DSCN7483
Aubergine forædlingslinie 1 F4 (øverste række er noget af forædlingslinie 3)

DSCN7482
Aubergine forædlingslinie 3 F3

På billedet herover ses høsten fra auberginebedet ude i køkkenhaven. Planterne af forædlingslinie 1 er lavet af frø fra 2012 høstet i drivhus. Derfor er denne linie en generation foran forædlingslinie 3, som er lavet af frø fra friland i 2009. Siden 2009 har jeg høstet mængder af auberginer på friland, men der har ingen fremdrift været i forædlingsarbejdet, ingen nye generationer, før jeg sidste år satte nogle planter af forædlingslinie 1 i drivhus, og fik en ny generation, dog uden at vide noget om deres frilandsegnethed. Jeg har brugt årene siden 2009 til at fastslå hvilke frøposer fra 2009 høsten der hyppigst giver de bedste planter. Det er værdifuldt, skønt det ikke frembringer nye generationer, for så kan jeg koncentrer mig om at få lavet flest muligt planter fra de bedste frøposer.

DSCN7541
Frø fra en enkelt frilandsaubergine

Aldrig har jeg høstet så mange auberginefrø. Der var næsten ingen modne auberginer, som ikke indeholdt frø, og nogle af dem indeholdt mere frø end jeg selv når at få brugt inden de engang bliver for gamle. Frøene ser ud til at være af prima kvalitet. Et auberginefrøenes jubelår!

DSCN7537
Poserne med auberginefrø fra friland

Med så mange frø venter der et arbejde med at finde de bedste frøposer, dvs. de poser der mest pålideligt kan sætte flotte auberginer på friland i min køkkenhave.

DSCN7072
Auberginebedet kort efter udplantningen i juni

Det nytilplantede auberginebed så nydeligt ud, senere kom der meget ukrudt i den gode og velvandede jord, både selvsået grønkål og mælkebøtter, som fik lov at stå, og nu giver en vinterhøst.

Da jeg ikke selv når at bruge alle mine auberginefrø vil jeg dele med interesserede. I Danmark gennem foreningen Frøsamlerne: Frøsamlerne

DSCN7532
Mælkebøtte og Petrowsky majroe frisk fra haven

Der er altid noget at høste i haven, blot man kan komme i jorden. Her er det mælkebøtte og majroe. De blev til en dejlig salat, med lidt salt, peber, olivenolie og eddike.

DSCN7536
Den friske decembersalat

Da jeg var yngre kunne jeg næsten ikke spise mælkebøtte, og kun blade tidligt forår. Min smag har ændret sig, og jeg er mindre glad for sødt, og mere glad for de bitre nyancer i maden. I sommer opdagede jeg, at grønne mælkebøtteblade plukket midt i juli har en dejlig bitter og nøddeagtig smag. Her i december smager mælkebøtterne nærmest sødt og nøddeagtigt. Den søde smag har dog en anden og mere tilfredsstillende karakter end traditionelt sukkersødt. De bitre smage tilfredsstiller og mætter, som det også kan opleves, hvis man spiser traditionel mørk chokolade (vær opmærksom på, at de store firmaer er begyndt at lave mørk chokolade, som tilsyneladende ikke får en til at stoppe naturligt. Godt for deres bundlinie – skidt for kundernes vægt)

Roden viser sig også at smage skønt, så den skræller jeg tyndt og snitter i skiver.

Mælkebøtte er den ultimativt letteste grøntsag jeg kan komme i tanke om.
Den skal ikke sås, for den sår sig selv.
Den skal ikke luges, for den er jo selv ukrudtet.
Den skal ikke vandes, det har jeg da aldrig gjort.
Tilbage er kun det meget overkommelige arbejde med at bukke sig ned, når den skal høstes.

DSCN7530
Majroe Brassica rapa Petrowsky Gulia

Majroerne er resterne af dem jeg såede da jeg havde høstet hvidløgene. De mest typiske har jeg flyttet til et bed, hvor de næste år skal blomstre og sætte frø. De andre store majroer har vi spist for længst. Tilbage er nogle mindre, som stadig gror i dette milde decembervejr vi har i år. Skal de være stærke spiser vi dem rå med skindet på. Skal de være milde, så trækker vi skindet af med en kniv. Vi holder mest af det sidste.

Petrowsky Gulia Sorten er en gammel dansk stamme af en østeuropæisk sort, som jeg før har skrevet om:
https://skrubtudsen.wordpress.com/2010/01/01/froe-fra-nordgen/

Selvom de kaldes majroe så er de absolut bedst om efteråret. Jeg forsøger slet ikke at dyrke dem om foråret, hvor jeg har en del flerårige afgrøder at høste af.

DSCN7493
Limabønne Phaseolus lunatus Ganymede

Russ Crow fra Illinois var sød at sende mig nogle bønner, heriblandt et par limabønner.
Han har en fin hjemmeside:
www.abeancollectorswindow.com

Det er første år jeg har prøvet at dyrke limabønner, og når jeg læser, at de i USA helst skal dyrkes i sydstaterne, så er det svært at tro de kan gro her oppe i Danmark. Men de skal jo prøves, så jeg har dyrket de to sorter både forspiret på friland og i drivhus.

DSCN7494
Limabønne Phaseolus lunatus Purple Eye

DSCN7425
Limabønner i drivhus (Purple Eye)

De groede begge fint i drivhus, Purple Eye var dog væsentlig mere produktiv end Ganymede.

