vinter


DSCN7483
Aubergine forædlingslinie 1 F4 (øverste række er noget af forædlingslinie 3)

DSCN7482
Aubergine forædlingslinie 3 F3

På billedet herover ses høsten fra auberginebedet ude i køkkenhaven. Planterne af forædlingslinie 1 er lavet af frø fra 2012 høstet i drivhus. Derfor er denne linie en generation foran forædlingslinie 3, som er lavet af frø fra friland i 2009. Siden 2009 har jeg høstet mængder af auberginer på friland, men der har ingen fremdrift været i forædlingsarbejdet, ingen nye generationer, før jeg sidste år satte nogle planter af forædlingslinie 1 i drivhus, og fik en ny generation, dog uden at vide noget om deres frilandsegnethed. Jeg har brugt årene siden 2009 til at fastslå hvilke frøposer fra 2009 høsten der hyppigst giver de bedste planter. Det er værdifuldt, skønt det ikke frembringer nye generationer, for så kan jeg koncentrer mig om at få lavet flest muligt planter fra de bedste frøposer.

DSCN7541
Frø fra en enkelt frilandsaubergine

Aldrig har jeg høstet så mange auberginefrø. Der var næsten ingen modne auberginer, som ikke indeholdt frø, og nogle af dem indeholdt mere frø end jeg selv når at få brugt inden de engang bliver for gamle. Frøene ser ud til at være af prima kvalitet. Et auberginefrøenes jubelår!

DSCN7537
Poserne med auberginefrø fra friland

Med så mange frø venter der et arbejde med at finde de bedste frøposer, dvs. de poser der mest pålideligt kan sætte flotte auberginer på friland i min køkkenhave.

DSCN7072
Auberginebedet kort efter udplantningen i juni

Det nytilplantede auberginebed så nydeligt ud, senere kom der meget ukrudt i den gode og velvandede jord, både selvsået grønkål og mælkebøtter, som fik lov at stå, og nu giver en vinterhøst.

Da jeg ikke selv når at bruge alle mine auberginefrø vil jeg dele med interesserede. I Danmark gennem foreningen Frøsamlerne: Frøsamlerne

DSCN5283
Oregano

Så var der igen hvidt på græs og lave urter her til morgen. Er det ikke smukt!
Og så håber jeg alligevel, at vi ikke får mere frost om natten, når denne uge er omme.

Der er ikke noget jeg har sået umanerligt tidligt, så jeg venter ingen skader af frosten. Det skulle da lige være i de åbne blomster på ferskentræet.


Flattr this

DSCN4729

Keramik svampene er dukket frem igen. Der er kun enkelte snepletter tilbage.

DSCN4716
Oca (Oxalis tuberosa). Små, men smukke

I foråret modtog jeg nogle oca knolde. De blev lagt, og passet rimeligt godt. Men vores efterårsvejr kan jeg ikke gøre så meget ved. Frosten kom tidligt i år, men jeg hørte varslet, og nåede at lægge noget bobleplast over. Det lod jeg derefter ligge. Da der så igen blev varslet frost, og endda med sne, så gravede jeg to planter op, men udbyttet var ikke stort. Derfor valgte jeg at lade den sidste plante blive i jorden, dækket af bobleplast, og nu også dyb sne.

DSCN4713
Hvis knoldene kunne mærke kulde ville de ryste jammerligt 🙂

Den meget længere tid i jorden har de tålt godt. Jord, bobleplast og det tykke lag sne har formået at holde frosten væk fra knoldene. Der har dog været så koldt, at knoldene ikke er større, end hvis jeg havde gravet dem op sammen med de første. Det var ellers mit stille håb, at den ekstra tid i jorden ville øge udbyttet.

Oca bliver nok ikke en vigtig afgrøde i min have, før at Ian Pearson fra Growing Oca, Rhizowen fra Radix og andre får udvalgt nogle kloner, der kan danne knolde langt tidligere under danske forhold (de skal være mindre daglængdefølsomme). Oprindeligt var der det samme problem med kartoflen, men det blev løst ved planteforædling.
Hvem ved, måske er der om 10 år flere danske havefolk i gang med forædling af oca?

Den smukke muslingeskal (Ibskal – fra kammusling) fik jeg sendt fra Anselmo i Asturien, fyldt med hans fine chili. Hans billedgalleri er fyldt med flotte billeder fra hans landsted og fra omegnen.

