tomat


tomatoflower1170
Blomst af kartofflebladet tomat Lycopersicon esculentum “Fleischtomate, kartoffelblättrige, Tiefgefurchte“, en tysk arvesort

Nu blomstrer mine tomater, og jeg har taget nogle billeder af blomsterne. Læg mærke til støvdrageren der stikker frem i spidsen af blomsten på ovenstående billede. Den kan let bestøves af insekter og derved miste sin sortsægthed, men bestøves også gerne af eget blomsterstøv der drysser ned fra den tøndeformede samling af støvdragere.

tomatoflower1172
Blomst af almindelig bladet tomat Lycopersicon esculentum “Svoi“, en russisk familiesort

På de almindelige tomat blomster slutter støvdrageren inde i den tøndeformede samling af støvdragere, den stikker ikke frem. Derfor er det sjældent at insekterne bestøver blomsten, den selvbestøver i sit eget lille støvkammer.

Kartoffelbladet tomat I

tomato0989
Småplanter af tomat

Så voksede tomaterne ud af de små youghurtbægre. Denne gang har jeg sat dem i jord fra en plantesæk i små plasturtepotter. Jeg har samlet dem i en kasse, så jeg kan flytte dem alle i en fart. Når dagene i drivhuset bliver lidt varmere vil jeg sætte kassen derud om dagen. Om ca. 14 dage bliver potterne for små, så har jeg små sorte plasticposer (dem til hunde høm-høm) de flytter over i. De kan formentlig stadig være i kassen til den tid.

Jeg skrev om min kartoffelbladede tomat. Den ligner stadig en kartoffelplante, se selv. Duften er dog den dejlige tomatduft.

tomato0989b
Tomatblade, almindelige og kartoffelbladede

tomato0956
Tomat (spæd plante)Lycopersicon esculentumFleischtomate, kartoffelblättrige, Tiefgefurchte“, en tysk arvesort

Man støder nogle gange på udtrykket “kartoffelbladet” om tomatsorter. Indtil man ser sådan en tomatplante kan det godt virke lidt kryptisk, men har man først set dem er det en oplagt beskrivelse. Tomater og kartofler er i øvrigt beslægtede, og deler nogle sygdomme. Man bør bl.a. holde tomaterne på god afstand af kartoflerne, da kartoffelskimmel kan smitte tomatplanterne. Nogle kunne måske frygte, at en kartoffelbladet tomat er gensplejset, men det er en ren tomat, endda af lidt primitiv type, som det kan ses på blomsterne. Deres støvdragere lukker ikke helt tæt omkring støvfanget, og de har derfor lettere ved at blive bestøvet af insekter. Man skal altså være opmærksom på afvigere i nye generationer. Dukker der afvigere op, skal må finde frø der er to generationer ældre, så er de næsten altid sortsrene. Tager man frø af afvigerne, er der måske en ny sort i støbeskeen.

Spæde planler med almindelige blade til sammenligning:

tomato0961
Rød bøf tomat (spæd plante)Lycopersicon esculentum Virovskij Skorospelij

tomato0965
Sort cherry tomat (spæd plante)Lycopersicon esculentum ‘Black Cherry’

Shelling the first dry peas

I dag har jeg bælget de første tørreærter.

Det er sorten ‘Lollandske rosiner’, som trives godt på tung lerjord. Før kartioflen blev almindelig var lollandske rosiner og andre gråærter (det kaldes typen) basiskost for arbejderklassen, både på lolland og i københavn. Det er en markært, der skal sås meget tidligt om foråret. Den koges, efter udblødning natten over, i to timer og har da lavet sin egen sovs. Den koger ikke ud som gule ærter, men ligner lidt en rosin. Det er sund og nærende kost.

Jeg dyrker den, fordi den fortjener at overleve til den en dag opdages af en kendt kok, derefter skal den nok blive kendt igen. Da den også er tidlig, er den også dejlig at spise frisk som grønært. Fordi ‘Lollandske rosiner’ er så tidlige, når der ikke rigtigt at komme orm i ærterne efter min erfaring.
Jeg drømmer om at dyrke den sammen med havre, som jeg husker det på husmandsstederne da jeg var barn. Så kan ærterne støtte sig til havrens strå.

Ps. Tomaterne er ‘Fleischtomate, kartoffelblättrige, Tiefgefurchte’ og ‘Black Prince’

« Forrige side