Auberginefrø høstet og renset

Rensede auberginefrø tørre i en lille sigte over et krus

I sensommervarmen har auberginerne udviklet sig godt. To af de frugter jeg markerede til frø, var i dag begyndt at rådne. Det lyder fælt, men for en aubeginefrøsamler, så er det et fantastisk syn. Det lover gode modne frø, og giver en lov til at tage frøene ud samme dag, frem for at vente til en grå novemberdag, som det ofte er tilfældet.

Så frugtbar kan en aubergineplante være, selv med en frugt reserveret til frø

På billedet ses den ene aubergine til frø, den er gulliggrumset i farven, for det bliver auberginer, når de modner til frø. De er langt forbi spisestadiet, hvor de er blanke, og lilla (eller hvilken farve sorten har). De spisemodne auberginer er nu plukket, og det var ikke første eller sidste høst fra denne plante. Da her er en del dræbersnegle, har jeg afisoleret en gammel elledning, og viklet den omkring stammen, og frugten, som er så lang, at den hænger ned og kunne røre kanten af potten. Det har virket godt, selv om det måske ikke vil virke i alle situationer.

Den anden plante står i urtebedet i frugthaven. Den har ikke sat så mange frugter, men bedet ligger også i skovbrynet skygge, og jorden er gennemhullet af mosegrisens og mulvarpens gange, som vist nok er fælles her i haven. Mindre sol og koldere jord er noget der tydeligt viser sig i auberginernes trivsel.

Tilbage i urtebedet er der stadig to af aubergineplanterne, som bærer frugter reserveret til frø. De udvikler sig lovende, men er endnu ikke høstmodne. Faktisk plejer jeg først at høste auberginer til frø tredje uge i september, og de allerfleste skal da eftermodne i stuevarmen frem til november, inden det er muligt at høste gode frø.

Jeg såede ikke nogen auberginer i år, for jeg tænkte, at jeg ikke ville have overskud til at passe dem. Da AnneMarie Sørensen hørte dette, tilbød hun, at jeg kunne få hendes overskudsplanter. Hun har oprindeligt fået sin auberginefrø fra mig, og har selv undervejs lavet frø. Muligvis er der krydset andet ind i dem, hvilket kun er godt. Hun sår 15. februar, hvilket har givet planterne et stort forspring frem for når jeg tidligere såede 21. marts. Jeg har vist lært noget her, og har også bedre mulighed for at have forspirede planter stående i stuevarmen her i det nye hus. Den sene såning var timet til den begrænsede plads i det gamle hus.

Jeg er flyttet, fra en have med meget tung lerjord, til en have med sandjord. Auberginerne er helt klart glade for sandjorden. I lerjorden var det nødvendigt at grave render med kompost og frisk hestegødning. Her i lerjorden havde jeg ikke tid til at få det gjort, så de kom bare ned i jorden, og det er gået fantastisk. Jeg har vandet dem ind i mellem, med tempereret vand, så det ikke var koldt direkte fra vandhanen.

Vådrensning af auberginefrø

Rensningen af auberginefrø foregår vådt. Jeg skærer den nederste del af frugten ned i en skål med vand. Frøene sidder efter min erfaring altid i den nederste tredjedel, en sjælden gang kan de nå op nær halvdelen. Det ser man, mens man skærer. Kniven må gerne være lidt sløv, så den ikke beskadiger frøene.

Når alle dele af auberginen der indeholder frø ligger i skålen med vand, så får de en ordentlig gennemæltning. Frøene kommer fri af frugtkødet, nogle synker til bunden, andre flyder ovenpå, sammen med frugtkødet. Det er så heldigt, at de frø der synker, det er de gode frø, som kan spire. Ved forsigtigt at hælde vandet fra nogle gange, ligger der kun de gode, tunge frø tilbage i skålen. Nu hælder jeg dem over i en sigte, hvor de kan ligger og tørre godt, inden de pakkes i frøposer.

Nå jeg pakker frøene, så pakker jeg fra hver auberginefrugt separat. Nogle gange viser det sig, at en frugt alligevel ikke har lavet gode frø, eller de spirer for dårligt. Så kan jeg nemt finde frem til de gode frøposer i de kommende år – de poser markerer jeg med tre stjerne, så jeg ikke glemmer, at det er gode frø. De gode frø holder i mange år, måske 10 år, så det er vigtigt at kunne genkende posen.

