Uncategorized


DSCN8129
Den færdige Ivan chai

I Rusland fermenteres gederamsblade til en dejlig velsmagende te. Det er en gammel tradition, og før kinesisk te blev til at betale, eksporterede Rusland store mængder russisk te til Vesteuropa. På russisk kaldes teen oftest Koporskij chai (Копорский чай) eller Ivan chai (иван-чай), men Ivan chai er også navnet på planten gederams, som man finder den i skoven.  Bladene samles både før blomstring og under blomstring.

20160727_110323
Gederams, Chamerion angustifolium

Gederams vokser ofte i store grupper i lysninger i skoven. Den er ganske almindelig i Danmark. Man kan høste så snart man kan genkende planterne, og man kan fortsætte under blomstringen, indtil der dannes frø. Man er ikke interesseret i at få frø og især deres fine fnug med i sin te. Holder man i stænglen under blomsterstanden, så kan den anden hånd i et snuptag trække ned langs stænglen, og høste alle de gode blade på et øjeblik.

DSCN8114
De fermenterede blade før tørring

Bladene skal gennemgå en fermenteringsproces, for at få den gode smag frem. Blomsterne kan tørres, og blandes ind som dekoration.

Rusland er et stort land, og tilsvarende er der mange meninger om, hvordan man bedst fermenterer og tørrer sin te.

Jeg valgte at massere bladene til de saftede, pressede dem sammen i en frysepose, og lod dem gære 2 dage. Jeg bruger længere fermenteringstid, end jeg kan finde på russiske sider, da sommeren her hvor jeg bor er betydeligt koldere, end i det russiske fastlandsklima.
Derefter skærer jeg bladene ud i smalle strimler, og tørrer dem. Min bageovn kan tørre ved 40 grader, så den er ideel. Man må tørre som man nu bedst kan.

DSCN8127
Den færdige Ivan chai

Når teen skal drikkes, så bruger jeg ca. dobbelt så meget, som år jeg laver sort kinesisk te. Til gengæld kan der hældes nyt kogende vand over bladende 2-3 gange, inden smagen forringes.
Smagen er dejlig, lidt som en mellemting mellem sort og grøn kinesisk te. Den er snarere beroligende, end opkvikkende, og det kan være dejligt.

DSCN8097//embedr.flickr.com/assets/client-code.js
Den færdige mongolske te

Mongolsk te er naturligt fermenterede blade af hjertekæmpestenbræk, Bergenia crassifolia (syn. Bergenia cordifolia). Den bruges i Mongoliet og Sibirien, hvor hjertekæmpestenbræk vokser vildt. Den samles, når sneen smelter i forårets tøbrud.

DSCN2617//embedr.flickr.com/assets/client-code.js
Hjertekæmpestenbræk, Bergenia crassifolia, blomstrer i maj

Hjertekæmpestenbræk er en ganske almindelig staude i ældre danske haver. Den er vintergrøn, så den lyser op i vinterhaven. Min hjertekæmpestenbræk kommer fra mine bedsteforældres sommerhushave i Nivå. De havde et stort bed, og min mor kunne huske bedet fra før 1930. Bedet ligger der endnu – sommerhuset er blevet til parcelhus.

DSCN8085//embedr.flickr.com/assets/client-code.js
De visne brune blade høstes om vinteren

I Sibirien og Mongoliet er det ikke usædvanligt at drikke hjertekæmpestenbræk te. Jeg kan genkende smagen. Jeg har helt sikker fået denne te serveret i Sibirien, uden at de har gjort mig opmærksom på, at dette ikke var sort te. Smagen minder utroligt meget om en mild sort te. Blid velsmag.

Man laver denne te ved at samle de blade som er blevet sorte hen over vinteren. Jeg har bemærket, at i kolde vintre er det godt at vente til starten af marts. I milde regnfulde vintre finder jeg smagen bedst ved at høste tidligere, engang i januar. Det afgørende for høsttidspunktet er hvor langt den naturlige fermentering er skredet frem. Så jeg kigger i bedet en gang imellem hen over vinteren. Når jeg har samlet bladene, så vasker jeg dem i køkkenvasken, snitter dem, og tørrede dem. Efter jeg har fået en ovn, der ret præcist kan køre med 40C varmluft, så tørrer jeg i ovn. Men man kan sagtens tørre dem på en bakke indendørs.

DSCN7984//embedr.flickr.com/assets/client-code.js
En dejlig kop mongolsk te

Teen tilberedes som almindelig sort te. Dog kan man overveje at bruge lidt flere teblade end ellers. Man kan lave te på de samme blade to til tre gange, før smagen er brugt op.

Vil du vide mere, så søg på “Бадан толстолистный”, og oversæt med google, babelfish el.lign.
F.eks. fandt jeg ud af:
Ved dyrkning regner man med at høste 3-4,5 tons tørrede blade pr. hektar. Bladene kan høstes fra det tredje år efter plantning. Arealet kan høstes 8-10 år eller længere.
De tykke stængler er spiselige, efter en meget grundig udvanding – jeg fandt ingen opskrift.

