DSCN7483
Aubergine forædlingslinie 1 F4 (øverste række er noget af forædlingslinie 3)

DSCN7482
Aubergine forædlingslinie 3 F3

På billedet herover ses høsten fra auberginebedet ude i køkkenhaven. Planterne af forædlingslinie 1 er lavet af frø fra 2012 høstet i drivhus. Derfor er denne linie en generation foran forædlingslinie 3, som er lavet af frø fra friland i 2009. Siden 2009 har jeg høstet mængder af auberginer på friland, men der har ingen fremdrift været i forædlingsarbejdet, ingen nye generationer, før jeg sidste år satte nogle planter af forædlingslinie 1 i drivhus, og fik en ny generation, dog uden at vide noget om deres frilandsegnethed. Jeg har brugt årene siden 2009 til at fastslå hvilke frøposer fra 2009 høsten der hyppigst giver de bedste planter. Det er værdifuldt, skønt det ikke frembringer nye generationer, for så kan jeg koncentrer mig om at få lavet flest muligt planter fra de bedste frøposer.

DSCN7541
Frø fra en enkelt frilandsaubergine

Aldrig har jeg høstet så mange auberginefrø. Der var næsten ingen modne auberginer, som ikke indeholdt frø, og nogle af dem indeholdt mere frø end jeg selv når at få brugt inden de engang bliver for gamle. Frøene ser ud til at være af prima kvalitet. Et auberginefrøenes jubelår!

DSCN7537
Poserne med auberginefrø fra friland

Med så mange frø venter der et arbejde med at finde de bedste frøposer, dvs. de poser der mest pålideligt kan sætte flotte auberginer på friland i min køkkenhave.

DSCN7072
Auberginebedet kort efter udplantningen i juni

Det nytilplantede auberginebed så nydeligt ud, senere kom der meget ukrudt i den gode og velvandede jord, både selvsået grønkål og mælkebøtter, som fik lov at stå, og nu giver en vinterhøst.

Da jeg ikke selv når at bruge alle mine auberginefrø vil jeg dele med interesserede. I Danmark gennem foreningen Frøsamlerne: Frøsamlerne

Reklamer

Froelisten2011
Frøsamlernes bytteliste 2011

Igen i år er der kommet en lang og spændende bytteliste fra Frøsamlerne.

Se f.eks. den spændende Spinatranke (Hablitzia tamnoides) der stammer fra Kaukasus, og har en gammel dyrkningshistorie i skandinavien.

I min have står nogle potter med frøplanter af Spinatranke, sået af frø jeg fik sidste år af en frøsamler. Når foråret kommer skal de plantes ud, nær et træ eller en busk, i skyggen, hvor det ellers kan være vanskeligt at dyrke grønsager.
På facebook er der nu en Spinatrankegruppe, Friends of Hablitzia tamnoides, the Caucasian Spinach

Prinsesse
Den gamle danske Prinsesse bønne

Prinsesse bønnen er en klassiker på byttelisten. Det er ægte levende dansk kulturarv, bevaret af en vegetarfamilie gennem generationer. For 100 år siden var det en velkendt sort, omtalt i havebøger som den tidligste bønne. Nu bruges den mest som tørrebønne, og så er det jo et dejligt navn!
Den bliver også stavet med c: Princesse

DSCN3469
Bede (Beta vulgaris) Prizewinner

Så er Frøsamlernes frøliste for 2010 udkommet. Som altid er der mange sjældne og spændende sorter, som medlemmerne har samlet frø af i deres haver.

Kender du Overflødighedshorn-Krop, der også kaldes Algiersalat (Fedia cornucopiae)?

Eller Spinatranke (Hablitzia tamnoides), en klatreplante fra Kaukasus, den nok bliver en tilbagevendede gæst på byttelisten. Den smager i øvrigt glimrende.

59 tomatsorter i alle farver og størrelser skal jeg vælge imellem!

”Lost crops of the Incas” har i år sin egen gruppering, med Amerikansk kartoffelbønne (Apios americana), 3 typer Mashua, (Añu, Knold-nasturtium, Tropæolum tuberosum), 2 typer Oca (Oxalis tuberosa) og Yacon (Polymnia sonchifolia).

