Froelisten2011
Frøsamlernes bytteliste 2011

Igen i år er der kommet en lang og spændende bytteliste fra Frøsamlerne.

Se f.eks. den spændende Spinatranke (Hablitzia tamnoides) der stammer fra Kaukasus, og har en gammel dyrkningshistorie i skandinavien.

I min have står nogle potter med frøplanter af Spinatranke, sået af frø jeg fik sidste år af en frøsamler. Når foråret kommer skal de plantes ud, nær et træ eller en busk, i skyggen, hvor det ellers kan være vanskeligt at dyrke grønsager.
På facebook er der nu en Spinatrankegruppe, Friends of Hablitzia tamnoides, the Caucasian Spinach

Prinsesse
Den gamle danske Prinsesse bønne

Prinsesse bønnen er en klassiker på byttelisten. Det er ægte levende dansk kulturarv, bevaret af en vegetarfamilie gennem generationer. For 100 år siden var det en velkendt sort, omtalt i havebøger som den tidligste bønne. Nu bruges den mest som tørrebønne, og så er det jo et dejligt navn!
Den bliver også stavet med c: Princesse

DSCN3469
Bede (Beta vulgaris) Prizewinner

Så er Frøsamlernes frøliste for 2010 udkommet. Som altid er der mange sjældne og spændende sorter, som medlemmerne har samlet frø af i deres haver.

Kender du Overflødighedshorn-Krop, der også kaldes Algiersalat (Fedia cornucopiae)?

Eller Spinatranke (Hablitzia tamnoides), en klatreplante fra Kaukasus, den nok bliver en tilbagevendede gæst på byttelisten. Den smager i øvrigt glimrende.

59 tomatsorter i alle farver og størrelser skal jeg vælge imellem!

”Lost crops of the Incas” har i år sin egen gruppering, med Amerikansk kartoffelbønne (Apios americana), 3 typer Mashua, (Añu, Knold-nasturtium, Tropæolum tuberosum), 2 typer Oca (Oxalis tuberosa) og Yacon (Polymnia sonchifolia).

Der er heldigvis også frø til en masse gammelkendte afgrøder, og mange historiske sorter.

Jeg kan kun opfordre til at læse listen igennem. Man kan dog kun bestille frø, hvis man er medlem af Frøsamlerne. Det er nu heller ikke så dyrt, kun 130,- årligt.

DSCN3434
Christina Løjtnant fortæller om reliktplanterne i Gl. Lejre

Frøsamlernes årsmøde startede i år med besøg på Gartneri Toftegård syd for Køge. Lene Tvedegaard fortalte kyndigt om deres store udvalg af chili, peber, tomat og krydderurter. Hun kunne fortælle, at i deres store drivhuse sker en del krydsninger, så vi andre skal nok være opmærksomme på, at chili og peber godt kan krydse her i vores klima, når blot insekterne for smag for blomsterne. Det gør de naturligvis hurtigere, når der er så mange som på Toftegård. Vi smagte på mange tomater og nogle chili blev det også til, selv om vores tid var knap, og vi jo som altid var spørgelystne – derfor får vi også så megen viden ud af de kloge mennesker vi besøger!

DSCN3402
Lene Tvedegaard fortæller om en lille type ananaskirsebær, som hun særligt kan anbefale. Interessant, for den delte vandede hvor jeg stod. Nogle var begejstrede, andre som jeg kan bedre lide andre typer. Grundlæggende er det også derfor vi skal have et stort udvalg af sorter og typer indenfor de forskellige afgrøder.

DSCN3408
Her smages på chili og tomat

DSCN3410
De små nyttehaver i Ishøj

Fra Toftegård kørte vi til nyttehaverne i Ishøj. Der var spændende at se, hvor meget der kan dyrkes, når 100 kvadratmeter udnyttes effektivt. Nyttehaverne er også en kulturel smeltedigel, hvor mennesker med meget forskellig baggrund møder hinandens havekultur. Nogle er tro mod deres fortid, andre er nysgerrige, inspireres til nye afgrøder og dyrkningsformer. Haveglæden var fremherskende, og den var næsten alle fælles om. Næsten, fordi der her som alle andre steder er folk der ikke overkommer at holde deres have. Netværket gjorde dog, at f.eks. en ældre mands velholdte have stadig var velholdt denne sommer, skønt han er syg. Dem der har overskud passer hans have til han er klar igen. Han har sikkert passet andres haver tidligere.
Anna som har en nyttehave viste os rundt. Hun har stor viden om haverne, de forskellige kulturer de repræsenterer, og hvordan de stille stimulerer hinanden.

DSCN3420
Typisk dansk kartoffelhave, hvor jorden nu ligger har efter kartoflerne. Bemærk også jordbær, rødbeder, porrer, selleri og frugtbuske

DSCN3418
Have med, vist nok, afghanske rødder. Bemærk det store bed med koriander, så meget koriander bruger danske familier endnu ikke. Der er også store bede med bitte små porrelignende planter, kan det være tareh?
Tareh er en lille porreslægtning, der dyrkes som purløg, og snittes over jorden.