PS. Spørg mig ikke hvordan oca smager! Endnu drømmer jeg bare.


Flattr this

YouTube er fyldt med fantastiske instruktionsvideoer. Dette er den mest nyttige lige nu, hvis din have er ligeså snedækket som min. Bemærk den præcise sådybde!

Tusind tak til KitchenGardeners.org (besøg dem straks!)

DSCN3648
Artiskok Cynara scolymus Serridslevgaard

Nu blev det endelig tøvejr. Sneen har smeltet i to dage, det blev muligt at kigge til nogle af planterne i haven.
Har de overlevet frosten? I januar og februar har jeg i grunden været ganske rolig. Det plejer at være solen i marts, der slår mine planter ihjel, når den udtørrer stedsegrønne toppe med frosne rødder. Derfor holder jeg øje med hvor solen rammer i disse dage. Er der nogle planter, der skal solskærmes med planterester eller fiberdug gennem marts måned?

Artiskokken Serridslevgaard ser fin ud inde i sit lille telt. Men har hjertet taget skade af frosten, så ser jeg det først senere, når bladene rådner fra bunden. Jeg har dog ingen grund til at være pessimist. Sneen har ligget i 2½ måned, men det har ikke været ekstremt koldt, og snelaget har yderligere isoleret, så jorden har nok ikke været koldere end i gennemsnitsvintre.

DSCN3650
Hørpalme Trachycarpus fortunei

Hørpalmen ser ikke godt ud. Igen i år er mange af sommerens blade skadet. Har jeg fået et følsomt eksemplar? Så længe hjertet overlever, så overlever hele palmen.

Chusan Palm in Snow
Samme hørpalme Trachycarpus fortunei for én måned siden (30/1)

Bemærk, at sneen har dækket palmens hjerte. Hjertet er det punkt øverst på stammen, hvor bladene hæfter til.

DSCN3649
Grønkål Brassica napus Red Russian

Min Red Russian grønkål har netop i dag stukket toppen op igennem sneen. Det er lang tid siden jeg så den sidst. Den ser lidt sølle ud, men hvis jeg ikke får flere blade fra den, så skal jeg alligevel nok få nogle velsmagende blomsterskud. Blomsterskuddene holder jeg meget af, for mig er det den vigtigste grund til at dyrke lidt kål i egen have. De kommer tidligt, inden der er ret meget andet at plukke i haven, de kan tilberedes lynhurtigt i lidt olie på en pande og smagen er helt fantastisk. Min favorit er lynstegt med kammuslinger og skud af bronzefennikel.

DSCN3647
Bronzefennikel Foeniculum vulgare

Bronzefennikel har groet lidt under sneen, et par uger med plusgrader, så kan jeg nok begynde at pille lidt små skud til køkkenet. Man kan glimrende spise bronzefennikel, men der kan være forskel på hvor godt de smager. Planten på billedet er min favorit, den smager sødere end de andre planter jeg har.

På kalendere siger vinteren farvel – men meteorologerne lover mere sne i den kommende uge!

DSCN3631
Leopardstilk Amorphophallus konjac

Det skulle ikke ske, men nu skete det alligevel – leopardstilken blomstrede. Knolden har ligget tørt uden jord i et skab siden efteråret. For 3 uger siden kom knoppen i vækst, og så gik det hurtigt. I går sprang blomsten ud, og da jeg kom hjem fra arbejde måtte jeg øjeblikkeligt skære blomsten af og bære den ud i sneen. Den har en gennemtrængende lugt af råddent kød, for at tiltrække spyfluer, der skal bestøve den.

DSCN3620

Det er imponerende, at en blomst kan vokse så stor fra en knold, der ikke har sat rødder endnu. Al næring og væske har været oplagret i knolden!

DSCN3624
Knolden

Knolden er stor. I Japan tilbereder de en delikatesse, konnyaku, af den. Det er en slags gele, der skulle være både sundt og med spændende konsistens. Denne gele bruges i øvrigt af fødevareindustrien. Den hedder E425 og må bl.a. bruges i bagværk.

DSCN3626

Blomsten klippede jeg fra knolden, nu står den i sneen foran køkkenvinduet. Knolden tog jeg med ind i varmen. Stabben fra blomsterstængelen vil visne snart, og efter nogle måneder skyder et nyt stort palmelignende blad op. Det er for de smukke blade, at jeg dyrker leopardstilken.
Sidst jeg havde en blomstrende leopardstilk var i 2008.

Næste side »