DSCN8097//embedr.flickr.com/assets/client-code.js
Den færdige mongolske te

Mongolsk te er naturligt fermenterede blade af hjertekæmpestenbræk, Bergenia crassifolia (syn. Bergenia cordifolia). Den bruges i Mongoliet og Sibirien, hvor hjertekæmpestenbræk vokser vildt. Den samles, når sneen smelter i forårets tøbrud.

DSCN2617//embedr.flickr.com/assets/client-code.js
Hjertekæmpestenbræk, Bergenia crassifolia, blomstrer i maj

Hjertekæmpestenbræk er en ganske almindelig staude i ældre danske haver. Den er vintergrøn, så den lyser op i vinterhaven. Min hjertekæmpestenbræk kommer fra mine bedsteforældres sommerhushave i Nivå. De havde et stort bed, og min mor kunne huske bedet fra før 1930. Bedet ligger der endnu – sommerhuset er blevet til parcelhus.

DSCN8085//embedr.flickr.com/assets/client-code.js
De visne brune blade høstes om vinteren

I Sibirien og Mongoliet er det ikke usædvanligt at drikke hjertekæmpestenbræk te. Jeg kan genkende smagen. Jeg har helt sikker fået denne te serveret i Sibirien, uden at de har gjort mig opmærksom på, at dette ikke var sort te. Smagen minder utroligt meget om en mild sort te. Blid velsmag.

Man laver denne te ved at samle de blade som er blevet sorte hen over vinteren. Jeg har bemærket, at i kolde vintre er det godt at vente til starten af marts. I milde regnfulde vintre finder jeg smagen bedst ved at høste tidligere, engang i januar. Det afgørende for høsttidspunktet er hvor langt den naturlige fermentering er skredet frem. Så jeg kigger i bedet en gang imellem hen over vinteren. Når jeg har samlet bladene, så vasker jeg dem i køkkenvasken, snitter dem, og tørrede dem. Efter jeg har fået en ovn, der ret præcist kan køre med 40C varmluft, så tørrer jeg i ovn. Men man kan sagtens tørre dem på en bakke indendørs.

DSCN7984//embedr.flickr.com/assets/client-code.js
En dejlig kop mongolsk te

Teen tilberedes som almindelig sort te. Dog kan man overveje at bruge lidt flere teblade end ellers. Man kan lave te på de samme blade to til tre gange, før smagen er brugt op.

Vil du vide mere, så søg på “Бадан толстолистный”, og oversæt med google, babelfish el.lign.
F.eks. fandt jeg ud af:
Ved dyrkning regner man med at høste 3-4,5 tons tørrede blade pr. hektar. Bladene kan høstes fra det tredje år efter plantning. Arealet kan høstes 8-10 år eller længere.
De tykke stængler er spiselige, efter en meget grundig udvanding – jeg fandt ingen opskrift.

2015 Ocahoest 008
Oka, Oxalis tuberosa, fra knolde glemt i jorden sidste vinter

Oka sætter knoldene sent. Derfor har det været fantastisk med så mild en start på vinteren. Da jeg mellem jul og nytår gravede knoldene op fik jeg den bedste høst nogensinde.

De to sorter der gav særligt godt har jeg dyrket i nogle år. Nogle oversete knolde overvintrede sidste vinter ude i jorden. De gav ekstra store knolde. Jeg tror dog det skyldes, at jorden var lidt bedre, og afstanden lidt større i det bed.
2015 Ocahoest 009
Oka, Oxalis tuberosa, fra knolde glemt i jorden sidste vinter

Med en god høst kom trangen til at bruge dem i maden. De blev helt enkelt kogt møre efter nogle dages eftermodning inde. Smagen var meget behagelig mild og let syrlig. Oka vil de fleste mennesker kunne lide.
2015 Ocahoest 002//embedr.flickr.com/assets/client-code.js
Oka fra en frøplante

I foråret fik jeg tilsendt nogle nye oka sorter, og en lille pose okafrø. Af frøene fik jeg én god plante og den satte disse fine knolde. En stor tak til Philip Heinemeyer!

Hvis Oka skal blive lettere at dyrke, så skal vi avle væk fra den uheldige egenskab, at den sætter knolde, når dagene bliver korte. Det er vores kolde årstid. Jeg holder hvert år øje efter blomster, men har endnu ikke set nogle her i haven. Hvis jeg kunne få blomster, så kunne jeg måske også få nogle frø. Med frø kan man begynde at udvælge bedre sorter. Men indtil videre sætter jeg pris på det arbejde andre havefolk gør i mildere egne af europa.

