Sidste høst af bælge. Phaseolus vulgaris Prinsesse NGB18186 x Blauhilde F2

Årets bedste bønnekryds har helt sikkert været det utilsigtede mellem Prinsesse NGB18186 og Blauhilde. Det er F2 generationen jeg har dyrket, og frøene deraf er F3. Derfor vil du se mig bruge F2 og F3 på en måske lidt forvirrende måde. Årets F3 frø vil spire til næste års F3 planter, hvis frø så vil være F4. En lille krølle på dette er, at skindet på frøene er dannet af moderplantens celler, og derfor viser noget om F2 generationen, selv om kimet inde i frøet er F3. Hold tungen lige i munden, eller nyd blot billederne.


Der er mange fine bælge i denne F2 generation

Der er meget stor variation i bælgenes form og farve her i F2 generationen, og i næste F3 generation kan der dukke flere vigende egenskaber op i bønnebedet. Nogle af bønnerne er fantastisk lange. Andre er krumme, charmerende, og noget man tidligere har gjort en dyd af at avle væk fra. Lige bælge ser bedre ud i forbrugernes øjne. Det er dog ikke sikkert, at jeg som haveejer ser på det med samme øjne. Jeg har læst om tyske “posthornsbønner”, voksbønner der er gule og særligt krumme, så de leder tankerne hen på gamle dages posthorn.


F3 bønnefrø.

Hvert billede i ovenstående mosaik viser en høst af bønnefrø. I den første høst er der kun frø fra de tidligste individer. Fra disse planter er der formentlig også frø i de følgende høstportioner.
Nogle ganske få frø er meget mørke. De ser ud til at være fra en bælg ved første høst og en bælg fra en senere høst. Derfor tror jeg den plante har sat flere bælge, men hvor farven har været “negativ”, som man tit ser det blandt bønner der er flammede og spraglede.

Reklamer

DSCN6421
Åbnet bønneblomst, klar til at bestøve en anden blomst

Fra Asturien i nordspanien har jeg fået en dejlig velsmagende stor hvid tørre stangbønne. Men den er lidt sen, og giver derfor ikke så stort et udbytte her i min have. Jeg har prøvet 3 sorter af denne asturiske bønne, ingen af dem lever op til mine ønsker. De to af dem har jeg endda fået tilsendt af en haveejer i Asturien. Det skulle være de tidligste sorter de råder over i Asturien.
Så er der jo ikke andet at gøre, end at lave sin egen stangbønne af denne type.

DSCN6420
Bønne Fabada da Asturias

Fabada da Asturias var den første stangbønne af denne type jeg fik fra Gerhard Bohl i Tyskland. Siden fik jeg Andecha, som også er en stangbønne, og endnu større hvide frø.

DSCN6416
Bønne Andecha

Hvad skal jeg så krydse dem med? Det skal selvfølgelig være en tidlig bønne, for det eneste jeg er utilfreds med er at de er sene til at modne.
Et oplagt valg kunne være en tidlig buskbønne, men jeg vil have en stangbønne, da de giver langt større udbytte per areal. I min parcelhushave kan jeg sagtens finde grene til bønnestativer.
Derfor vil jeg prøve med tidlige stangbønner.

DSCN6418
Bønne Carré de Caen

Stangbønnen Carré de Caen viste sig sidste år at fungere i en våd sommer. Den groede, blomstrede, satte bønner i et væk. Den minder også en del om de asturiske bønner, hvid og velsmagende, men bønnerne er meget små. Så den vil jeg bruge.

DSCN6419
Bønne Chabarowsk

Stangbønnen Chabarowsk gror rigtigt godt i min have, og er den første jeg har der modner tørrebønner. Det er en borlotto-type, men pga. sin tidlighed skal den prøves alligevel.

Normalt er bønner selvbestøvende, før blomsten åbner sig. Derfor skal Bestøvningen ske før blomsten åbner sig. Men hvornår? Jeg kiggede efter i Carop Deppes bog Breed Your Own Vegetable Varieties. Nu hun er heller ikke sikker, men gætter på, at det forholder sig som med ærter. Moderplante blomsten skal være ret lille, men ikke helt spæd. Faderplante blomsten må gerne være åbnet samme dag.