DSCN3421
I nogle af haverne er det nyttige nedtonet til fordel for det romantiske

Om søndagen var vi på reliktplante ekskurion i Gl. Lejre med Christina Løjtnant. (se det øverste billede)
Hun kunne sit stof, og var klar til at gå ind i vores diskussioner om hvor gamle planter skal være før de er reliktplanter, og hvornår det er et reelt levn fra tidligere dyrkning, frem for en nyere introduktion. Hun forklarede, at det ikke er den enkelte plante der viser sig som en reliktplante, men det mønster man finder tidligere dyrkede planter omkring kirker, landsbyer og andre steder med menneskelig aktivitet. Hun pegede ud over engene og markerne – derude finder man næsten aldrig reliktplanter, og da kun enkelte eksemplarer, ikke bestande som omkring bebyggelse. Rød hestehov, som tidligere blev regnet for reliktplante, har nu af uvisse grunde skiftet karakter til invasiv art. Der er sket nogle ændringer i vores miljø, så denne art, der har overlevet i århundreder ved gamle voldgrave, nu pludselig er begyndt at brede sig voldsomt, at den ikke mere er bundet til menneskenære arealer.

DSCN3438
Vi sluttede ved den gamle kongsgård i Gl. Lejre

Flere billeder fra årsmødet

DSCN1875
Kaffebord i haven, hvor lokale var inviteret med

I år holdt vi årsmøde på Samsø. Ingrid, Lila m.fl. havde lagt et fantastisk program. Vi har en tradition for årsmøder hvor vi se en hel masse spændende steder, og får ordnet generalforsamling på en formiddag.

Brian Krause har skrevet meget fin beretning om mødet.

DSCN1874
Annette Mørch fortæller om sit Dexter kvæg og fårene

DSCN1877
Ingrid har en passion for tomater, her German Striped og Brandywine

DSCN1880
Ingrid fortæller om museumshaven hun passer

DSCN1882DSCN1879
Det var overraskende at finde Virginsk tobak og rebslagerhamp i museumshaven – hampen nytter det ikke at ryge, da det er en sort uden euforiserende stoffer

DSCN1887
Husmandsstedet Fredensdal er en del af Samsø Økomuseum

DSCN1885
Den jydske hest hedder Herkules

DSCN1898
Fredensdal er et af de få steder hvor man stadig kan møde sortbroget dansk landrace svin. Dejlige klappegrise

DSCN1899
Gutefårene er de vigtigste ansatte i Samsø kommunes miljøafdeling

DSCN1902
Det er et fantastisk landskab fårene plejer

DSCN1908
Både ænder og mennesker bor idyllisk i Nordby, hvem skulle tro at byen har et solvarmeværk!

DSCN1912
Nordbys solvarmeværk

DSCN1914
Efter en week-end med gode lange udflugter blev benene noget lange. Så var det dejligt at sidde på færgen og tænke tilbage på en dejlig week-end

Seedmeeting1
Der kigges i bøger og diskuteres efter kurset.

Lørdag d. 10/11 holdt Frøsamlerne frøkursus for nye medlemmer (og gamle). Lila og Brian arrangerede kurset nær Århus, og NO og jeg arrangerede kurset på sjælland.

Der var tid til at drøfte hvordan frø kommer på vores bytteliste, hvilke sorter der er egnede til listen, og hvilke der ikke er, f.eks. sorter der findes i almindelig handel. Hvordan passer vi på vores genetiske og kulturelle arv?
Frøsamlerne har et program for adoption af særligt bevaringsværdige sorter, hvor alle kan være med. Det er ofte nogle af de lette selvbestøvere, der mangler adoptanter.

Alle fortalte om hvilke arter de havde særlig interesse for, og vi gennemgik hvordan sorterne holdes rene. Hvorvidt de er kloner, selvbestøvere, insektbestøvede, vindbestøvede eller med fordel kan håndbestøves. Isolation, i afstand, tid og ved forhindringer fik vi talt om, ligesom muligheden for at kontroldyrke for at sikre sortsrenheden. Udvælgelse er særlig aktuel, når man beslutter hvilke individer der skal være forældreplanter til næste generation, men hele vores dyrkningspraksis, rensningsprocessen og opbevaringen medfører også en frasortering af planter/frø, der ikke ikke kan klare forholdene.

Seedmeeting2
Der blev naturligvis også udvekslet mange frø.

Vejret var godt, så vi gik udenfor og rensede frø af amarenth, gulerod, radise og midsommerrug. Almindelige glaserede underskåle til urtepotter er geniale til små mængder frø. Man kan med roterende bevægelser få frø og avner skilt ad, og den skrå kant gør at man let kan puste avnerne ud over kanten, så frøene ligger rene tilbage. En anden metode er at gnubbe frøene lidt i en lærredspose. Den lette slibning fjerner mange af de svampesporer der ved fremspiring kan hæmme væksten.
Nogle før skal renses våde, her blev en aubergine skåret op og lagt i vand. De gode frø sank til bund, mens dårlige frø og frugtkødet forblev flydende og blev skyllet væk ved et par vandskift.
Der er mange måder at opbevare frøene, når de er tørret godt. Gemmer man fra år til år er en papirspose i et skab fint. Vil man derimod gemme en portion frø i mange år kan man overveje at opbevare dem i køleskab eller i fryseren. Selv om frøene kan blive langtidsholdbare på denne måde, kan man også komme galt afsted. En sikkerhedskopi er det altid godt at have.