Fremdrift i aubergineforædlingen

Aubergine forædlingslinie 1 F4 (øverste række er noget af forædlingslinie 3)

Aubergine forædlingslinie 3 F3

På billedet herover ses høsten fra auberginebedet ude i køkkenhaven. Planterne af forædlingslinie 1 er lavet af frø fra 2012 høstet i drivhus. Derfor er denne linie en generation foran forædlingslinie 3, som er lavet af frø fra friland i 2009. Siden 2009 har jeg høstet mængder af auberginer på friland, men der har ingen fremdrift været i forædlingsarbejdet, ingen nye generationer, før jeg sidste år satte nogle planter af forædlingslinie 1 i drivhus, og fik en ny generation, dog uden at vide noget om deres frilandsegnethed. Jeg har brugt årene siden 2009 til at fastslå hvilke frøposer fra 2009 høsten der hyppigst giver de bedste planter. Det er værdifuldt, skønt det ikke frembringer nye generationer, for så kan jeg koncentrer mig om at få lavet flest muligt planter fra de bedste frøposer.

Frø fra en enkelt frilandsaubergine

Aldrig har jeg høstet så mange auberginefrø. Der var næsten ingen modne auberginer, som ikke indeholdt frø, og nogle af dem indeholdt mere frø end jeg selv når at få brugt inden de engang bliver for gamle. Frøene ser ud til at være af prima kvalitet. Et auberginefrøenes jubelår!

Poserne med auberginefrø fra friland

Med så mange frø venter der et arbejde med at finde de bedste frøposer, dvs. de poser der mest pålideligt kan sætte flotte auberginer på friland i min køkkenhave.

Auberginebedet kort efter udplantningen i juni

Det nytilplantede auberginebed så nydeligt ud, senere kom der meget ukrudt i den gode og velvandede jord, både selvsået grønkål og mælkebøtter, som fik lov at stå, og nu giver en vinterhøst.

Da jeg ikke selv når at bruge alle mine auberginefrø vil jeg dele med interesserede. I Danmark gennem foreningen Frøsamlerne: Frøsamlerne

 

Frøsamlernes liste er kommet

Frøsamlernes bytteliste 2011

Igen i år er der kommet en lang og spændende bytteliste fra Frøsamlerne.

Se f.eks. den spændende Spinatranke (Hablitzia tamnoides) der stammer fra Kaukasus, og har en gammel dyrkningshistorie i skandinavien.

I min have står nogle potter med frøplanter af Spinatranke, sået af frø jeg fik sidste år af en frøsamler. Når foråret kommer skal de plantes ud, nær et træ eller en busk, i skyggen, hvor det ellers kan være vanskeligt at dyrke grønsager.
På facebook er der nu en Spinatrankegruppe, Friends of Hablitzia tamnoides, the Caucasian Spinach

Den gamle danske Prinsesse bønne

Prinsesse bønnen er en klassiker på byttelisten. Det er ægte levende dansk kulturarv, bevaret af en vegetarfamilie gennem generationer. For 100 år siden var det en velkendt sort, omtalt i havebøger som den tidligste bønne. Nu bruges den mest som tørrebønne, og så er det jo et dejligt navn!
Den bliver også stavet med c: Princesse

 

Frøsamlernes bytteliste

Bede (Beta vulgaris) Prizewinner

Så er Frøsamlernes frøliste for 2010 udkommet. Som altid er der mange sjældne og spændende sorter, som medlemmerne har samlet frø af i deres haver.

Kender du Overflødighedshorn-Krop, der også kaldes Algiersalat (Fedia cornucopiae)?

Eller Spinatranke (Hablitzia tamnoides), en klatreplante fra Kaukasus, den nok bliver en tilbagevendede gæst på byttelisten. Den smager i øvrigt glimrende.

59 tomatsorter i alle farver og størrelser skal jeg vælge imellem!

