vilde planter


DSCN3462
Hyldebær, chili og Stolichnaya vodka

I år fik vi ikke så mange hyldebær på træet i hækken. Det inspirerede mig til at lave hyldebærsnaps. Bærrene blev renset og hældt ned til den rest vodka der var i flasken. Så meldte tanken sig, vil det overhovedet smage af noget uden en masse sukker? Bliver det ikke for meget at tilsætte en masse sukker? Så kom tanken om chili, der nok kan spille op mod den noget fade rene hyldebærsmag. I haven hentede jeg nogle spanske chilier, men tilsatte kun den ene, hyldebærsnapsen skal ikke blive brændende hed. Chili sorten er Guindilla, Anselmo i Spanien sendte frø til mig sidste vinter – tak Anselmo!
Hylden har ikke sortsnavn, blot et af disse små træer der dukker op i hække og hegn.

DSCN3434
Christina Løjtnant fortæller om reliktplanterne i Gl. Lejre

Frøsamlernes årsmøde startede i år med besøg på Gartneri Toftegård syd for Køge. Lene Tvedegaard fortalte kyndigt om deres store udvalg af chili, peber, tomat og krydderurter. Hun kunne fortælle, at i deres store drivhuse sker en del krydsninger, så vi andre skal nok være opmærksomme på, at chili og peber godt kan krydse her i vores klima, når blot insekterne for smag for blomsterne. Det gør de naturligvis hurtigere, når der er så mange som på Toftegård. Vi smagte på mange tomater og nogle chili blev det også til, selv om vores tid var knap, og vi jo som altid var spørgelystne – derfor får vi også så megen viden ud af de kloge mennesker vi besøger!

DSCN3402
Lene Tvedegaard fortæller om en lille type ananaskirsebær, som hun særligt kan anbefale. Interessant, for den delte vandede hvor jeg stod. Nogle var begejstrede, andre som jeg kan bedre lide andre typer. Grundlæggende er det også derfor vi skal have et stort udvalg af sorter og typer indenfor de forskellige afgrøder.

DSCN3408
Her smages på chili og tomat

DSCN3410
De små nyttehaver i Ishøj

Fra Toftegård kørte vi til nyttehaverne i Ishøj. Der var spændende at se, hvor meget der kan dyrkes, når 100 kvadratmeter udnyttes effektivt. Nyttehaverne er også en kulturel smeltedigel, hvor mennesker med meget forskellig baggrund møder hinandens havekultur. Nogle er tro mod deres fortid, andre er nysgerrige, inspireres til nye afgrøder og dyrkningsformer. Haveglæden var fremherskende, og den var næsten alle fælles om. Næsten, fordi der her som alle andre steder er folk der ikke overkommer at holde deres have. Netværket gjorde dog, at f.eks. en ældre mands velholdte have stadig var velholdt denne sommer, skønt han er syg. Dem der har overskud passer hans have til han er klar igen. Han har sikkert passet andres haver tidligere.
Anna som har en nyttehave viste os rundt. Hun har stor viden om haverne, de forskellige kulturer de repræsenterer, og hvordan de stille stimulerer hinanden.

DSCN3420
Typisk dansk kartoffelhave, hvor jorden nu ligger har efter kartoflerne. Bemærk også jordbær, rødbeder, porrer, selleri og frugtbuske

DSCN3418
Have med, vist nok, afghanske rødder. Bemærk det store bed med koriander, så meget koriander bruger danske familier endnu ikke. Der er også store bede med bitte små porrelignende planter, kan det være tareh?
Tareh er en lille porreslægtning, der dyrkes som purløg, og snittes over jorden.

DSCN3421
I nogle af haverne er det nyttige nedtonet til fordel for det romantiske

Om søndagen var vi på reliktplante ekskurion i Gl. Lejre med Christina Løjtnant. (se det øverste billede)
Hun kunne sit stof, og var klar til at gå ind i vores diskussioner om hvor gamle planter skal være før de er reliktplanter, og hvornår det er et reelt levn fra tidligere dyrkning, frem for en nyere introduktion. Hun forklarede, at det ikke er den enkelte plante der viser sig som en reliktplante, men det mønster man finder tidligere dyrkede planter omkring kirker, landsbyer og andre steder med menneskelig aktivitet. Hun pegede ud over engene og markerne – derude finder man næsten aldrig reliktplanter, og da kun enkelte eksemplarer, ikke bestande som omkring bebyggelse. Rød hestehov, som tidligere blev regnet for reliktplante, har nu af uvisse grunde skiftet karakter til invasiv art. Der er sket nogle ændringer i vores miljø, så denne art, der har overlevet i århundreder ved gamle voldgrave, nu pludselig er begyndt at brede sig voldsomt, at den ikke mere er bundet til menneskenære arealer.

