vinter


DSCN3648
Artiskok Cynara scolymus Serridslevgaard

Nu blev det endelig tøvejr. Sneen har smeltet i to dage, det blev muligt at kigge til nogle af planterne i haven.
Har de overlevet frosten? I januar og februar har jeg i grunden været ganske rolig. Det plejer at være solen i marts, der slår mine planter ihjel, når den udtørrer stedsegrønne toppe med frosne rødder. Derfor holder jeg øje med hvor solen rammer i disse dage. Er der nogle planter, der skal solskærmes med planterester eller fiberdug gennem marts måned?

Artiskokken Serridslevgaard ser fin ud inde i sit lille telt. Men har hjertet taget skade af frosten, så ser jeg det først senere, når bladene rådner fra bunden. Jeg har dog ingen grund til at være pessimist. Sneen har ligget i 2½ måned, men det har ikke været ekstremt koldt, og snelaget har yderligere isoleret, så jorden har nok ikke været koldere end i gennemsnitsvintre.

DSCN3650
Hørpalme Trachycarpus fortunei

Hørpalmen ser ikke godt ud. Igen i år er mange af sommerens blade skadet. Har jeg fået et følsomt eksemplar? Så længe hjertet overlever, så overlever hele palmen.

Chusan Palm in Snow
Samme hørpalme Trachycarpus fortunei for én måned siden (30/1)

Bemærk, at sneen har dækket palmens hjerte. Hjertet er det punkt øverst på stammen, hvor bladene hæfter til.

DSCN3649
Grønkål Brassica napus Red Russian

Min Red Russian grønkål har netop i dag stukket toppen op igennem sneen. Det er lang tid siden jeg så den sidst. Den ser lidt sølle ud, men hvis jeg ikke får flere blade fra den, så skal jeg alligevel nok få nogle velsmagende blomsterskud. Blomsterskuddene holder jeg meget af, for mig er det den vigtigste grund til at dyrke lidt kål i egen have. De kommer tidligt, inden der er ret meget andet at plukke i haven, de kan tilberedes lynhurtigt i lidt olie på en pande og smagen er helt fantastisk. Min favorit er lynstegt med kammuslinger og skud af bronzefennikel.

DSCN3647
Bronzefennikel Foeniculum vulgare

Bronzefennikel har groet lidt under sneen, et par uger med plusgrader, så kan jeg nok begynde at pille lidt små skud til køkkenet. Man kan glimrende spise bronzefennikel, men der kan være forskel på hvor godt de smager. Planten på billedet er min favorit, den smager sødere end de andre planter jeg har.

På kalendere siger vinteren farvel – men meteorologerne lover mere sne i den kommende uge!

DSCN3631
Leopardstilk Amorphophallus konjac

Det skulle ikke ske, men nu skete det alligevel – leopardstilken blomstrede. Knolden har ligget tørt uden jord i et skab siden efteråret. For 3 uger siden kom knoppen i vækst, og så gik det hurtigt. I går sprang blomsten ud, og da jeg kom hjem fra arbejde måtte jeg øjeblikkeligt skære blomsten af og bære den ud i sneen. Den har en gennemtrængende lugt af råddent kød, for at tiltrække spyfluer, der skal bestøve den.

DSCN3620

Det er imponerende, at en blomst kan vokse så stor fra en knold, der ikke har sat rødder endnu. Al næring og væske har været oplagret i knolden!

DSCN3624
Knolden

Knolden er stor. I Japan tilbereder de en delikatesse, konnyaku, af den. Det er en slags gele, der skulle være både sundt og med spændende konsistens. Denne gele bruges i øvrigt af fødevareindustrien. Den hedder E425 og må bl.a. bruges i bagværk.