DSCN7429
Limabønne på friland (Purple Eye)

På friland blev de kun buskbønne høje, Purple Eye gav fire bælge, Ganymede ingenting.

DSCN7046
Aiah Noack med spinatranker

Naturskolen åbnede fredag. Det er måske landets mindste planteskole indtil videre, men med et helt unik udvalg af planter, nogle har jeg aldrig før set i handelen. Ind til videre er åbningstiden fredage 12-20. Aiah Noack, som ejer Naturplanteskolen, er optaget af permakultur og naturlig planteforædling.

Jeg kom hjem bl.a.med to sorter af allåkerbær (der skal to sorter til en god bærsætning), vietnamesisk koriander og et stort stykke ukrudtdug i den professionelle kvalitet. Det er første gang jeg har set denne gode ukrudtsdug til en pris jeg kan betale, uden at skulle købe 2x100m

DSCN7047
Danske blåbær

Typisk for det fine planteudvalg, så er det danske, ikke svenske eller amerikanske blåbær der sælges. Ikke at der er noget galt med de andre, men naturplanteskolen sælger de planter de mener er bedst, ikke hvad man billigst kan skrive hjem fra Nederland.

DSCN7048
Daubenton kålen blomstrer ikke, og kan derfor leve i mange år

Det var fantastiskt at se de flotte Daubenton kål. Aiah fik et skud af mig, som hun har opformeret og kan sælge. Oprindeligt stammer denne bladkål fra Frankrig. Den stiklingeformeres. Jeg fik selv en stikling af Stephen Barstow, der bor oppe i Norge, ved Trondhjem. Skønt at opleve, at den nu er tilgængelig for almindelige haveejere.

Naturplanteskolens hjemmeside: http://naturplanteskolen.dk

DSCN7032
Frost på svaleurt, Chelidonium majus

I går morges var der igen frost om morgenen. Nu håber jeg det er slut indtil oktober.
Jeg synes disse iskrystaller var utroligt lange og smukke. Jeg lagde også mærke til, at krystallerne vokser forskelligt på de forskellige plantearter. På matrem lige ved siden af var krystallerne alle bitte små.

DSCN6746
Kombucha syltet grøn peber

Hvert efterår er der nogle grønne peber der ikke når at modne til rødt. De kan sagtens spises grønne. Men i år var de næsten allesammen stadig grønne, da jeg måtte høste resten inden den første frost. De holder fint i køleskab, der er bare den hage ved det, at smagen efter en uges tid ændrer sig. Det er en ændring jeg ikke bryder mig om – de kommer til at smage som butikspeber tit smager, når de stadig er friske, men har været længe undervejs. For at undgå den smag, så plejer jeg at salte mine peberfrugter let, og sætte dem i køleskabet. I år prøvede jeg kombucha i stedet for.

DSCN6744
Kombucha syltet grøn peber

Jeg har i nogle år lavet kombucha regelmæssigt. Efterhånden opdager jeg, at kombucha kan meget mere end blot være en læskedrik. Inspireret af “The Art of Fermantation” skrevet af Sandor Ellix Katz, overhældte jeg de ringskårne peberfrugter med et nip salt, dækkede dem med kombucha og hældte et par teskefulde olivenolie på toppen. Glasset satte jeg i køleskabet.

De kombuchasyltede grønne peberfrugter blev vidunderlige. De er stadig knasende sprøde, har bevaret en god pebersmag, har fået et syrligt anstrøg og der er ikke tilsat sukker. Det har heller ikke været nødvendigt at koge noget. Eneste minus er, at farven på peberstykkerne er blevet olivengrøn. Der kom en let kombuchasvamp på toppen. Den var lige til at fjerne, og er ikke kommet igen.
De kombucha syltede grønne peber er gode sammen med både smørrebrød og varm mad.

DSCN6718
Auberginer (Solanum melongena)

Igen i år måtte jeg ty til de snart gamle frø fra 2009. Nu håber jeg snart på en varm sommer, så jeg igen kan høste gode frø. I år spiste vi hele høsten. Jeg høstede 30 september, og i den følgende uge frådsede vi i egne auberginer.

DSCN6717
Rima F3 No.3

Den frøpose fra 2009 hvor jeg har skrevet “Rima F3 No.3” er en guldgrube. Det er uden tvivl min bedste auberginefrøpose. I år gav lidt over halvdelen af planterne frugt på friland (efter forkultivering som de andre år) trods en kølig sommer. Jeg har dog troet så lidt på muligheden for frø, at vi har spist dem allesammen, bortset fra én, hvor der viste sig nogle frø, der måske kan modne.

I drivhuset har jeg haft deres fætre og kusiner, Rima F3 No.1. Det gjorde jeg for med større sikkerhed at høste frø. Da det er tredje år på friland uden frøhøst af auberginerne, så afprøver jeg en ny strategi. Skal jeg dyrke mine frøplanter i drivhus, gemmer frø fra hver frugt separat og nummereret? Så kan jeg lave sammenlignende dyrkning på friland, og fra den bedste frøpose lave næste generation i drivhus det følgende år. Det vil ikke være helt så dogmatisk planteforædling, men måske vil det speede processen op? Hvis jeg så mine Rima F3 No.1. frø næste år, så får jeg et fingerpeg på om det er en løsning i nogle generationer. Jeg ville jo helst, at jeg kan høste mine frø fra frilandsplanter, skønt måske ikke hvert år.

PS. Mine havefliser måler 40x40cm.