2015 Ocahoest 001
Den samlede oka høst.

På ovenstående billede ses den samlede oka høst. De seks potter til højre er navngivne kloner og frøplanten, de seks potter til venstre er de to gamle kloner.

 

Ps. Vi har gemt noget af alle sorter, så der er noget at plante ud til foråret.

DSCN8007
Amerikansk kartoffelbønne, Apios americana

En videnskabsmand spurgte, om jeg ville sende ham nogle gamle nordiske ærtesorter. Han interesserer sig for hårdføre afgrøder, der vil kunne tilpasse sig klimaforandringer. Jeg sendte selvfølgelig hvad jeg kunne skaffe til ham. Som tak sendte han nogle kloner af kartoffelbønner, og bad mig følge dem nogle år og melde tilbage. Da han fik tilbagemeldning året efter sendte han flere kloner.

Nu er jeg ved at lære at dyrke kartoffelbønner. Nogle ting har jeg allerede lært.

– hvis de tørrer for meget i overfladen, så kan de ligge et helt år over inden de vil spire. Derfor skal de holdes lidt fugtige, i plasticpose hvis de skal sendes.

– de tåler frost, langt mere end jeg kan forvente en isvinter.

– de sætter de spiselige knolde som perler på snor, og rødderne bliver meget lange. Jeg har endnu ikke turde sætte dem ud i jorden, men dyrker dem i baljer. Jeg blev anbefalet 40ltr. baljer som passende størrelse, og det har fungeret fint. Havde jeg letsindigt sat dem på en række i køkkenhaven, så ville jeg nu to år efter ikke kunne holde klonerne adskilt.

DSCN7167
Forsøgsopstillingen med 40ltr. baljer

DSCN7513
Første år var de ikke blevet til noget særligt

Jeg har også lært, at kartoffelbønner er slowfood. De skal gro i flere år, før udbyttet bliver rimeligt. Derfor arbejder videnskabsmanden på at forædle mere produktive kartoffelbønner.
Jeg har endnu ikke set dem blomstre, og får derfor heller ikke frø, eller mulighed for at udvælge nye sorter. Måske hvis jeg ofrer plads i drivhuset.

DSCN7992
Nogle kloner tog på i vægt anden dyrkningssæson

Før har jeg ikke været opmærksom på kartoffelbønnerne. Men nu er jeg blevet interesseret, og har til sammenligning fået en klon fra en frøsamler. Den klon stammer fra Chilterns Seeds oprindeligt. Den er vist på det første billede i dette indlæg.

Et par gode egenskaber jeg også lige må nævne:

– Kartoffelbønneknoldene indholder ligeså meget protein som tørrebønner, og af samme gode kvalitet.

– Kartoffelbønner kan høstes hele året, hvis man kan grave i jorden.

Der er flere billeder af de enkelte kloner på min fotoside på Flickr:
https://www.flickr.com/photos/10348212@N07/sets/72157651806087245/

PS. Videnskabsmanden har igen fået tilbagemelding. Ganske banalt, et link til de fotos jeg tog, som du måske så lige herover. I teksten til billederne har jeg indsat klon nr. og vægt, hvis det ikke er tydeligt nok på alle billeder. Som svar har han sendt en ny klon han tror vi kan få glæde af at afprøve i Danmark.


Sidste høst af bælge. Phaseolus vulgaris Prinsesse NGB18186 x Blauhilde F2

Årets bedste bønnekryds har helt sikkert været det utilsigtede mellem Prinsesse NGB18186 og Blauhilde. Det er F2 generationen jeg har dyrket, og frøene deraf er F3. Derfor vil du se mig bruge F2 og F3 på en måske lidt forvirrende måde. Årets F3 frø vil spire til næste års F3 planter, hvis frø så vil være F4. En lille krølle på dette er, at skindet på frøene er dannet af moderplantens celler, og derfor viser noget om F2 generationen, selv om kimet inde i frøet er F3. Hold tungen lige i munden, eller nyd blot billederne.


Der er mange fine bælge i denne F2 generation

Der er meget stor variation i bælgenes form og farve her i F2 generationen, og i næste F3 generation kan der dukke flere vigende egenskaber op i bønnebedet. Nogle af bønnerne er fantastisk lange. Andre er krumme, charmerende, og noget man tidligere har gjort en dyd af at avle væk fra. Lige bælge ser bedre ud i forbrugernes øjne. Det er dog ikke sikkert, at jeg som haveejer ser på det med samme øjne. Jeg har læst om tyske “posthornsbønner”, voksbønner der er gule og særligt krumme, så de leder tankerne hen på gamle dages posthorn.


