planteavl


DSCN3443
Aubergine (Solanum melongena) på friland, klar til frøhøst

I dag lagde jeg mærke til, at den første aubergine der blev sat i bedet var tørret ind. Den er faktisk halvt tørret ind, halvt rådden, og det er gået ret hurtigt. Det betyder at frøene nu er modne og klar til høst. Det er nu ikke fordi det er en god og produktiv plante, den har kun sat den samme aubergine, planten er meget lille, men den var ekstrem tidligt spiseklar.

DSCN3006
Samme frugt 17 juli

DSCN2943
Samme frugt 10 juli

Da den er F2 generationen, så er der meget stor variation. Jeg vil egentlig hellere have auberginer som er større. Dem er der heldigvis også mange af, selv om de ikke var helt så tidlige. Inden jeg har en stabil sort må jeg regne med at udvælge planter over en længere årrække, og dermed også få skuffelser mange gange. Men det er spændende og det hele værd.

DSCN3445
Auberginer i denne størrelse på friland er hvad jeg drømmer om. Det er lykkedes med denne plante, men kan jeg stabilisere denne størrelse, og stadig høste frugter på friland år efter år?

DSCN3382
Dagens melonhøst

Nu er melonhøsten på sit højeste. Det har været en god sommer for melonerne. Hver dag er der nogle der løsner sig ved let berøring. Nogle dage er det kun tre, andre dage syv, og så er der dage som i dag, hvor jeg må have en kasse til dem.
Lige som sidste år er det Farthest North Melon Mix jeg dyrker. En masse tidlige sorter, som nogle gode mennesker i USA har ladet krydse frit. Frøsamlerne har fået nogle af frøene, og mange af planterne er i stand til at modne meloner på friland. I tidligere poster kan du læse hvordan jeg passer melonerne.
Merete fra Vild med have dyrker samme meloner.

DSCN3386
Farthest North Melon Mix

Det er tydeligt, at hver eneste plante er sin egen variant. Nogle store, andre små. Nogle meget velsmagende, andre kedelige, ganske få med besk smag. Ideen er, at man kan lave sin egen sort med tiden. Det kan gøres hurtigt, ved at gemme frøene fra den bedste melon hvert år. Jeg vil nok gøre det langsomt, da det giver mulighed for at samle flere ønskede egenskaber i min egen sort. Og måske skal det ikke være en sort, men en stamme – altså med variation imellem planterne, men en ønsket variation. Det er jo charmerende, hvis melonerne smager lidt forskelligt fra plante til plante, bare de alle er velsmagende, og alle planter i øvrigt er trivelige og robuste, så de tåler at jeg dyrker dem på friland, og de ikke varierer mere i vækstkraft, end at jeg kan sætte dem med passende afstand uden at nogle kvæles af naboen.

DSCN1850
Blomsterstand på hvidløg, Blomsterne visnede kort efter de åbnede sig, og så bliver der jo ingen frø.

12. juli 2008 skrev jeg indlægget Kan man få hvidløg til at sætte frø?

Nu er det på tide, at jeg skriver lidt om mine erfaringer.

Det har været spændende at kigge ordenligt på hvidløgets blomster. Men jeg fik ikke så lang tid til at kigge på dem, for de visnede for hurtigt, og derfor blev der heller ingen frø. Nye åbnede sig og visnede, ja sådan gik det. I mange af blomsterstandene havde jeg fjernet yngleknopperne. Kloner med store yngleknopper var lette at rense for yngleknopper, men kloner med små yngleknopper blev ved med at sætte nye yngleknopper i et væk – jeg kunne ikke overkomme at holde dem fri.

Siberian er en klon der er kendt for at kunne sætte frø, men dens blomster visnede også i min have. Måske var det bare et dårligt år for hvidløgsblomster.
Hvidløg er dagslængdefølsom, som det også kendes fra almindelige løg. Så vidt jeg ved er alle hvidløgsfrø kommet til verden længere mod syd, hvor sommernatten ikke er så kort som her. Kan det være en forklaring.

Skal jeg prøve igen i år? Jeg er ikke sikker. Hvis man tager frø af hvidløg i nogle få generationer får man en stamme, der dels lettere sætter frø, dels lettere spirer fra frø. Måske skal jeg blot lurepasse til jeg en dag bliver tilbudt nogle frøhvidløg?
Jeg håber nogle blandt læserne bliver opmuntret til at forsøge at høste frø af hvidløg.

En stor tak til jer fra udlandet, der har kontaktet mig med råd og erfaring.
I den nye bog om hvidløg er der også et afsnit om at høste frø af hvidløg: The complete book of garlic, af Ted Jordan Meredith, Timber Press 2008.

Hvordan skal jeg så eksperimentere med hvidløg i år? -Joo, jeg har jo hvidløg i fryseren, og i efteråret sat de første fed. Nu skal jeg se om de vil gro. Vil de det, har jeg fed til en del år i fryseren, så jeg kan få en fornemmelse for hvor længe jeg kan gemme dem spiredygtige på frost.