DSCN3438
Vi sluttede ved den gamle kongsgård i Gl. Lejre

Flere billeder fra årsmødet

0120
Spansk kørvel fra min egen have øverst, og sødskærm fra Rie og NOs have

Det er gået op for mig, at den spanske kørvel jeg kender så godt ikke er den normale type, for den er helt glat. Officielt hedder planten sødskærm, Myrrhis odorata er det botaniske navn. I den 20. udgave af E. Rostrup: Den danske flora, kan jeg læse, at planten er blødhåret, nøjagtigt som i Rie og NOs have.

Diverse planter
På de gamle tegninger kan jeg også ane de bløde hår

Jeg stammer fra sydsjælland, og har der aldrig set andet end glatte spansk kørvel. Jeg har nu kigget efter i min brors have i Næstved, og jeg har også set spansk kørvel hos Merete og Ejner, og begge har den samme glatte udgave som jeg er fortrolig med.

Mit spørgsmål er, om den glatte er en variant, eller om det er en anden art? Angiveligt er Myrrhis en slægt med kun én art, derfor burde det være en variant (eller tager jeg og andre fejl af slægten). Kan det være en type som i katosk tid blev indført til klosterhavene, og derfra har bredt sig ud til apotekerhaver, præstehaver og bondehaver derfra?

Skal jeg se på den praktiske side, så finder jeg den glatte, som jeg er fortrolig med, mest anvendelig i et køkken.

Vidste du iøvrigt, at spansk kørvel er virksom mod svampeinfektioner som Candida albicans ?

DSCN2529
Hulrodet lærkespore Corydalis cava

Pludselig fik jeg øje på den, der mellem mine iris. Mit gamle ønske om en hulrodede lærkespore i haven var pludseligt opfyldt, uden at noget menneske havde løftet en finger! Jeg kender den fra skovene, hvor den nogle steder dækker skovbunden her i april. Den kan vist ikke spises, men den glæder mig inderligt 🙂 – så ukrudt kan det ikke være.
Det er et af de øjeblikke den dovne havemand får løn som fortjent!

DSCN1970
Agern af stilkeg Quercus robur

Vi har ikke tradition for at spise agern i Danmark. I det nordvestlige USA har man derimod gamle traditioner for at spise agern. Indianerstammerne lærte nybyggerne at spise agern. Det er dog aldrig blevet en stor industri, bl.a. fordi det er svært at drive industriel agernhøst og egetræer skal være gamle før de (i nogle år) sætter mange agern.

Nick Routledge fra Seed Ambassadors har skrevet artiklen Opening the Oak Door

Da jeg forleden lukkede min arbejdsplads for week-enden, stod blandt nedfaldne agern under et stort egetræ og tænkte på Nicks artikel – hmm, skal jeg nogenside smage agern, så er det nu! I løbet af fire minutter fyldte jeg en lille pose med friske agern. Eksperimentet var igang.

DSCN1974
Blendede og udblødte agern

Agern indeholder mange tanniner, populært kaldt garvesyre. I mindre mængde er tanniner vist sundhedsfremmende, idet de tåles dårligere af bakterier og vira, end af mennesker. Vi kender også garvesyren fra almindelig sort the. Eg er så rig på tanniner, at man kan garve skind dermed. Derfor skal mængden af tanniner bringes ned. Heldigvis er de vandopløselige. Ligesom tanniner siver fra thebladene til thevandet, kan tanninerne skylles langsomt ud af agern med vand. Tanninerne farver vandet mørkt, så man skal blot skifte vandet flere gange dagligt, til det ikke mere farves mørkt. For at speede processen op, øgede jeg overfladen op mine agern ved at blende dem. På den måde fik jeg tanninerne vasket ud på fem dage. Mindst én gang om dagen brugte jeg kogende vand, når jeg skiftede vandet. Jeg tænkte, at så er der ikke så mange mikroorganismer det kan lege med.

DSCN1976
Agernsmåkager klar til en tur i ovnen

Da de blendede og udvandede agern var afdryppet, var der 350 gram. I eksperimentets ånd tilsatte jeg 300 gram sukker, et æg og 250 gram smør. Tvivlen begyndte at nage – ville de smage bare lidt grimt? Jeg fandt på at tilsætte friskstødt kardemomme og friskrevet ingefær som kamouflage. Dejen samlede jeg med noget hvedemel, og satte kagerne på to bageplader.

DSCN1978DSCN1980
Agernkager i ovn og færdigbagte

Kagerne kom i ovnen ved ca. 170 grader. Småkager skal vist egentlig bages ved højere temperatur, men kan agern klare så høje temperaturer? Nå, men ½ time, så blev de lysebrune i kanten. Duften var skøn, af kardemomme, ingefær og smør.

DSCN1981
Agernsmåkage

Smagen? Dejlig, småkagerne smagte i retning af italienske mandelkager. Næste gang skal der ikke kryddrier i, så de gode agern kan smage igennem.
Brug af agern er krævende, men mest fordi man skal skifte vandet flere dage i træk – det kræver lidt planlægning. Det er dog ikke noget stort arbejde, klares let når man alligevel er i køkkenet.


Flattr this

« Forrige sideNæste side »