DSCN8007
Amerikansk kartoffelbønne, Apios americana

En videnskabsmand spurgte, om jeg ville sende ham nogle gamle nordiske ærtesorter. Han interesserer sig for hårdføre afgrøder, der vil kunne tilpasse sig klimaforandringer. Jeg sendte selvfølgelig hvad jeg kunne skaffe til ham. Som tak sendte han nogle kloner af kartoffelbønner, og bad mig følge dem nogle år og melde tilbage. Da han fik tilbagemeldning året efter sendte han flere kloner.

Nu er jeg ved at lære at dyrke kartoffelbønner. Nogle ting har jeg allerede lært.

– hvis de tørrer for meget i overfladen, så kan de ligge et helt år over inden de vil spire. Derfor skal de holdes lidt fugtige, i plasticpose hvis de skal sendes.

– de tåler frost, langt mere end jeg kan forvente en isvinter.

– de sætter de spiselige knolde som perler på snor, og rødderne bliver meget lange. Jeg har endnu ikke turde sætte dem ud i jorden, men dyrker dem i baljer. Jeg blev anbefalet 40ltr. baljer som passende størrelse, og det har fungeret fint. Havde jeg letsindigt sat dem på en række i køkkenhaven, så ville jeg nu to år efter ikke kunne holde klonerne adskilt.

DSCN7167
Forsøgsopstillingen med 40ltr. baljer

DSCN7513
Første år var de ikke blevet til noget særligt

Jeg har også lært, at kartoffelbønner er slowfood. De skal gro i flere år, før udbyttet bliver rimeligt. Derfor arbejder videnskabsmanden på at forædle mere produktive kartoffelbønner.
Jeg har endnu ikke set dem blomstre, og får derfor heller ikke frø, eller mulighed for at udvælge nye sorter. Måske hvis jeg ofrer plads i drivhuset.

DSCN7992
Nogle kloner tog på i vægt anden dyrkningssæson

Før har jeg ikke været opmærksom på kartoffelbønnerne. Men nu er jeg blevet interesseret, og har til sammenligning fået en klon fra en frøsamler. Den klon stammer fra Chilterns Seeds oprindeligt. Den er vist på det første billede i dette indlæg.

Et par gode egenskaber jeg også lige må nævne:

– Kartoffelbønneknoldene indholder ligeså meget protein som tørrebønner, og af samme gode kvalitet.

– Kartoffelbønner kan høstes hele året, hvis man kan grave i jorden.

Der er flere billeder af de enkelte kloner på min fotoside på Flickr:
https://www.flickr.com/photos/10348212@N07/sets/72157651806087245/

PS. Videnskabsmanden har igen fået tilbagemelding. Ganske banalt, et link til de fotos jeg tog, som du måske så lige herover. I teksten til billederne har jeg indsat klon nr. og vægt, hvis det ikke er tydeligt nok på alle billeder. Som svar har han sendt en ny klon han tror vi kan få glæde af at afprøve i Danmark.

The stats helper monkeys at WordPress.com mulled over how this blog did in 2010, and here’s a high level summary of its overall blog health:

Healthy blog!

The Blog-Health-o-Meter™ reads Wow.

Crunchy numbers

Featured image

A helper monkey made this abstract painting, inspired by your stats.

The average container ship can carry about 4,500 containers. This blog was viewed about 23,000 times in 2010. If each view were a shipping container, your blog would have filled about 5 fully loaded ships.

In 2010, there were 24 new posts, growing the total archive of this blog to 170 posts. There were 5 pictures uploaded, taking up a total of 678kb.

The busiest day of the year was July 15th with 152 views. The most popular post that day was Havens leopard.

Where did they come from?

The top referring sites in 2010 were vildmedhave.blogspot.com, skrubtudsen.dk, gourmethaven.dk, kandu.dk, and da.wordpress.com.

Some visitors came searching, mostly for snegle, dræbersnegle, leopardstilk, køkkenhave, and kørvel.

Attractions in 2010

These are the posts and pages that got the most views in 2010.

1

Havens leopard October 2007
1 comment

2

Spansk kørvel alias sødskærm May 2008
3 comments

3

Leopardstilk på vej March 2008
9 comments

4

Have billeder March 2008

5

Galangarod fra egen potte March 2010
6 comments

DSCN3971
Voldgrav og porthus ved Borreby nær Skelskør

Sidste week-end deltog jeg i frøsamlernes reliktplante ekskursion med botaniker Bernt Løjtnant.

Reliktplanter er planter, der engang blev dyrket, og som siden har overlevet i miljøet omkring det oprindelige dyrkningssted. Det er planter, som man kun finder omkring menneskelig bebyggelse, da de ikke har været i stand til at invadere skov og mark. Derfor opsøgte vi dem omkring de gamle herregårde Holsteinsborg og Borreby, i det gamle fiskerleje i Bisserup og ved havn og landsby på Agersø. Der er også en tidsfaktor i begrebet reliktplanter. Planterne skal have være tilknyttet voksestedet fra midddelalderen, altså før Columbus. Derfor regnes ingen planter med oprindelse i amerika til reliktplanterne. Derfor kan deres forekomst godt have stor kulturhistorisk værdi, men de er ikke så gamle, som de ægte reliktplanter.