DSCN1959
Vandmelon ‘White Seeded Besvirino Assyrian Watermelon’ (Citrullus lanatus)

I år havde jeg fire vandmelon planter, og hver plante gav én vandmelon. De tre var af sorten ‘White Seeded Besvirino Assyrian Watermelon’, som jeg nogle år tilbage fik af en kristen-assyrisk flygtning bosat i Sverige. Den blev ikke så stor elle moden, som sidst jeg dyrkede den. Det skyldes nok, at august var meget regnfuld og kold. Til min overraskelse var den dog både sød, sprød og saftig. Det er en sort, hvor man også bruger kernerne, der ristes med salt og spises som græskarkerne.
Nogle frøsamlere smagte den ene, og de syntes, at de store frø er en fordel, da de er lettere at spytte ud, end de små, og i “kernefattige vandmeloner” svagt udviklede frø.

DSCN1925
Vandmelon ‘Sugar Baby’ (Citrullus lanatus)

Til sammenligning har jeg i år dyrket ‘Sugar Baby’, som er den sort der tilbydes i frøstativerne. Den var knap så trivelig, men modnede én uge før. Det var en plante købt på planteskole, så det er ikke en helt rimelig sammenligning. Den var tættere på at være rigtigt moden, men smagte i grunden ikke bedre end den fra Besvirino.

Da ‘White Seeded Besvirino Assyrian Watermelon’ ikke kan skaffes nogle steder, er jeg tvunget til selv at samle frø fra den. Det er let nok, da frøene blot samles når man spiser vandmelonen. For at ‘Sugar Baby’ ikke skal bliver far til frøene, valgte jeg at fjerne alle hanblomster på den. Det betyder så også, at alle frøene i ‘Sugar Baby’ har en ‘White Seeded Besvirino Assyrian Watermelon’ til far. Det kan måske blive en interessant krydsning. Første generation (F1) får måske unikke egenskaber, men de vil ikke være stabile i kommende generationer. I kommende generationer vil “kortene blive blandet”, så egenskaberne ved de to sorter bliver blandet på mange nye måder. Nogle gode, andre dårlige. Hvis jeg udvælger de gode kan jeg være heldig at skabe en god ny vandmelon, men der skal nok dyrkes mange vandmeloner inden det lykkes. Hvis F1 generationen (de frø jeg har høstet i år) er gode, så kan jeg jo bruge dem i mange år, inden jeg begynder at udså næste generation.

Ind imellem er det vigtigt at tage et år, hvor jeg samler frø fra ‘White Seeded Besvirino Assyrian Watermelon’, da jeg ellers risikerer at den uddør. Jeg har sendt frø videre ud i verden, men jeg ved ikke om der er nogen der har adopteret den. Jeg tror nok det blev forventet af mig, da jeg fik frøene i sin tid. De år kan jeg så eksperimentere med tilbagekrydsning, hvis jeg også har nogle af de krydsede planter, hvor jeg fjerne alle hanblomster. På den måde kan de få et ekstra skud af vandmelonen fra Besvirino.

Læs også I vandmelonrankens skjul

DSCN1943
Auberginer til frø – kurven med hank er høstet på friland, de andre fra drivhus.

I dag fornemmer jeg, at tropiske planter som auberginer skal ind, hvis jeg skal kunne høste gode frø. et hedder sig, at frugterne skal begynde at rådne, før man tager frøene ud. Jeg venter ikke helt så længe, men jeg lader dem dog eftermodne indendørs. Frøene fra sidste år blev meget spirekraftige, så jeg ved at det kan lykkes. Om det vil lykkes igen i år får jeg først at se til foråret, når jeg sår frøene ud. Normalt ville jeg lave en spiretest her om efteråret, men auberginer har før snydt mig med fin spiring efterår, og absolut ingen spireevne da det gjaldt om foråret.

I år fik jeg nogle flere erfaringer med auberginesorter, både i drivhus og på friland:
Applegreen – Dette er min standard sort, som jeg sammenligner de andre med. God sort.
Rima F1 – Standardsorten i Danmark. Den har groet godt, lavet store dybt sorte auberginer. Jeg prøvede at krydse den med applegreen, men frugten blev spist ved en fejltagelse.
Fairy Tale F1 – Pudsig sort, med mange frugter samlet. Den trives i en potte på terassen, men jeg synes frugterne er for små.
Czech Early – Tjekkisk sort, ikke den tidligste, men produktiv med store lilla frugter.
Almaz – flot skinnende sort frugt
Diamond – Lignede Almaz, men ikke så trivelig, måske tilfældigt
Skorospely – tidligste aubergine. Små lilla frugter, dog store nok og i rigeligt antal. God sort!
Vera – ret tidlig, men i drivhus blev de fleste frugter kun ganske små. På friland i melonbed blev frugterne større.
Thai F1 – Klarede sig forbavsende fint, satte mange slanke grønne frugter
Morden Midget – Ikke noget særligt i drivhus. En plante på friland satte to Applegreen-store frugter.

Det har overrasket mig, at tilsyneladende alle kan nå at sætte frø. Jeg ved endnu ikke om frøene vil blive spiredygtige, men min fornemmelse er, at de fleste vil lave spiredygtige frø.
Jeg har ikke isoleret planterne, og kan løbe ind i at sorterne har krydset med hinanden. Ja, jeg håber de har gjort det, da jeg ønsker at udvikle en frilandsaubergine. Det er nok ikke muligt, men jeg troede heller ikke at man kan dyrke rød peber eller melon på friland. Der er kun en vej frem, at prøve det af.

« Forrige sideNæste side »