Der er heldigvis også frø til en masse gammelkendte afgrøder, og mange historiske sorter.

Jeg kan kun opfordre til at læse listen igennem. Man kan dog kun bestille frø, hvis man er medlem af Frøsamlerne. Det er nu heller ikke så dyrt, kun 130,- årligt.

DSCN3515
Majroe (Brassica rapa) Petrowsky “Gulia”
Breeders name: Vangede (P 1948)

NordGen, tidligere Nordisk Genbank, sender gerne frø til havefolket. Det kræver lidt at finde de sorter man ønsker i deres database SESTO, men det er ikke uoverkommeligt. Kender man sortsnavnet, kigger man under “Cultivars”. Ellers kan man kigge under “Taxons”, hvis man kan det latinske navn på arten.

Jeg faldt for Petrowsky “Gulia”, da det er en dansk avlslinje af den velsmagende Petrowsky majroe. Avlslinjen skabt af Ohlsens Enke, og godkendt ved dyrkningsforsøg i 1948 i Vangede udenfor København, og markedsført samme år.

I mit gamle frøkatalog J.E.Ohlsens Enke fra 1954 udbydes denne majroe:

Petrowsky Vangede P. 1948.
Fællesudvalgets beskrivelse: Er meget ensartet,
fladrund, gul med lille top, meget glat og med fin
rodafslutning. Giver et godt udbytte, er ret tidlig
og af meget høj kvalitet. Garanteret frø.

De frø jeg modtog blev høstet i 1983, og NordGen modtog dem i 1989.
Nu håber jeg, at jeg kan få noget ud af så gamle frø! De har heldigvis været kyndigt behandlet, så mon ikke det lykkes.

Da jeg prøvede at google “Petrowsky” viste det sig, at stavemåden “Petrowski” gav de mange resultater. Bl.a fandt jeg ud af, at Petrowski var en vigtig afgrøde i Alaska omkring 1921. (Botanical Abstracts, 1921)

Jeg fandt også ud af, at Sperli i tyskland åbenbart mener, at Petrowski og Teltower er en og samme sag – hvordan det så end passer med beskrivelsen af Teltowers smag som helt unik? Vi kan være sikre på, at Petrowski og Teltower frem over vil blive forvekslet, medmindre vi er omhyggelige med at gemme et notat om hvor vores frø kommer fra. Et skoleeksempel på tidens trussel mod gamle hæderkronede sorter.

Finder jeg senere ud af mere om Petrowski, vil jeg tilføje det i dette indlæg, selv om man ikke bør gøre den slags i en blog.

DSCN3467
Gode artiskokfrø til venstre, til højre den kvalitet jeg har fået andre år

I år har artiskokfrøene været af høj kvalitet. De er hårde og glatte, og mørkere end de har været andre år. Normalt har spireprocenten på mine artiskokfrø været lav, men nok til at få enkelte planter ud af frøene. I år forventer jeg en noget højere spireevne, da frøene tydeligt er bedre afmodnede. Jeg fik også mange af dem, lidt mere end 150 af den bedste kvalitet. Moderplanten er den gamle danske Serridslevgaard, men hvert frø der spirer bliver sin egen sort. Jeg forventer en stor variation i frøplanterne. De fleste bliver sikkert ringere end moderplanten, men man kan være heldig at finde nogle der er bedre. Moderen er noget af det mest hårdføre indenfor artiskokker, mon ikke mange af frøplanterne har arvet dette? Men næppe alle!

På billedet ses til højre frø af den kvalitet jeg plejer at høste. De er lysere og let ru i skallen, forskellen mærkes tydeligt hvis man kører en negl henover.

Hvorfor har jeg fået så gode artiskokfrø i år? Jeg tror det skyldes den varme knastørre eftersommer vi i år har haft her ude på amager.

DSCN2860
Havrerod (Tragopogon porrifolius) frøstand

Det var på tide at lave friske frø af “Vild dansk” havrerod, som stammer fra Christiansø. Den vokser vildt på øen, men formodes at være forvildet fra de små haver ved fæstningen engang i fortiden.

