redskaber


DSCN3767
Der skal mange vandkander til en skolehave

I dag fik jeg lejlighed til at besøge Københavns skolehaver i Lersøparken. Det er fantastisk, at disse gamle skolehaver endnu eksisterer. Det er utroligt så mange skolebørn der har en lille frodig plet her. Jeg er ikke klar over hvor mange i alt, men et lille område af haven rummede 200 skolebørns bede!

DSCN3764
Rasmus og Rebeccas haver

Hvert skolebarn får en lille have med navneskilt. Skolehaverne hjælper børnene til at plante afgrøderne i den rigtige rækkefølge, så de støtter hinanden i stedet for at skygge for hinanden. På den måde får børnene langt mere glæde af deres haver. Jeg kunne ind i mellem se, at der også er plads til individuelle afgrøder, vist nok typisk frø familien giver børnene med til skolehaverne.

DSCN3755
Æblegangen

Rundt om de små havelodder er der store fællesarealer med alverdens urter, frugt, blomster og græsplæner de kan tumle sig på. Der er en bigård, høns og masser af vildtlevende dyr. I en lang nøddegang er der tit besøg af egern.

DSCN3772
Stærenes boligkompleks

DSCN3757
Stikkelsbærrene er klar til skolebørnene i næste uge

DSCN3765
Nogle af dagens havegæster

DSCN3763
Selvom det regnede og blæste meget denne lørdag, så skinnede solen da guitaren kom frem

DSCN3770
Pippi huset

Der er både nye og gamle huse i skolehaverne. Det mest fantastiske er nok Pippi huset. Det var blevet gammelt og frønnet, kunne næsten ikke holde mere. Nu er det ved at blive istandsat, med økonomisk hjælp udefra.

DSCN3775
Redskabsrum med skib under loftet

Der skal bruges mange redskaber, når der kommer en eller flere klasser samtidigt. Det kræver at man holder orden. Jeg morer mig over den praktiske måde at holde styr på nogle af vandkanderne – de er sat på et skaft.

DSCN3766
Rose

Dette er vist havens første rose i år. Det må være vidunderligt at være skolebarn i disse skønne skolehaver, med plads til leg og alvor.

Besøg skolehavernes hjemmeside:
www.kbhskolehaver.dk


Flattr this

Reklamer

DSCN2755
Alice ved et af hendes kålbede

Alice dyrker en have der skal levere grønne blade om vinteren. Hun er mere konsekvent på dette punkt, end jeg har mødt det hos andre haveejere, og det gør hendes have meget spændende. Derfor dyrker hun også mange slags kål, og lægger vægt på at det er vinterhårdføre sorter. Det vinterhårdføre kommer næsten af sig selv, for Alice er også frøsamler, og samler frø af de bedste vinterhårdføre planter af mange arter.

0122
Savoikål sået om efteråret

Alice fortæller om problemet med at så kål om efteråret, for at høste tidligt næste år. Man kan ikke vide hvordan vejret arter sig efter man har sået. Bliver det varmt vil frøene spire hurtigt og kålplanterne gro så store, at vinterkulden senere programmerer planterne til blomstring i foråret. Sår man for sent når frøene ikke at spire rigtigt, og så får man ikke tidligere kål. I år er halvdelen af savoikålen gået i blomst, men den anden halvdel danner snart store hoveder. Alice fortæller, at hun så undgår at tage frø af de blomstrende planter. Jeg fik ikke spurgt, men mon ikke hun lader de gode kål blomstre fra stokkene, når kålhovedet er høstet.

DSCN2750
Mange planter står hvor naturen såede dem

På grund af frøavlen drysser der så meget frø, at Alice ikke sår ret meget andet om foråret, men blot fjerner det, der er egentligt ukrudt eller for meget. De bedste småplanter bliver flyttet eller spist på “Baby Leaf” stadiet. På billedet ses bl.a. rækker med en bladbede, der kan høstes hele vinteren.
I løbet af juni/juli, når alt står i blomst, sår hun på bed, så der er småplanter til udplantnning, når frøet på de gamle planter er høstet i løbet af sensommeren.

DSCN2752
Italiensk vinter-sar (Satureja montana), eller er det en slags timian (Thymus sp.)?

Den italienske vinter-sar var bemærkelsesværdig. Først troede jeg det var en lidt atypisk citrontimian, den ligner én jeg har. Et tæt grønt tæppe, en dejlig krydderurt med en note af timian i duften. Den italienske vintersar er fundet hos en grønthandler som almindelig køkkenklippeurt for år tilbage. Hun er ikke sikker på om det er en vinter-sar eller måske en mærkelig timian. Den sætter ikke frø, selv om der er både alm. vinter-sar og timian i haven den kunne krydse med. Den dækker jorden godt – Alice siger en tot bliver til én m2 på ét år, den blomstrer hele maj og er glimrende vinterhårdfør. Jeg fik en plante med hjem, den skal nok holdes lidt i ave, enten af mig eller naboplanter!

DSCN2748
Forhaven hos Alice

Forhaven er fyldt med de yndigste blomster, som en dejlig blomstereng. Så vidt jeg kunne bedømme er der noget i blomst året rundt. Den dag var akelejerne, storkenæb og veronika på toppen. Det har vist taget mange år at finde den rette balance mellem de forskellige arter, og Alice fortalte, at en frøstjerne gerne ville overtage, så den måtte hun hvert år tynde ud i.