F3 bønnefrø.

Hvert billede i ovenstående mosaik viser en høst af bønnefrø. I den første høst er der kun frø fra de tidligste individer. Fra disse planter er der formentlig også frø i de følgende høstportioner.
Nogle ganske få frø er meget mørke. De ser ud til at være fra en bælg ved første høst og en bælg fra en senere høst. Derfor tror jeg den plante har sat flere bælge, men hvor farven har været “negativ”, som man tit ser det blandt bønner der er flammede og spraglede.

Attribution-Noncommercial-Share Alike-Some rights reserved

Fra venstre: Mirabeller med fransk esdragon i kombucha, syrisk rose (Hibiscus syriacus) knopper, mirabeller, mirabeller med rødbedestykker, mirabeller med fransk esdragon.

I nogle år har jeg mælkesyregæret umodne mirabeller, og været meget glad for resultatet. I år gentager jeg, men nu også med nogle variationer. Jeg prøver at putte nogle rå rødbedestykker ned i et af glassene, for at få rødfarvede mirabeller. Jeg lægger fransk esdragon i to glas, hvoraf det ene fermenteres i kombucha. Nå ja, da jeg skulle beskære min syriske rose lidt, slog jeg den op på nettet, og fandt ud af, at den er spiselig. Knopperne er omtrent i størrelse som mirabellerne, så jeg satte også en portion af dem til mælkesyregæring.

Attribution-Noncommercial-Share Alike-Some rights reserved

Mirabeller fermenterer i plasticbøtter

Min fremgangsmetode:

Mælkesyregæring. Mirabellerne prikkes med en gaffel, evt. krydderurt eller rødbedestykker tilsættes, og det hele dækkes med en kold 5% saltlage. Nu skal det stå varmt en uge, inden de sættes i det kølige spisekammer. Gæringen udvikler gasser, som skal kunne undslippe. Enten bruger jeg glas med skruelåg, hvor jeg dagligt linder på låget og straks fæstner det, efterhånden sjældnere, når der ikke mere opbygges overtryk i glasset. Eller også bruger jeg plasticbøtter (fødevaregodkendt) i den første tid, og lægger først senere i glas. Det gode ved plasticbøttemetoden er, at den øverste bøtte giver et pres og holder alle mirabeller forsvarligt under væskespejlet, når den fyldes med vand. Luften kan frit undslippe, og de mange bobler i sprækken mellem de to bøtter holder så megen uro i overfladen, at skimmel og mug ikke trives i de første uger. Når jeg så overfører dem til et glas kan jeg pakke mirabellerne tættere, det sparer plads. Og jeg skal ikke linde på låget så mange gange. Jeg linder dog lidt i starten, for ikke at risikere en eksplosion. Jeg har dog aldrig oplevet, at mine mælkesyregæringer har eksploderet. Men det er irriterende nok, hvis overtrykket er så stort, at glasset sprøjter når man åbner det.

Attribution-Noncommercial-Share Alike-Some rights reserved

Mirabeller fermenterer med rødbedestykker for farvens skyld

Attribution-Noncommercial-Share Alike-Some rights reserved

Mirabeller i kombucha med fransk esdragon

Kombuchagæringen vil nok ikke gære så længe. Jeg lukker låget, så kombuchakulturen kun vokser lidt, lægger et tyndt låg på toppen. Den kan afstedkomme, at der også sker en alkoholgæring, hvis der er sukkerindhold nok i mirabellerne, og/eller en mælkesyregæring. Første gang jeg oplevede det blev jeg lidt forskrækket. Det var med forårsskud af Hosta. Men resultatet blev godt og mildt. Så nu må jeg vente og se, hvordan mirabeller i kombucha udvikler sig.

Attribution-Noncommercial-Share Alike-Some rights reserved

Knopper af syrisk rose (Hibiscus syriacus) fermenterer med bøttemetoden

Til blomsterknopper af syrisk rose valgte jeg at bruge bøttemetoden. Ud fra smagen af de rå knopper, gætter jeg på, at de indeholder mange næringsstoffer. Derfor venter jeg en ret kraftig gæring. Dertil er bøttemetoden meget anvendelig, især når man sætter bøtterne i en opvaskebalje til at tage evt overløb.

Nu er min tålmodighed sat på en prøve – jeg vil smage, men må vente.