 

Auberginer udplantet

Det er altid godt at dele frø – det erfarede jeg igen i år. AnneMarie fik nogle frø af min aubergineforædling til friland for mange år siden, før det blev en stabil linie. I år skrev hun, at hun havde for mange planter, så hun kom forbi med sit overskud. Hun har sået dem 15. februar – jeg plejer at så dem 21. marts – så de er meget langt fremme. Ja, jeg nåede at høste 4 auberginer ugen før udplantning. Grundlovsdag, 5. juni, planter jeg dem ud. Jeg har forsøgt tidligere, og det kan de overleve, men væksten går i stå, og så er det alligevel ikke sjovt at udplante tidligere.

I gennem årene har jeg blot udplantet mine auberginer, og derefter passet dem minimalt til høst. Det har Ludmilla ladet mig forstå er forkert. Altså sådan absolut voldsomt og aldeles helt forkert – chokerende forkert – i grunden helt utilgiveligt forkert! Den slags gør indtryk, selv på et stædigt æsel.

Da planterne er blevet så store, at jeg alligevel må støtte dem med en pind, så tænker jeg at det er i år, at jeg opgiver min stædighed og gør som Ludmilla siger: Aubergineplanterne skal have to skud, der formes i et V, og alle andre skud skal nippes af.

Tre auberginer under udvikling, og én allerede spist

Pindene er elefantgræs fra sidste år. Når jeg krydser to pinde omkring stedet hvor de to aubergineskud deler sig, så kan de vokse videre langs hver sin ind. Kobbertape er for at holde sneglene ved jorden.

For mig er det interessant at dyrke AnneMaries linie, da den har udviklet sig helt anderledes end min egen. Der er stor variation i frugterne, hvilket er fint i en privat have. Flere af disse planter sætter mange tynde aflange auberginer, og det er de aller tidligste planter.

En selvsået selleri har sneget sig ind her, så den får lov at stå

I en have får man mange overraskende erfaringer, og én af mine er, at rådyret nok spiser en del, men skader mest når geviret skal fejes. Det sker lige nu. Mine flerårige fennikel havde jeg ikke tænkt på, så de er fejet, ikke ihjel, med sårede, vinde og skæve. Jeg har luret på fejeadfærden de sidste par år, og opdaget, at det som stritter op, som nu mine nyplantede auberginer, er i yderste fare hver nat i denne tid. Desværre holder jeg også meget af rådyr, så et højt hegn til at holde dem ude vil jeg ikke have. I stedet giver jeg dem hvad de gerne vil have – nogle lodrette tynde grene som står bekvemt. Jeg sætter simpelthen elefantgræs i jorden i cirkler omkring mine auberginer, nyplantede træer og buske. Indtil videre virker det, under forudsætning af, at jeg får det gjort. Det er en nem og hyggelig udendørs loppetjans, så jeg klager ikke 🙂

 

Fremdrift i aubergineforædlingen

Aubergine forædlingslinie 1 F4 (øverste række er noget af forædlingslinie 3)

Aubergine forædlingslinie 3 F3

På billedet herover ses høsten fra auberginebedet ude i køkkenhaven. Planterne af forædlingslinie 1 er lavet af frø fra 2012 høstet i drivhus. Derfor er denne linie en generation foran forædlingslinie 3, som er lavet af frø fra friland i 2009. Siden 2009 har jeg høstet mængder af auberginer på friland, men der har ingen fremdrift været i forædlingsarbejdet, ingen nye generationer, før jeg sidste år satte nogle planter af forædlingslinie 1 i drivhus, og fik en ny generation, dog uden at vide noget om deres frilandsegnethed. Jeg har brugt årene siden 2009 til at fastslå hvilke frøposer fra 2009 høsten der hyppigst giver de bedste planter. Det er værdifuldt, skønt det ikke frembringer nye generationer, for så kan jeg koncentrer mig om at få lavet flest muligt planter fra de bedste frøposer.

Frø fra en enkelt frilandsaubergine

Aldrig har jeg høstet så mange auberginefrø. Der var næsten ingen modne auberginer, som ikke indeholdt frø, og nogle af dem indeholdt mere frø end jeg selv når at få brugt inden de engang bliver for gamle. Frøene ser ud til at være af prima kvalitet. Et auberginefrøenes jubelår!

Poserne med auberginefrø fra friland

Med så mange frø venter der et arbejde med at finde de bedste frøposer, dvs. de poser der mest pålideligt kan sætte flotte auberginer på friland i min køkkenhave.

Auberginebedet kort efter udplantningen i juni

Det nytilplantede auberginebed så nydeligt ud, senere kom der meget ukrudt i den gode og velvandede jord, både selvsået grønkål og mælkebøtter, som fik lov at stå, og nu giver en vinterhøst.