DSCN2758
En af de små planteskoler i haven

Alice er en gavmild kvinde, og flere steder i haven så jeg hendes små planteskoler. Hun potter mange spændende planter op og passer dem, til de finder det rette hjem. Man skal ikke være bange for dræbersnegle, selv om de lever i området. Alice bruger nematoder, og der er vist ikke noget der forlader haven uden at være vandet med nematodevand. Haven ligger ned til eng og sø, så selv om hun holder dræbersneglene i skak, så de ikke plager hende, så vil de hele tiden indvandre fra engen.

DSCN2759
Alice skal til at rense Moskus-Katost (Malva moschata) frø

Alice er en rutineret frøsamler. Det var en fornøjelse at se hende rense en stor portion Moskus-Katost frø på et øjeblik. De tørre frø ligger i tønden. Hun roder og gnubber frøstandene kraftig i et par minutter. Så dykker hun ned i bunden og samler masser af frigjorte frø. De sigtes igennem nogle af de udtjente sigter og dørslag hun har gemt. På den måde sigter hun planterester fra, først de grove og siden dem der er finere end frøene. Før man ser sig om er frøene så rene, at de sidste snusk kan pustes over kanten af en skål. Det hele klaret på 5 minutter!

Tak fordi jeg måtte opleve haven.
Let tilrettet d. 9/7-2009 efter feedback fra Alice.

DSCN2520
To podekviste af det vilde æbletræ fra Pillemark på Samsø

Her i vinter fik jeg to kviste fra et vildæble i Pillemark på Samsø. De blev rullet ind i en avis og gravet ned i skyggen af naboens murede garage. Det er ikke ideelle podekviste, men hvis alt her i livet skal være perfekt går vi glip af livets små hemmeligheder. Nu har jeg forsøgt at pode dem på en gren på et gammelt madæbletræ af ukendt sort. Om det lykkes ved jeg ikke, men jeg skal nok melde tilbage. Om min podeteknik kan jeg sige, at den er mindre perfekt end podekvistene. Æbler skulle dog være lette at pode, så måske er jeg heldig.

DSCN1866
Vildæblet fra Pillemark på Samsø

Vi har masser af dejlige gamle æblersorter her i Danmark, og de fleste kan skaffes hvis man søger dem på internettet. F.eks. kan Blomstergården tilbyde en lang række af de gamle æbler.
Alligevel finder jeg det vilde æble fra Pillemark interessant. Det smager godt, det er barn af Filippa, et af de sundeste og mest velsmagende danske æble og det har en iøjnefaldende facon. Vi er nogle stykker der prøver at pode æblet, så mon ikke det lykkes for én af os?

DSCN2521
Noget af mit podeudstyr

Opskrifter finder jeg inspirerende, jeg følger dem aldrig. Det lykkes mig heller ikke at følge en podeopskrift, men jeg blev meget inspireret på frøsamlernes podekursus i vinter. Det er en operation, og derfor skal jeg prøve at være renlig. Med sprit og klude aftørrede jeg podekviste, podesteder og podekniv. Nå ja – hobbykniv. Så skar jeg nogle korte stykker podekviste, hvor jeg kunne finde de mest lovende knopper, og satte dem ind i T-snit jeg havde skåret i det gamle træ.

DSCN2523
Podekvist sat i T-snit

Nu skulle jeg så bruge podevoks. Man kan godt købe koldvoks til amatører som mig, jeg brugte husholdningsfolie i stedet, og bandt det med bast. Det var utroligt let at arbejde med. Så slog det mig, at havens fugle nok ville undersøge mine podninger med stor iver, så jeg sluttede af med en mælkehvid plasticpose, så kvistene får fred. Nu skal jeg så selv holde mig i skindet, og vente 3-4 uger før jeg kigger til kvistene. til den tid håber jeg at se kallus ved podestedet, for så er sårheling og sammenvoksning i gang.

DSCN2528
Tre podesteder beskyttet under hvid plast

compostshredder1087
Min elskede kompostkværn på forårsarbejde

I dag klippede jeg et stykke ligusterhæk ned. Når grenene har været gennem kværnen er de omdannet til glimrende dækmateriale. Nu har jeg anlagt en lille sti i køkkenhaven med resultatet af dagens arbejde. Det lægger godt nok beslag på noget kvælstof under nedbrydningen, men det frigives senere. Det meget kulstof i grenene bliver til humus i jorden, og det har min tunge lerjord brug for.

Mange haveejere kører alsken haveaffald til kontainerpladserne. Her i haven findes ikke haveaffald, men kompostmateriale der ikke er omsat endnu. Store grene kan min kværn dog ikke klare, så dem klipper jeg i mindre bidder og lægger ind under træer og buske. Der ligger de og hygger om mange gode små organismer, og efter få år er de også optaget i jordens muldlag.

Andre motoriserede haveredskaber har jeg ikke fundet anvendelse for. Haven er ikke så stor, og larmende maskiner forstyrrer mine tanker under arbejdet. Kværnen er dog så støjsvag, at den ikke generer mig. Den kværner grenene gennem en sneglegang, stille og roligt, og alligevel er den arbejdsivrig. I en større have ville jeg nok anskaffe en større maskinpark.