DSCN4006
Glat Burre (Arctium lappa)

Reliktplanterne blev oprindeligt brugt til noget, typisk mad eller medicin. Pudsigt er det, at møde gobo, en eksotisk rodfrugt, der sælges i frøposer i almindelig handel, i statelige størrelser. Det er en middelalderlig grøntsag, som vi har glemt at bruge. Det er slet ikke umuligt, at vi kan finde bedre sorter blandt reliktplanterne, end dem vi finder i frøstativerne. Nogle af de burreplanter vi så var væsentligt højere end jeg!

DSCN4019
Enbo Galdebær (Bryonia alba)

Hver gang vi blev præsenteret for en lægeplante, så havde Bernt Løjtnant et alvorsord at give os med. De er giftige – meget giftige! De indeholder ikke ét, men flere giftstoffer. Indholdet af giftstoffer svinger voldsomt fra plante til plante, fra blad til rod, fra sæson til sæson. De er særdeles lunefulde i brug. Enbo Galdebær er en af dem. Vi skal ikke bruge dem medicinsk. Dem der ikke er decideret farlige anser han for at være virkningsløse, som f.eks. kamille.
Her er jeg ikke helt enig, men heller ikke helt uenig.
Jeg er glad for min calendulatinktur til invortes brug, kan ikke forestille mig at skulle undvære den. Men det kan da godt være den ikke virker. Jeg tror på den, og det er nok for mig. Jeg laver den selv, så den er billig. Giver den mig ikke bedre helbred, så giver den i alle fald kulør på min tilværelse 🙂

DSCN3965
Borreby nær Skelskør

Der er flere billeder i mit fotodepot (klik her)

DSCN4005
Bukketorn (Lycium barbarum)

Goji bær er blevet moderne som powerfood. Jeg vidste godt, at det er bukketorn, som vokser vildt i Danmark, men jeg troede de var indført engang i 1800-tallet. Derfor var det spændende at høre Bernt Løjtnants forklaring om brugen af bukketorn på ålegræsgærder på landet i Danmark helt tilbage i middelalderen.


Bernt Løjtnant fortæller om bukketorn og hegn på landet i Danmark

DSCN3371
Vandmelon (Citrullus lanatus)

I år fik vi en flot vandmelon fra drivhuset. Den er ikke stor, men nåede dog op på 2,7kg. Den blev også godt moden, med gennemfarvet rødt kød. Smagen var fin, nok sød, men ikke hvinende sød.

Planten stammer fra det vandmelon kryds jeg lavede sidste år mellem sorterne ‘Sugar Baby’ og ‘White Seeded Besvirino Assyrian Watermelon’
Det er således min egen F1 hybrid. Når jeg sår frøene ud næste år vil de arvelige egenskaber blive blandet på nye måder. Er jeg heldig kan der være planter imellem der klarer sig bedre i mit drivhus end forældresorterne. Det er ingen hemmelighed, at jeg er inspireret af Carol Deppe og historien om Blacktail Mountain skabt af Glenn Drowns i USA.

DSCN3033
Sådan så vandmelonen ud d. 21 juli

I år har jeg bemærket, at der ikke er sat andre vandmeloner, end dem jeg selv har håndbestøvet.

Aaltaicum1105
Allium altaicum

I dag er denne variant af altailøg smukkest. Altailøget er pibeløgets oprindelige form, som vokser vildt i altaibjergene. Da de er samme arter, krydser altailøget frit med pibeløg, og afkommet kan sætte spiredygtigt frø. Både altailøg og pibeløg krydser gerne med det almindelig kepaløg, men afkommet kan normalt ikke sætte spiredygtigt frø. Krydsninger må derfor formeres vegetativt.

Aaltaicum1099B
Allium altaicum

Altailøget har en stor genetisk variation, som også kommer til udtryk i dækbladenes farver.
Altailøget vokser mere bredt end pibeløg, og er derfor ikke så velegnet til produktion, men i privathaven er det et glimrende forårsløg. Det spises som man ellers spiser forårsløg/springløg. Det er fremme omtrent fjorten dage før purløg, så det er en velkommen afgrøde. Mine altailøg stammer fra frø jeg fik tilsendt af hr. Smetana i Slovakiet tilbage i 2004.

Afistulosum1106
Pibeløg fra skåne

Pibeløget jeg i sin tid købte hos Tirups Örtagård vokser meget opret. I modsætning til de japanske pibeløg er det meget vinterfast, hvad man også kan forvente af et løg der nedstammer fra altai.

Afistulosum1093
Pibeløg fra datcha i Irkutsk

Pibeløget fra Irkutsk er tydeligt en mellemform mellem altailøg og pibeløg som det fra skåne. Det er variabelt og meget hårdført, tåler mindst -40C. Der er nu heller ikke langt fra altai til Irkutsk.

Næste side »