DSCN2860
Havrerod (Tragopogon porrifolius) frøstand

Det var på tide at lave friske frø af “Vild dansk” havrerod, som stammer fra Christiansø. Den vokser vildt på øen, men formodes at være forvildet fra de små haver ved fæstningen engang i fortiden.

Frøstanden minder om en mælkebøttes samling af små faldskærme, der får vinden til at sprede frøene over en større afstand. Men fnokken (faldskærmene) er lidt besværlige at rense fra frøene. I år har jeg prøvet at klippe faldskærmene af inden frøene modnes, og det var en nem måde at få rene havrerodsfrø.

DSCN2733
Havrerod blomstrer flot, men blomsterne er kun åbne om formiddagen, ca. mellem 10 og 12

DSCN2736
I tiden mellem blomstring og frømodning er det tid at klippe fnokkene af. Den bleggule mælkesaft løber ud og dækker snitfladerne. Jeg har klippet ret langt nede, der hvor det buttede går over i det slanke.

DSCN2793
Resultatet er helt rene frø, der kan rystes ned i en sigte og tørres godt inden de pakkes i papirsposer.
En simpel operation, der under haveforhold giver en god arbejdsbesparelse. Jeg brugte en køkkensaks, men når jeg sidder her og tænker over det, så vil en saks med kort skær være bedre. Så undgar man lettere at klippe i nabostængler.

Denne metode kan sikkert også bruges til andre planter med faldskærmsfrø. F.eks. salat og chikorie. Om den også kan bruges til artiskok ved jeg ikke, men jeg burde måske overveje det – de er lidt besværlige at rense. Man bør dog nok også lægge mærke til hvordan fuglene reagere, når man sådan dækker et frøbord op til dem. Vil de flokkes om frøene og spise det hele? Med havrerod er frøene klar til høst så snart frøstanden åbner sig, så hos mig fik fuglene ikke mange chancer.

DSCN2799
Havrerodblomst mellem blomstring og frømodning

Reklamer

Seedmeeting1
Der kigges i bøger og diskuteres efter kurset.

Lørdag d. 10/11 holdt Frøsamlerne frøkursus for nye medlemmer (og gamle). Lila og Brian arrangerede kurset nær Århus, og NO og jeg arrangerede kurset på sjælland.

Der var tid til at drøfte hvordan frø kommer på vores bytteliste, hvilke sorter der er egnede til listen, og hvilke der ikke er, f.eks. sorter der findes i almindelig handel. Hvordan passer vi på vores genetiske og kulturelle arv?
Frøsamlerne har et program for adoption af særligt bevaringsværdige sorter, hvor alle kan være med. Det er ofte nogle af de lette selvbestøvere, der mangler adoptanter.

Alle fortalte om hvilke arter de havde særlig interesse for, og vi gennemgik hvordan sorterne holdes rene. Hvorvidt de er kloner, selvbestøvere, insektbestøvede, vindbestøvede eller med fordel kan håndbestøves. Isolation, i afstand, tid og ved forhindringer fik vi talt om, ligesom muligheden for at kontroldyrke for at sikre sortsrenheden. Udvælgelse er særlig aktuel, når man beslutter hvilke individer der skal være forældreplanter til næste generation, men hele vores dyrkningspraksis, rensningsprocessen og opbevaringen medfører også en frasortering af planter/frø, der ikke ikke kan klare forholdene.

Seedmeeting2
Der blev naturligvis også udvekslet mange frø.

Vejret var godt, så vi gik udenfor og rensede frø af amarenth, gulerod, radise og midsommerrug. Almindelige glaserede underskåle til urtepotter er geniale til små mængder frø. Man kan med roterende bevægelser få frø og avner skilt ad, og den skrå kant gør at man let kan puste avnerne ud over kanten, så frøene ligger rene tilbage. En anden metode er at gnubbe frøene lidt i en lærredspose. Den lette slibning fjerner mange af de svampesporer der ved fremspiring kan hæmme væksten.
Nogle før skal renses våde, her blev en aubergine skåret op og lagt i vand. De gode frø sank til bund, mens dårlige frø og frugtkødet forblev flydende og blev skyllet væk ved et par vandskift.
Der er mange måder at opbevare frøene, når de er tørret godt. Gemmer man fra år til år er en papirspose i et skab fint. Vil man derimod gemme en portion frø i mange år kan man overveje at opbevare dem i køleskab eller i fryseren. Selv om frøene kan blive langtidsholdbare på denne måde, kan man også komme galt afsted. En sikkerhedskopi er det altid godt at have.

Radish Janosnapi

Nu har radisefrøene vejret, og tørret i kælderen. Så er det tid at tærske dem, og i en lille have har man jo ikke et tærskeværk, ej heller en plejl. Men kødhammeren fungerer fint, når bare skulper og frøene indeni er godt tørre.
Nu er frøene befriet for skulperne, men de ligger stadig blandet. Næste trin er at skille frøene fra de knuste skulper, men det bliver en anden dag.