potteplante


DSCN3664
Hjemmedyrke galanga rod Alpinia galanga

Som så mange turister, så tog jeg én lille galangarod og én lille bid citrongræs med hjem fra ferien i Phuket i Thailand for to år siden. Begge har vokset godt siden. Denne post skal dog handle om galangarod.

I starten af 1980’erne så jeg skove i Himalaya, hvor skovbunden var dækket med kardemomme planter. Det har været mit forbillede for hvordan jeg vil passe galangaroden. Varmt, skygget, næringsrigt, fugtigt og uden stående vand. Det er så blevet til en god stor potte, 23 cm i diameter, og måtte måske godt være endnu større. Jorden er genbrug fra gamle plantesække, som jeg bruger i drivhuset. Potten med galangarod står aldrig i direkte sol, men trukket lidt væk fra stuevinduet om vinteren, og i skyggen af tomaterne i drivhuset om sommeren.

DSCN3665
Renset galangarod

Hvordan skal jeg så bruge galangarod? Det er den evige udfordring, når man dyrker noget nyt – hvordan får man det brugt, så det bliver til glæde?
Galangasuppe i Thailand smagte skønt. Men jeg har aldrig lært at lave thaimad. Egentlig skulle planten jo bare omplantes, fordi den var begyndt at skyde nye skud op. Jeg havde slet ikke regnet med, at der kunne være noget at høste.
En hurtig søgning på internette viser, at galanga sælges dybfrossen i asiatiske butikker.

DSCN3667
Snittet galangarod klar til fryseren

Det gik hurtigt at snitte galangaroden i tynde skiver. De kommer i en lynlås fødevare plastpose i et tyndt lag, så vi kan bruge nogle få stykker ad gangen. Så håber jeg, at vi lærer at bruge galangarod i maden.

DSCN3668
Galangarod på vej i flasken

De dumme endestykker skulle jo ikke gå til spilde… hvad finder man på….. Nå-jo.
Jeg skar dem i små tern, og ned i en lille flaske. Vodka over, og et hundetegn om halsen:

DSCN3669
Galanga vodka

Så skal galanga og vodka bare trække nogle måneder. Mon ikke det bliver godt at smage på den til sankt Hans?

Karna Maj har skrevet om dyrkning af ingefær i Danmark, godt at læse, hvis man selv vil prøve.

fava1159
Roottrainer med dværg selektion af valsk bønne med lilla frø. I hver række er sået 4 frø fra én dværg moderplante

I år besluttede jeg at det er tiden at udskille dværgplanterne fra de høje planter. For at få dem til at blomstre før de høje valske bønner har jeg valgt at så dem i roottrainer. Jeg har ikke prøvet roottrainer før, men systemet skulle være særligt godt for rødderne. Jeg tænkte, at så store frø nok kan have glæde af særbehandling. Almindelige såbakker ville nok hæmme væksten. Kun ét frø ud af 28 har ikke spiret.

fava1168
Dværg selektion af valsk bønne med lilla frø. Hver potte/kasse indeholder planter fra én moderplante

I dag har jeg sat planterne i kasser og potter. Nogle af planterne er lidt højere end andre. Måske er det høje planter, som ikke skal have lov at sætte frø eller bestøve de andre planter, eller måske er det bare de planter der spirede først. Det haster ikke med at finde ud af det. Jeg kan blot vente og så, hvor høje de bliver. Så længe jeg er i tvivl om de bliver for høje kan jeg fjerne alle blomsterknopper, og viser de sig at være høje kan jeg jo bare fjerne dem helt.

Amorphophallus0825
Leopardstilk Amorphophallus konjac

De første knolde fik jeg af en kollega under navnet girafhals. Det er et glimrende navn, det bedste jeg kender, men jeg bøjer mig alligevel for “Anbefalede plantenavne” der anbefaler navnet leopardstilk.

Roden spises i østen, men kræver rigtig tilberedning, da den ellers er giftig. Det bliver til en tyk gelatine, der ikke smelter i munden, men skal tygges godt. Det skal være sund, fiberrigt og uden smag! Jeg dyrker den ikke som køkkenurt, men fordi det er en køn plante.
Den ligger tørt om vinteren i et skab, men her om foråret tager en vis herre pludseligt ved den, og så gælder det om at lægge den i en potte så dybt, at toppen af knolden ikke tørre ud mellem vandinger. I maj kommer den i drivhuset og i juni kommer den på terassen. Da ligner det enlige blad en lille palme med plettet stamme.

Det er en plante der vokser, hvor der er sumpet i vækstperioden, og tørke i hvileperioden. For hver sæson vokser knolden, den lille på billedet er en sideknold fra sidste år, den store er ét år ældre.

Amorphophallus0940
Stilken er godt på vej, og leopard/girafpletterne kan ses.

Lige nu er den ene knold i vækstspurt, som det ses på billedet.

Amorphophallus0944
Samme leopardstilk 4 dage senere!

Amorphophallus0968
Og endnu 16 dage senere!

Efter nogle år bliver knolden stor som en sukkerroe. Så skyder den ekstra tidligt, men med en blomst:

amorphophalluskonjak
Blomsten af leopardstilk

Blomsten nåede op i 1,5m højde. Den er enorm og afsindigt flot, men der er et men! Den stinker forfærdeligt af råddent kød. Den bestøves af spyfluer, og de kender ikke nogen bedre duft – jeg kender ikke nogen værre stank! Efter tre dage var lugten blevet så intens, at jeg måtte klippe blomsten af og bære den ud af huset. Så forærede jeg knolden væk til en kollega, som fik den til at skyde et blad. Jeg var forbi, og nu var bladet så højt, at jeg kunne stå oprejst under det.
Det er en forunderlig plante.


Flattr this

Anna Andersens pelargonium
Anna Andersens pelargonie Pelargonium zonale

Anna Andersens pelargonie blev doneret til Frøsamlerne i foråret 2007

Anna Andersen blev født i 1893 og boede på Stevns, nær Gjorslev slot (mellem Gjorslev slot og en anden herregård). På sine ældre dage flyttede hun dog til nybyggeriet i Karlemosen ved Ølby udenfor Køge, hvor donoren lærte hende at kende. Anna blev 93 eller 94 år gammel. Anna arvede pelargonien efter sin mor, som havde haft den i mange år. Det menes at Annas mor var født et sted nede på Sydsjælland.

Om pelargonien oplyste Anna, at ”der skal tales med den!” Det lagde hun meget vægt på. Anna sagde også ”man må ikke sige tak når man tager imod den, for så tager jeg den med igen!” Da donor alligevel kom til at sige tak, tog Anna pelargonien med igen, ”så kan du lære det kan du!” Donor fortæller, at hun så fik den igen næste gang de sås, og at hun da varede sin mund.

Donor fortæller, at det er en pelargonie der ikke egner sig til produktion i gartneri, da den har let til at få lus. Hun behandler den da med en blanding af sæbe og sprit. Blomsten veksler i farve med vejret, lidt mørkere eller lysere. Pelargonien er så skøn, at den har overlevet alle årene trods tendensen til lus.

Pelargonien havde ikke noget sortsnavn, men donor ønskede at vi opkaldte den efter Anna Andersen.

Til sidst kan jeg oplyse, at den endnu ikke har fået lus. Der er taget en hel del stiklinger, som er uddelt ved møder i Frøsamlerne.