Både støvfang og støvdragere sidder stramt indhyllet i en sneglehuslignende spiral formet af det nederste kronblad, kølen. Sålænge støvfang og støvdragere sidder derinde, er det udelukket at krydse dem. Derfor skal kølen fjernes. Det brugte jeg tre blomster på at lære til husbehov. Det vigtigste var at lære at få fat i den ene side af kølen med en fin pincet, og så trække skråt, nærmest i en sneglegangsbevægelse. Sneglegangen kan anes på det andet billede fra toppen (Fabada da Asturias). Så glider den ene side af kølen op, og med endnu mere gefühl kan den anden så trækkes lidt fri forneden, inden et pincetgreb i toppen kan lirke “sneglehuset” af herlighederne, som det kan ses på det øverste billede.
Det er selvfølgelig endnu sværere med moderplantens blomst, da den jo skal forblive på planten. Det gik også galt et par gange, hvor jeg i min iver for at følge sneglegangen i mine bevægelser kom til at trække blomsten af planten – og så bliver der ingen bønner af den blomst.

DSCN6428
Nykrydset bønneblomst med støvfangene i krog

Faderblomsten gøres klar først, da pollen er mere robust end støvfanget. Pollen skal jo kunne tåle en tur rundt i verden i kropshårene på en bi. Når begge er klar er der flere muligheder. Enten kan man gøre som normalt ved håndpollinering, overføre støv direkte fra støvdragere til støvfang. Hos bønner, der normalt selvbestøver, kan man også bruge det pollen der sidder på faderblomstens støvfang. Støvfangene ender i en spiral, så de kan simpelthen kroges sammen, og mon ikke pollen løsner sig fra det visnende faderblomst støvfang? Carol Deppe skriver, at der er væsentligt mere held med støvfang til støvfang pollineringsmetoden. Jeg bruger livrem og seler, bruger først støvdragerne som pensler, der skal male en gul miniature på støvfanget, hvorefter jeg hægter de to støvfang i krog.

017
De færdigtbestøvede bønnekryds
A: Carré de Caen x Andecha
C: Andecha x Chabarowsk
F: Chabarowsk x Fabada da Asturias

For at beskytte støvfange mod udtørring i sommersolen sætter jeg malertape omkring. Bemærk, at tapen hæfter på resterne af kronbladene, men ikke rører ved bægerbladene. Tapen skal falde af sammen med kronbladene, når bælgen vokser i længden. Hvis tapen sidder helt op om bægerbladene (som er sammenvokset til et grønt bæger), så kan den spæde bælg måske knække i forsøget på at bryde ud. Et andet stykke sidder oppe om blomstestængelen, så det ikke falder af sammen med blomsten, men markerer, at denne blomst er krydset. Til sidst skriver jeg et bogstav med en vandfast pen på det øverste tape, og brækker evt. ældre blomster af i samme blomsterklase, så de ikke tager energien og får mit kryds til at abortere.
Nu krydser jeg fingre, og håber at se bælgen udvikle sig om en uges tid. Jeg kan vist ikke gøre mere før det er tid at høste.

fava1332
Valsk bønne ‘Crimson Flowered’ Vicia faba

I år har jeg indplantet ét individ af sorten ‘Crimson Flowered’ i mit avlsprojekt af lilla valske bønner. Crimson Flowered har irgrønne frø. Jeg kunne tænke mig at få den smukke røde blomsterfarve kombineret med den lilla frøfarve. Jeg lader humlebierne om at udføre bestøvningen, de gør det bedre end jeg.

Til næste år forventer jeg at der vil optræde enkelte planter med blomster i en grumset farve. Det er de planter der er krydsninger mellem Crimson Flowered og de øvrige individer i mit avlsprojekt.
Om to år bliver det spændende at se hvor mange røde blomster der viser sig, og om nogle af dem har lilla frø.

BiskopensGraaaert1085
markært ‘Biskopens gråært’

På frøkurset blev der byttet frø i stor stil de første aften (og i pauserne de følgende dage). Jeg har lyst til at præsentere nogle af mine nyanskaffelser.