DSCN3626

Blomsten klippede jeg fra knolden, nu står den i sneen foran køkkenvinduet. Knolden tog jeg med ind i varmen. Stabben fra blomsterstængelen vil visne snart, og efter nogle måneder skyder et nyt stort palmelignende blad op. Det er for de smukke blade, at jeg dyrker leopardstilken.
Sidst jeg havde en blomstrende leopardstilk var i 2008.

DSCN3598
Årets ulluco (Ullucus tuberosus) høst, til venstre “Pisac”, til højre “Cusco”

Denne gang lykkedes det at få en lille høst af ulluco knolde. Jeg fik tre forskellige sorter, den ene døde, og af de to jeg har høstet er det kun den fra Cusco, som er værd at dyrke videre. Det er nu ikke fordi knoldene er blevet ret store. Til deres undskyldning vil jeg bemærke, at de spirede meget sent, efter sankthans. De var også lige kommet fra andesbjergene, så måske skal de have et par sæsoner, før de finder sig til rette. Det kan også få mig til at prøve den fra Pisac, selv om den ikke ligner noget der kan blive umagen værd.
Sammenlign størrelsen med de originale knolde herunder:

DSCN2492
Det var disse tre knolde jeg lagde i foråret
Den mindste knold til højre spirede, men døde derefter.

Jeg var bortrejst en uge i december, og da jeg kom hjem var potterne med ulluco i drivhuset gennemfrosne. Det varede endnu en uge, inden jeg fik gravet dem op af potterne, om reddet ind i huset. Dem der lå øverst i potten døde af frosten, men dem længere nede har overlevet, trods at pottemulden var gennem frossen. enkelte viste først skaderne efter en uge udendørs.

Spørg ikke hvordan de smager! Jeg har ikke prøvet dem endnu. Jeg tror der er en del andre havefolk der gerne vil prøve at dyrke dem, så i år skal de alle bruges til at lægge igen til foråret.

Ulluco – igen en ældre post

DSCN2428
Jordskokker Helianthus tuberosus

Skal én enkelt køkkenurt fremhæves som let at dyrke med stort udbytte kan jeg kun tænke på jordskokker. Man skal kun lægge den én gang, så har man den voksende samme sted i mange år. I vinterhalvåret graver man de knolde op man skal bruge. I sommerhalvåret giver man den fred, og får mere tid til de andre gøremål i haven. Det betaler sig at undersøge markedet for jordskokker inden man lægger sin første i jorden. Smagen varierer en del, så man skal finde de sorter der falder i ens smag. Højden varierer meget, så det er klogt at overveje, om det skal være dværg, mandshøj eller gigantisk høj. Nogle blomstrer med små gule solsikker, andre når ikke at blomstre i Danmark.

Min jordskok er 2½m høj, blomstrer smukt hvert år, og har kunnet indpasses i mit staudebed. Arbejdet består udelukkende i at høste. Men jeg har også en klon der ikke løber ret langt ud til siderne. Høstarbejdet er vigtigt, man kan næsten ikke høste for mange, der vil altid gemme sig en stump i jorden der skyder igen, men høster man ikke nok kommer der for mange skud næste år. Så må man tynde ud i skuddene, eller finde sig i små knortede knolde.

Det siges, at jordskokker skal bruges som kartofler. Jeg er dybt uenig. Koger man jordskokker som kartofler holder man hurtigt op med at nyde dem. Det bliver en trist pligtspise. Tilberedningen skal fremhæve jordskokkernes særlige karakter.

Jordskokker er fine rå, snittet i skiver, sprøde med nøddesmag afhængig af sort. De er også fine i en blendet suppe af halvt jordskokker, halvt kartofler. Suppen kan tilsmages og dekoreres på forskellig vis. Jeg er glad for lidt porre eller hvidløg i suppen, og et drys rejer på toppen. Drysset kan være ristede brødtern, champions eller finthakkede krydderurter.

DSCN2167
Korsknap over buksbom

I ønskes alle en glædelig jul her fra

Skrubtudsens have.

« Forrige sideNæste side »