”Lost crops of the Incas” har i år sin egen gruppering, med Amerikansk kartoffelbønne (Apios americana), 3 typer Mashua, (Añu, Knold-nasturtium, Tropæolum tuberosum), 2 typer Oca (Oxalis tuberosa) og Yacon (Polymnia sonchifolia).

Der er heldigvis også frø til en masse gammelkendte afgrøder, og mange historiske sorter.

Jeg kan kun opfordre til at læse listen igennem. Man kan dog kun bestille frø, hvis man er medlem af Frøsamlerne. Det er nu heller ikke så dyrt, kun 130,- årligt.

 

Frø fra NordGen

Majroe (Brassica rapa) Petrowsky “Gulia”
Breeders name: Vangede (P 1948)

NordGen, tidligere Nordisk Genbank, sender gerne frø til havefolket. Det kræver lidt at finde de sorter man ønsker i deres database SESTO, men det er ikke uoverkommeligt. Kender man sortsnavnet, kigger man under “Cultivars”. Ellers kan man kigge under “Taxons”, hvis man kan det latinske navn på arten.

Jeg faldt for Petrowsky “Gulia”, da det er en dansk avlslinje af den velsmagende Petrowsky majroe. Avlslinjen skabt af Ohlsens Enke, og godkendt ved dyrkningsforsøg i 1948 i Vangede udenfor København, og markedsført samme år.

I mit gamle frøkatalog J.E.Ohlsens Enke fra 1954 udbydes denne majroe:

Petrowsky Vangede P. 1948.
Fællesudvalgets beskrivelse: Er meget ensartet,
fladrund, gul med lille top, meget glat og med fin
rodafslutning. Giver et godt udbytte, er ret tidlig
og af meget høj kvalitet. Garanteret frø.

De frø jeg modtog blev høstet i 1983, og NordGen modtog dem i 1989.
Nu håber jeg, at jeg kan få noget ud af så gamle frø! De har heldigvis været kyndigt behandlet, så mon ikke det lykkes.

Da jeg prøvede at google “Petrowsky” viste det sig, at stavemåden “Petrowski” gav de mange resultater. Bl.a fandt jeg ud af, at Petrowski var en vigtig afgrøde i Alaska omkring 1921. (Botanical Abstracts, 1921)

Jeg fandt også ud af, at Sperli i tyskland åbenbart mener, at Petrowski og Teltower er en og samme sag – hvordan det så end passer med beskrivelsen af Teltowers smag som helt unik? Vi kan være sikre på, at Petrowski og Teltower frem over vil blive forvekslet, medmindre vi er omhyggelige med at gemme et notat om hvor vores frø kommer fra. Et skoleeksempel på tidens trussel mod gamle hæderkronede sorter.

Finder jeg senere ud af mere om Petrowski, vil jeg tilføje det i dette indlæg, selv om man ikke bør gøre den slags i en blog.

 

Gode artiskokfrø

Gode artiskokfrø til venstre, til højre den kvalitet jeg har fået andre år

I år har artiskokfrøene været af høj kvalitet. De er hårde og glatte, og mørkere end de har været andre år. Normalt har spireprocenten på mine artiskokfrø været lav, men nok til at få enkelte planter ud af frøene. I år forventer jeg en noget højere spireevne, da frøene tydeligt er bedre afmodnede. Jeg fik også mange af dem, lidt mere end 150 af den bedste kvalitet. Moderplanten er den gamle danske Serridslevgaard, men hvert frø der spirer bliver sin egen sort. Jeg forventer en stor variation i frøplanterne. De fleste bliver sikkert ringere end moderplanten, men man kan være heldig at finde nogle der er bedre. Moderen er noget af det mest hårdføre indenfor artiskokker, mon ikke mange af frøplanterne har arvet dette? Men næppe alle!

På billedet ses til højre frø af den kvalitet jeg plejer at høste. De er lysere og let ru i skallen, forskellen mærkes tydeligt hvis man kører en negl henover.

Hvorfor har jeg fået så gode artiskokfrø i år? Jeg tror det skyldes den varme knastørre eftersommer vi i år har haft her ude på amager.