Rensede auberginefrø tørre i en lille sigte over et krus

I sensommervarmen har auberginerne udviklet sig godt. To af de frugter jeg markerede til frø, var i dag begyndt at rådne. Det lyder fælt, men for en aubeginefrøsamler, så er det et fantastisk syn. Det lover gode modne frø, og giver en lov til at tage frøene ud samme dag, frem for at vente til en grå novemberdag, som det ofte er tilfældet.

Så frugtbar kan en aubergineplante være, selv med en frugt reserveret til frø

På billedet ses den ene aubergine til frø, den er gulliggrumset i farven, for det bliver auberginer, når de modner til frø. De er langt forbi spisestadiet, hvor de er blanke, og lilla (eller hvilken farve sorten har). De spisemodne auberginer er nu plukket, og det var ikke første eller sidste høst fra denne plante. Da her er en del dræbersnegle, har jeg afisoleret en gammel elledning, og viklet den omkring stammen, og frugten, som er så lang, at den hænger ned og kunne røre kanten af potten. Det har virket godt, selv om det måske ikke vil virke i alle situationer.

Den anden plante står i urtebedet i frugthaven. Den har ikke sat så mange frugter, men bedet ligger også i skovbrynet skygge, og jorden er gennemhullet af mosegrisens og mulvarpens gange, som vist nok er fælles her i haven. Mindre sol og koldere jord er noget der tydeligt viser sig i auberginernes trivsel.

Tilbage i urtebedet er der stadig to af aubergineplanterne, som bærer frugter reserveret til frø. De udvikler sig lovende, men er endnu ikke høstmodne. Faktisk plejer jeg først at høste auberginer til frø tredje uge i september, og de allerfleste skal da eftermodne i stuevarmen frem til november, inden det er muligt at høste gode frø.

Jeg såede ikke nogen auberginer i år, for jeg tænkte, at jeg ikke ville have overskud til at passe dem. Da AnneMarie Sørensen hørte dette, tilbød hun, at jeg kunne få hendes overskudsplanter. Hun har oprindeligt fået sin auberginefrø fra mig, og har selv undervejs lavet frø. Muligvis er der krydset andet ind i dem, hvilket kun er godt. Hun sår 15. februar, hvilket har givet planterne et stort forspring frem for når jeg tidligere såede 21. marts. Jeg har vist lært noget her, og har også bedre mulighed for at have forspirede planter stående i stuevarmen her i det nye hus. Den sene såning var timet til den begrænsede plads i det gamle hus.

Jeg er flyttet, fra en have med meget tung lerjord, til en have med sandjord. Auberginerne er helt klart glade for sandjorden. I lerjorden var det nødvendigt at grave render med kompost og frisk hestegødning. Her i lerjorden havde jeg ikke tid til at få det gjort, så de kom bare ned i jorden, og det er gået fantastisk. Jeg har vandet dem ind i mellem, med tempereret vand, så det ikke var koldt direkte fra vandhanen.

Vådrensning af auberginefrø

Rensningen af auberginefrø foregår vådt. Jeg skærer den nederste del af frugten ned i en skål med vand. Frøene sidder efter min erfaring altid i den nederste tredjedel, en sjælden gang kan de nå op nær halvdelen. Det ser man, mens man skærer. Kniven må gerne være lidt sløv, så den ikke beskadiger frøene.

Når alle dele af auberginen der indeholder frø ligger i skålen med vand, så får de en ordentlig gennemæltning. Frøene kommer fri af frugtkødet, nogle synker til bunden, andre flyder ovenpå, sammen med frugtkødet. Det er så heldigt, at de frø der synker, det er de gode frø, som kan spire. Ved forsigtigt at hælde vandet fra nogle gange, ligger der kun de gode, tunge frø tilbage i skålen. Nu hælder jeg dem over i en sigte, hvor de kan ligger og tørre godt, inden de pakkes i frøposer.

Nå jeg pakker frøene, så pakker jeg fra hver auberginefrugt separat. Nogle gange viser det sig, at en frugt alligevel ikke har lavet gode frø, eller de spirer for dårligt. Så kan jeg nemt finde frem til de gode frøposer i de kommende år – de poser markerer jeg med tre stjerne, så jeg ikke glemmer, at det er gode frø. De gode frø holder i mange år, måske 10 år, så det er vigtigt at kunne genkende posen.

Aubergine, Solanum melongena

Efter få dages hedebølge går auberginerne amok. Især den ene plante i potte er højproduktiv i dette vejr. Grøntsagsskuffen fyldt med auberginer og sommersquash – lykkelige sommerliv.