Da jeg ikke selv når at bruge alle mine auberginefrø vil jeg dele med interesserede. I Danmark gennem foreningen Frøsamlerne: Frøsamlerne

 

Auberginehøsten efter en kølig sommer

Auberginer (Solanum melongena)

Igen i år måtte jeg ty til de snart gamle frø fra 2009. Nu håber jeg snart på en varm sommer, så jeg igen kan høste gode frø. I år spiste vi hele høsten. Jeg høstede 30 september, og i den følgende uge frådsede vi i egne auberginer.

Rima F3 No.3

Den frøpose fra 2009 hvor jeg har skrevet “Rima F3 No.3” er en guldgrube. Det er uden tvivl min bedste auberginefrøpose. I år gav lidt over halvdelen af planterne frugt på friland (efter forkultivering som de andre år) trods en kølig sommer. Jeg har dog troet så lidt på muligheden for frø, at vi har spist dem allesammen, bortset fra én, hvor der viste sig nogle frø, der måske kan modne.

I drivhuset har jeg haft deres fætre og kusiner, Rima F3 No.1. Det gjorde jeg for med større sikkerhed at høste frø. Da det er tredje år på friland uden frøhøst af auberginerne, så afprøver jeg en ny strategi. Skal jeg dyrke mine frøplanter i drivhus, gemmer frø fra hver frugt separat og nummereret? Så kan jeg lave sammenlignende dyrkning på friland, og fra den bedste frøpose lave næste generation i drivhus det følgende år. Det vil ikke være helt så dogmatisk planteforædling, men måske vil det speede processen op? Hvis jeg så mine Rima F3 No.1. frø næste år, så får jeg et fingerpeg på om det er en løsning i nogle generationer. Jeg ville jo helst, at jeg kan høste mine frø fra frilandsplanter, skønt måske ikke hvert år.

PS. Mine havefliser måler 40x40cm.

 

Auberginehøsten

Auberginer til eftermodning af frø

Endnu et skridt i forsøget på at forædle en frilandsaubergine

Så kom dagen, hvor jeg tror at auberginernes udvikling i haven stopper nu hvor efteråret bliver køligere. Derfor tog jeg saksen frem og klippede alle planterne af ved roden. Jeg havde planterne spredt ud over bedet, men kunne nu grave etiketterne op af jorden ved hver plante, og sortere efter hvem der var forældre i sidste generation. Det giver mig et indtryk af værdien af forældreplanterne i forædlingsarbejdet – det er vist det Carol Deppe kalder “Power Breeding”. Hvad det betyder forstår man nok bedst, hvis man forestiller sig, hvordan det ville se ud, hvis jeg blot havde blandet planterne som de stod i haven, uden information om forældreplanterne.

Rima F3 No.1

Moderplanten til Rima F3 No.1 satte i sin tid lynhurtigt en lillebitte aubergine, som var så tidlig, at den modnede frøene, rådnede og tørrede ind, men de andre planter stadig kæmpede for at sætte frugter. I år er planten til højre særlig interessant, for den har sat 4 flotte store frugter på friland. Mine fliser måler 40x40cm til sammenligning.

Rima F3 No.2 og i kassen frugterne fra den bedste plante af Rima F3 No.1

Moderplanten til Rima F3 No.2 er vist ikke noget at samle på. Én plante satte en gnalling, en anden slet ingenting! Ingen grund til at dykke ned i den frøpose en anden gang, se det er Power Breeding!

Rima F3 No.3

Moderplanten til Rima F3 No.3 har til gengæld krudt i sig, og det er arveligt! Alle planterne satte frugter, næsten alle oppe i den attraktive størrelse. 3 ud af 7 planter satte endog rigeligt med frugter i den helt store størrelse!
En favoritfrøpose er fundet. Håber virkeligt jeg får frø ud af bare nogle af frugterne.

Rima F3 “Største frugt i F2 generationen”

Denne havde jeg allerflest af sidste år, da moderplanten havde så stor en frugt. Sidste år gav den dog intet, hvor flere af de andre dog gav lidt, dog uden at sætte frø. Derfor er det ikke min favoritlinie (Power Breeding igen), men da jeg ikke vil risikere at miste mulige frø, så har jeg alligevel gemt de største frugter til eftermodning – tænk hvis det var de eneste der laver frø i år!

Til kokken 🙂

Til sidst var der alle de dejlige, blanke og spændstige auberginer som aldrig vil nå at danne frø. De skal tilberedes i køkkenet og nydes i maden en af dagene. Min drøm er at nå derhen, hvor de fleste auberginer kan gå i køkkenet. Men så længe forædlingsarbejdet ikke er mere konsolideret, må jeg primært prøve at lave frø.