DSCN1938
Artiskokker klar til frøhøst

Det er altid spændende at høste de frømodne artiskokhoveder. Er der mange frø, er der bare nogle frø eller er der slet ingen frø? De allerfleste frøanlæg bliver ikke til noget, men nogle af hovederne sætter lidt frø, og en gang imellem er der et artiskokhoved med mange frø.

DSCN1941
Artiskokkens frøfnug

Når man piller ved de modne artiskokhoveder opdager man hurtigt, at det er en tidsel, for de stikker. Man lærer sig hurtigt at holde rigtigt på dem. Tidsler er i familie med mælkebøtter, deres frø har et fnug, der folder sig ud som faldskærm og skal bære frø bort med vinden. Artiskokfrøene er dog så store, at jeg ikke tror det fungere mere – det kunne tyde på at det er en meget forædlet plante, og at frøene på den vilde plante var mindre end dem jeg høster i dag.

DSCN1940
Artiskokfrø naturel

Artiskokfrøene skal være meget store og trykfaste, ellers er der ingen chance for at de spirer. Der er ikke mange store frø, og hovedparten kasserer jeg straks, da de giver lidt efter for mine fingres tryk.

DSCN1942
Årets artiskokfrøhøst

Ud af seks artiskokhoveder fandt jeg kun stort trykfast frø i tre. I det ene var der rimeligt mange frø, men i de to andre var det ikke imponerende – men her minder jeg mig selv om, at man ikke tager frø af artiskok i Danmark, og derfor er hvert enkelt frø et mirakel.
Mirakel og mirakel er måske så meget, men hver frø der formår at lave en ny artiskokplante er et lille mirakel. Nu tørrer jeg frøene og håber på mirakler til foråret.

Det er sorten ‘Herrgård’ som satte frø. Mine andre sorter er ikke så gamle, og det kan være grunden til de manglende frø.

artichoke1390
Artiskok ‘Herrgård’ Cynara scolymus

I dag høstede jeg de største artiskokker. Nu ligger de under vand, så insekterne frivilligt forlader dem.
Det er ikke hvert år jeg får høstet blomsterne, for de er utroligt smukke.

artichoke1393
venstre, Egen sort uden navn, midt og højre ‘Herrgård’

artichoke1394
Artiskokker og skrællet stængel er nu kogt

artichoke1395
De kogte artiskokker hviler nu i en lage af kogevandet, eddike citronsaft, hvidløg og rosévin

H.C. Andersen skrev om dem i eventyret “Gartneren og Herskabet”, hvor han kalder artiskokken “Hindostans Lotus”.

Mere om artiskok

artichoke0789
Artiskok ‘Herrgård’ Cynara scolymus

Artiskok er ikke sikker at overvintre i Danmark. Der er dog forskel på de forskellige sorter, nogle er mere hårdføre end andre. Den mest hårdføre er formentlig ‘Herrgård’, en gammel skånsk sort. Den siges at være dyrket i Skåne og Danmark i mange hundrede år. ‘Herrgård’ er formentlig den samme som den danske ‘Serridslevgaard’, jeg kan dog ikke sige det sikkert, da jeg aldrig har fået fat i en ‘Serridslevgaard’. Skulle du kære læser have den i din have kunne du glæde mig meget med en aflægger 🙂

Der skrives mange ting om overvintring af artiskokker. Ofte er de største eksperter dem der ikke selv har prøvet. Da jeg jo har gjort det (med held) de sidste fem år er jeg altså ikke ekspert. Jeg arbejder ud fra en ganske enkel forestilling, at det er vinterfugten der slår artiskokken ihjel først, og kun ved lavere temperaturer er det frosten. Derfor holder jeg mine artiskokker dækket med glas hele vinteren. Da vestenvinden er fremherskende, rør glasset jorden mod vest. Potteskåret er for at holde på glasset i stormvejr. Bliver det hård frost lægger jeg sne over glasset, og omkring, så det danner en snehule. Når sneen smelter leder glasset vandet væk fra artiskokkens hjerte.

Om efteråret tager jeg som regel en aflægger, som jeg overvintrer i drivhus. En slags sikkerhedskopi. Jeg har jo endnu ikke skullet bjærge artiskokkerne igennem en isvinter, men trods drivhuseffekt kommer det nok igen.