Den gulligbrune frugt får lov at modne til frø. Det er kobber fra en gammel ledning jeg har snoet rundt om den, for at sneglene skal miste lysten til at røre den. I øvrigt fandt jeg en sprække i frugten, så nu er den plukket og ligger inde på et glasfad. Der skal den blive liggende, til november, eller frugten bliver blød og begynder at rådne. At lave gode frø af aubergine er det sværeste, da det er kontraintuitivt, at der kan gå så mange måneder mellem høstmodenhed (til spisebrug) og frømodenhed. Det er auberginers største hemmelighed, og hermed er den afsløret.

DSCN4558
Årets største frilandsauberginer

Efteråret er kommet, og jeg tror ikke auberginerne udvikler sig mere på friland. Derfor høstede jeg alle planterne i dag. Set i forhold til mine forventninger da jeg satte planterne ud i juni måned, så er det en god høst. Jeg troede slet ikke på at det ville lykkes i år, da maj måned var kold, og planterne derfor små og underudviklede da de kom ud i haven. I år satte jeg to tidlige sorter ud til sammenligning, Apple Green og Ping Tung Long. Af de to var det kun Apple Green der evnede at sætte en frugt.

Jeg har holdt styr på hvilken frugt fra sidste år hver plante er sået efter.
15 planter efter den største frugt gav ingenting 😦 (Det var denne frugt jeg satsede på)
3 planter efter den tykke tunge frugt gav én plante med en flot stor frugt
2 planter efter den helt lille men meget tidligt modne frugt gav to planter med flot stor frugt 🙂
2 planter efter en moderat stor frugt gav ingenting – men måske skulle jeg så flere af dem?
2 planter efter en anden moderat stor frugt gav heller intet – men skal måske også prøves igen?

Nu ligger frugterne inden døre og eftermodner til ind i november eller december. Hvis der er frø i dem, kan jeg da tage dem ud til tørring.

Jeg har nogle overvejelser at gøre over vinteren:
Vil jeg satse på en stamme efter den lille, men tidlige frugt høstet sidste år? Skal jeg evt. krydse den med en plante fra sidste års største frugt?
Hvordan kan to planter efter sådan en lille frugt give stort set lige så store frugter, som den der kom på kun den ene af to planter efter den meget større frugt? Er det et tilfælde, eller vil jeg få samme resultat hvis jeg næste år planter 10 af hver?

DSCN4559
Miniauberginer

Der var en bonus, i form af miniauberginer. Frugter, der slet ikke kan nå at modne frø, men kan bruges i køkkenet.

Bagsiden er, at de fleste planter ikke havde frugter. Det kan virke noget nytteløst, men er nødvendigt, hvis jeg skal udvælge planter der er hårdføre nok til at klare sig. Får jeg med tiden en hårdfør stamme kan jeg udvælge frugter fra de bedste planter, og spise de andre planters frugter – jeg håber at nå dertil om få år!


Flattr this

Tilføjelse 15 oktober 2010
Ingen af de tre frugter indeholdt frø. Det bringer dog stadig mit forædlingsprojekt fremad, da jeg nu ved hvilke frøposer der inderholder de bedste frø til en dårlig sommer. Forhåbentlig bringer dette mig nærmere en letdyrket frilandsaubergine.

DSCN2182
Frø af majroe (Brassica rapa)

I starten af december var jeg på besøg i Irkutsk i det østlige Sibirien. Jeg måtte selvfølgelig have nogle frø med hjem. Jeg blev glædeligt overrasket hvor let det var at finde et sted at købe frø, butikkerne havde et rigt udvalg. Jeg fik nogle majroefrø, den tidligere berømte ‘Petrovskaja’ og en sorten ‘Djetskaja Metja’, der kan minde om ‘Goldball’.

DSCN2181
Frø af peber (Capsicum annuum)

Det skulle være de tidligste sorter jeg har hjembragt, så det bliver spændende at se om de er tidlige nok. Mon der er en peber eller aubergine, der er extrem tidlig, så de kan komme på friland? To af pebersorterne er “huspeber”, altså beregnet til at dyrke i vindueskarmen, som det længe har været praktiseret i Sibirien. (Én af dem er en F1 hybrid, så den kan jeg ikke videreføre, men måske dehybridisere)

DSCN2179
Frø af aubergine (Solanum melongena)

I butikken nåede jeg ikke at stave mig igennem alle sortsnavne, så jeg grinede lidt af mig selv, da jeg læste “Blek Bjuti”, for det er jo den gammelkendte “Black Beauty”. Heldigvis er der også sorter som “Vkus Gribov”, der betyder “Smag af svampe”, og det kan næsten kun være russere eller nabofolk der finder på sådan et navn.