‘Biskopens gråært’ er en af de få ærtesorter med helt lilla frø. Det er en gråært, den gammeldags markært som var basiskost i norden i ældre tid. Nu hvor vi har fået hungersnød på afstand skal gråærterne genopdages kulinarisk. Nu hvor det nordiske køkken er moderne håber jeg en stjernekok får mod på at udforske gråærterne, for det er lykkedes at bevare en stor skat på dette område.
Dette er en svensk arvesort.

goroh1069
Russisk arvesort ‘Goroh’

Ærten ‘Goroh’ er en gammel arvesort fra Kalmutskaya regionen i Rusland. Den har hvide blomster og ret små runde grønne frø, der tørre til gult. Oprindelig fra Dr. Tatiana Veronina (Moskva), via Seed Savers Exchange og norsk frøsamler til Danmark. Det angives at den både kan spises som sukkerært og at den som tørret ært er god og hurtig at koge suppe af.

GoldofBacau1080
voksstangbønne ‘Gold of Bacau’

Denne voksstangbønne har lange brede bælge, og den er tidlig af en romano-type. Fra den nordlige rumænske by Bacau, via Seed Savers Exchange. Smagen siges at være fantastisk, så den glæder jeg mig til.

Bean04-2006 1071
Russisk buskbønne ‘Bean 04-2006’

Bean05-2006 1075
Russisk buskbønne ‘Bean 05-2006’

Disse to russiske arvesorter har Frøsamlerne fået fra Lothar Juffa i Østfriesland, Tyskland. De kommer begge fra volgatyske familier, bosat nær Omsk i Sibirien. Zarina Katharina de store indkaldte mange tyske bønder, som hun gav jord ved Volgafloden. Stalin likviderede mange, og resten flyttede han til Sibirien, hvor de har boet de siden. Begge er tidlige og yderige tørrebønner, den sidste lidt tidligere og lidt højere. Jeg er ved at udvikle en svaghed for volgatyskernes sorter, da jeg kun har gode erfaringer med dem – de har stået deres prøve i en barsk verden.

DSCN0721

Billederne fra 2006 er fundet og tilføjet posten:
Lilla valsk bønne, et af mine avlsprojekter

DSCN0721
2007 Lilla frø af valsk bønne.

I efteråret 2003 modtog jeg 10 frø af ’Estnisk Fava’ fra en frøsamler i Sverige.

Ved høsten i 2004 gik det op for mig, at balancen i materialet ville være umulig for mig at opretholde, da materialet var utroligt varieret og jeg var startet med 10 frø. Jeg vidste heller ikke, om frøene var farveselekteret inden jeg modtog dem. Jeg ville ikke ærligt kunne sige til andre, at hvad jeg her dyrker er ægte ‘Estnisk Fave’. Det gav mig samtidigt en frihed til at forme materialet efter mit eget hoved, når jeg blot kaldte det noget nyt.

Jeg satte mig målet, at skabe en stamme med blålilla frø.

Dette år dyrkede jeg også ‘The Sutton’ som er en dværg valsk bønne. Det viste sig senere, at den krydsede sig ind i mit nye avlsprojekt. ‘The Sutton’ blev udsat for kraftigt angreb af mosegrisen, som spiste næsten alle frøene. Ved samme lejlighed lærte jeg også, at mosegrisen kravler op til knæhøjde i ærterne, men ikke højere. Det var altså heldigt at jeg også dyrkede høje ærter.

I 2005 sår jeg de 9 lilla frø jeg høstede året før. De andre frø spiste vi.
Ved udsæd af alle blå bønner fra 2004 opnår jeg 5 planter med blå bønner i meget varieret mængde og størrelse, og 4 med påfaldende ensartede grønne bønner med sort navle.

2005 VioletValskBønne
2005 Høsten af lilla frø, sorteret efter moderplante. Derudover havde 4 planter grønne.

Pga. begrænset plads i have valgte jeg ikke at så alle disse frø ud, men at udså nogle frø fra alle planter, og at udså flest frø fra plante 2 og 6, da de havde højeste udbytte i vægt.

2006 Jeg såede nogle frø ud fra alle planter, men vægtede udsæden ved at så ekstra ud af frø efter de bedste planter. Alle frø var lilla. Dette år faldt andelen af grønne frø til ca. 25% fra knap 50% året før. Det går altså den rigtige vej, og jeg konkluderer, at genet for lilla frø er dominant over for genet for grønne frø. Nu gælder det om at det også bliver en attraktiv ny sort, for lilla frø alene er ikke godt nok.

