Allemandsharnisk, Allium victorialis, og en glad havemand

En sen efterårsdag for mange år siden modtog jeg et nyt allemandsharnisk til min samling. Det kom fra en venlig sjæl oppe på Vestvågøy i Lofoten. Det ene skud blev næste år til to, så det kræver tålmodighed, inden man for alvor kan fråse i bladene eller fermentere et glas Черемша/cheremsha, som man gør i Sibirien.

At jeg gennem årene har givet skud til mange, har også trukket årene ud. Men jeg hører, at den trives i de fleste haver, og det gør mig glad.

Dem jeg kender i Sibirien mente jeg var kugleskør. “Черемша vokser i skoven, og kan ikke trives i en have!”. De har dog siden besøgt mig, og nikket anerkendende, da de så mine planter trives.

De andre allemandsharnisksorter har jeg givet bort til interesserede, da denne fra Lofoten tydeligvis trives bedst. Jeg har dog beholdt én anden, også oppe fra Norge, men fra Engeløy. Den trives også godt.