Frøstanden minder om en mælkebøttes samling af små faldskærme, der får vinden til at sprede frøene over en større afstand. Men fnokken (faldskærmene) er lidt besværlige at rense fra frøene. I år har jeg prøvet at klippe faldskærmene af inden frøene modnes, og det var en nem måde at få rene havrerodsfrø.

DSCN2733
Havrerod blomstrer flot, men blomsterne er kun åbne om formiddagen, ca. mellem 10 og 12

DSCN2736
I tiden mellem blomstring og frømodning er det tid at klippe fnokkene af. Den bleggule mælkesaft løber ud og dækker snitfladerne. Jeg har klippet ret langt nede, der hvor det buttede går over i det slanke.

DSCN2793
Resultatet er helt rene frø, der kan rystes ned i en sigte og tørres godt inden de pakkes i papirsposer.
En simpel operation, der under haveforhold giver en god arbejdsbesparelse. Jeg brugte en køkkensaks, men når jeg sidder her og tænker over det, så vil en saks med kort skær være bedre. Så undgar man lettere at klippe i nabostængler.

Denne metode kan sikkert også bruges til andre planter med faldskærmsfrø. F.eks. salat og chikorie. Om den også kan bruges til artiskok ved jeg ikke, men jeg burde måske overveje det – de er lidt besværlige at rense. Man bør dog nok også lægge mærke til hvordan fuglene reagere, når man sådan dækker et frøbord op til dem. Vil de flokkes om frøene og spise det hele? Med havrerod er frøene klar til høst så snart frøstanden åbner sig, så hos mig fik fuglene ikke mange chancer.

DSCN2799
Havrerodblomst mellem blomstring og frømodning

DSCN1850
Blomsterstand på hvidløg, Blomsterne visnede kort efter de åbnede sig, og så bliver der jo ingen frø.

12. juli 2008 skrev jeg indlægget Kan man få hvidløg til at sætte frø?

Nu er det på tide, at jeg skriver lidt om mine erfaringer.

Det har været spændende at kigge ordenligt på hvidløgets blomster. Men jeg fik ikke så lang tid til at kigge på dem, for de visnede for hurtigt, og derfor blev der heller ingen frø. Nye åbnede sig og visnede, ja sådan gik det. I mange af blomsterstandene havde jeg fjernet yngleknopperne. Kloner med store yngleknopper var lette at rense for yngleknopper, men kloner med små yngleknopper blev ved med at sætte nye yngleknopper i et væk – jeg kunne ikke overkomme at holde dem fri.

Siberian er en klon der er kendt for at kunne sætte frø, men dens blomster visnede også i min have. Måske var det bare et dårligt år for hvidløgsblomster.
Hvidløg er dagslængdefølsom, som det også kendes fra almindelige løg. Så vidt jeg ved er alle hvidløgsfrø kommet til verden længere mod syd, hvor sommernatten ikke er så kort som her. Kan det være en forklaring.

Skal jeg prøve igen i år? Jeg er ikke sikker. Hvis man tager frø af hvidløg i nogle få generationer får man en stamme, der dels lettere sætter frø, dels lettere spirer fra frø. Måske skal jeg blot lurepasse til jeg en dag bliver tilbudt nogle frøhvidløg?
Jeg håber nogle blandt læserne bliver opmuntret til at forsøge at høste frø af hvidløg.

En stor tak til jer fra udlandet, der har kontaktet mig med råd og erfaring.
I den nye bog om hvidløg er der også et afsnit om at høste frø af hvidløg: The complete book of garlic, af Ted Jordan Meredith, Timber Press 2008.

Hvordan skal jeg så eksperimentere med hvidløg i år? -Joo, jeg har jo hvidløg i fryseren, og i efteråret sat de første fed. Nu skal jeg se om de vil gro. Vil de det, har jeg fed til en del år i fryseren, så jeg kan få en fornemmelse for hvor længe jeg kan gemme dem spiredygtige på frost.