fava00945
2006 Frøene efter moderplanterne 2A til 2E

fava00946
2006 Frøene efter moderplanterne 3A til 3B

fava00947
2006 Frøene efter moderplanterne 4A til 4F

fava00948
2006 Frøene efter moderplanterne 5A til 5B

fava00949
2006 Frøene efter moderplante 6A til 6F

Der dukker et par dværgplanter op efter oprindelig moderplante 6. Dette er året, hvor jeg forstår, at jeg ikke arbejder på en selektion af ‘Estnisk Fava’, men at ‘The Sutton’ af de flittige humlebier er ført med ind i materialet. Interessant – men nu skal jeg forholde mig til, om dværgvæksten er god eller dårlig. Det går op for mig, at noget af det svære i avlsarbejde er at beslutte sig for, hvad der er bedst – det afhænger jo af øjnene der ser. Jeg vælger at føre dværggenet videre i næste generation, og så senere skille det ud eller fra. Jeg udsætter altså beslutningen, af hensyn til videreførelse af genetisk variation.

Jeg erfarer også nu, at ‘Estnisk Fava’ er en forsvenskning af ‘Estisk Fava’ som er indsamlet i Estland af Lila Towle, formand for Frøsamlerne i Danmark – tja… er verden stor eller hvad?

I 2007 sår jeg ud, så 4 af de 5 planter fra 2004 er repræsenteret. Alle grønne frø er sorteret fra. Jeg har igen vægtet de særligt attaktive og sået flere af dem end af de andre.

Favagrex0102
2007 De forreste planter har arvet dværgvæksten efter ‘The Sutton’ og de lilla frø efter ‘Estisk Fava’

I år har jeg for hver af de 40 planter registreret flere egenskaber, som jeg selekterer ud fra. Her kan du se mine registreringer:
2007 Fava oversigt. Koderne under billederne nedenfor refererer til denne liste. Først forældreplantens navn, eks. 6A, efterfulgt af plantens nr., eks. 1, altså 6A1 er lig med plante 1 med moderplanten 6A.

Resultatet af mine overvejelser er, at tiden er inde til at jeg skiller dværgplanterne ud. De kan være egnet til dyrkning i potte under små forhold, og jeg kan formentlig isolere dem i mit drivhus, eller ved indpakning i fiberdug. Ved at dyrke dem i potter undgår man også at bælgene rører jorden, hvilket forringer kvaliteten.

DSCN0719
2007 Her er frøene af de dværgplanter jeg har udvalgt til videre avl, fra øverst venstre 6A1, 6A3, 6B4, nederst venstre 6B7, 6C32 og 6C40.

Blandt dværgplanterne er nogle, som ikke er dybt lilla, og én med et ringe udbytte, men sidstnævnte var ekstrem lille (20cm) og kommer derfor med videre, de andre for at holde den genetiske variation indtil videre.

Blandt de store har jeg vægtet et godt udbytte, dernæst store frø. Jeg har besluttet at lade én plantes grønne frø gå videre, da den var god til at sætte nye skud med bælge, allerede inden de første var spist. Det er et træk, der kan føre til en sort med meget lang høst, hvilket jeg som privat haveejer, der gerne dagligt spiser de friske rå frø, sætter meget stor pris på.
Af genetisk og æstetisk nysgerrighed vil jeg indføre en plante af sorten ‘Crimson’, for at se om jeg kan lave røde blomster i mit materiale. De røde blomster kan sikkert lade vente flere år på sig, og man siger også, at forventningens glæde er den største.

DSCN0726
2007 Lilla høj valsk bønne, øverst venstre 5A9, 5A10, 5A11, nederst til venstre 6D13, 6D14 og 6E15.

DSCN0729
2007 Lilla valsk bønne, øverst venstre 3A20, 2A27, nederst venstre 2B29 og 2B30.

DSCN0733
2007 Lilla høj valsk bønne, øverst venstre 6C34, 6C36, nederst venstre 6C37 og 6C39. Én euro i midten.

De næste år forventer jeg stadig at få en del planter med grønne frø. Det er prisen jeg vil betale for at introducere en bedre evne til at give et ekstra hold bønner fra samme planter, og for at prøve at introducere genet for røde blomster. Det sidste må jeg være årvågen og bemærke, om det reagerer anderledes i planter med lilla frø end i planter med grønne frø. Lilla frø og røde blomster er normalt forskellige måde at lejre farvestoffer af gruppen anthocyaniner i plantens væv.

Jeg vil slutte af med at takke de flittige humlebier. Uden dem havde det været besværligt at krydse valske bønner. Tak små venner, glæder mig til at se jer igen når foråret kommer.