mere hårdført. Fidusen er, at de frugter, der sidder nærmest en anden sort kan være krydset, spændende til nyavl. De frugter der sidder langt fra andre sorter er gode til at bevare sorterne rene. Jeg har endnu ikke oplevet insekterne krydse mine peber. Men en god sommer skal det nok ske. Derfor gemmer jeg altid de gamle peberfrø i mange år. Så kan jeg altid gå tilbage til gammelt sortsrent frø.
Jeg overvejer, om peberplanterne næste år skal forkæles med gødning og plast, som melonbedet blev i år. Jeg tror de vil være meget taknemmelige for det.

DSCN1323
Melon i forgrunden, peberplanter i baggrunden

De sidste tre dage har jeg afhærdet mine melon og peberplanter. Jeg gør det ved at sætte dem i skyggen under syrenerne den første dag, anden dag rykker jeg dem halvvejs ud af skyggen og tredje dag næsten helt ud af skyggen. Fjerde dag kan de udplantes, så det gjorde jeg i dag.

Hvis jeg ikke afhærdede planterne, men flyttede dem direkte fra drivhus til friland, så ville de blive solskoldede på bladene. Planter har brug for at vænne sig til sol og vind, lige som vi mennesker også skal vænne os til solen. Når tilvænningen sker over nogle dage kan bladene nå at blive robuste mod solen, ligesom vi bliver solbrune, hvis vi giver os tiden.

Nu begynder vi at høste de søde paprika fra friland.

My pepper varieties

Fra øverst til venstre: Zlatni Medal, Liebesapfel og min egen sort, Amager kohorn.
Nederste række viser: Roter Augsburger. Gruppen til venstre dyrket på friland, gruppen til højre dyrket i potte på terrasen.

Zlatni Medal er en croatisk sort. Det er første år jeg dyrker den, og sandsynligvis bliver det en standardsort i haven.

Liebesapfel er en tysk sort, det er tredje sæson i haven og en af mine standardsorter.

Min egen sort, Amager kohorn, stammer fra en tomatpeber købt i et ungarsk supermarked. Ingen af frøplanterne blev fladtrykte som tomatpeber skal være det (Liebesapfel er en tomatpeber). Først tænkte jeg at det var en katastrofe, men siden fik jeg øje for, at alle planterne var lidt forskellige. Den variation gav mulighed for at udvælge en ny sort.

Første år dyrkede jeg i drivhus og udvalgte efter tidlighed, da det er vigtigt for mig at de kan nå at sætte en god høst.
Andet år ligedan, men tre overskydende planter røg ud på friland i juni. Én af dem gav en rig høst.
I de følgende år afprøvede jeg alle ti linier af på friland, hvert år fravalgte jeg nogle af linierne. I år er jeg nået ned på en linie, og nu har jeg givet den navnet Amager kohorn. Den modner 2-5 dage senere end de tidligste sorter jeg ellers dyrker, men så er frugterne til gengæld meget større, og stadig søde og velsmagende.

Roter Augsburger er en tysk sort, første sæson jeg prøver den. En plante i potte på terrasen, som giver søde røde frugter med en næsten umærkelig varme, mange holder af den smag. En anden plante står på friland, men den er ikke sortstypisk, da den er meget stærk. Til næste år vil jeg udså flere af de originale frø, for at se om det ene stærke frø er faldet i en forkert pose, eller om der er sket en krydsning og jeg får en stor variation i planterne. Nu er jeg jo blevet interesseret i variationens potentialer 😉

« Forrige side