144 TaterMater
Et lille udvalg af Tom Wagners kartoffelsorter
Copyright Anja Egeriis anja.egeriis@gmail.com

Tom Wagner fra USA holdt en workshop på den økologiske gård Hegnstrup ved slangerup.

Tom fortalte om sin livslange fascination af kartofler og tomater. I 56 år har han krydset og udvalgt kartofler og tomater, og han har stadig mange ideer til forbedrede sorter. Tom er nok bedst kendt for hans tomat Green Zebra.

142Btatermater
Tom Wagner forklarer hvordan vi finder den bedste tomatblomst til frøavl
Copyright Anja Egeriis anja.egeriis@gmail.com

Det er en fornøjelse at gå i detaljen med en så erfaren og praktisk mand som Tom. Han viste hvordan den første blomst i en klase ofte har en deform støvdrager. Formen gør, at den er mere åben for at insekter anbringer blomsterstøv, når vi ellers tror den er selvbestøvet. Han anbefalede også, at vi kigger på den modne tomats blomsterende. Er det et lille punkt var støvdrageren velskabt, er der et større brunt ar har støvdrageren været deform, med forøget risiko for uønsket bestøvning.

132 TaterMater
Tom lirker støvdragerne af tomatblomsten
Copyright Anja Egeriis anja.egeriis@gmail.com

Tom lirker sikkert støvdragerne af en tomatblomst. Så “banker” han den mod tommelfinger neglen, for at se om der løsnes blomsterstøv. Der kom ikke noget, så den blomst kan han godt krydsbestøve. Han havde også bemærket det grønlige skær der endnu var over støvdragerne.

134 TaterMater
Tom bestøver en tomatblomst med pensel
Copyright Anja Egeriis anja.egeriis@gmail.com

Så henter han en veludviklet blomst fra en anden tomatsort, banker den let over en brun lerskål og vi kan alle se blomsterstøvet der lander på glasuren. Med spidsen af en lille pensel overfører han blomsterstøvet til støvdrageren på den første tomatblomst. Han fjerner kronbladene, så ingen insekter besøger blomsten, hvorefter han sætter et lille mærke med dato og sortsnavne, inden han fjerner de ældre blomster, så de ikke tager kraften fra den han nu har håndbestøvet.

137 TaterMater
Vi stimler tæt sammen for at se de små detaljer
Copyright Anja Egeriis anja.egeriis@gmail.com

Tom Wagner tænker i at kombinere gode egenskaber. For både tomater og kartofler gælder det modstandskraft mod kartoffelskimmel. Han ønsker også behårede planter, da insekter har svært ved at trænge ind gennem hårlaget. På den måde begrænses insektskader og de sygdomme som insekterne overfører ved deres bid.

Han har udviklet sorter, der kan blive i jorden indtil de skal spise eller sættes igen i april, uden at spire. Ved hård frost skal de dog have en dyne af halm for ikke at få frost.

Han har også udviklet en CO2 venlig kartoffel. Den er velsmagende, gulkødet og skal kun koge 5 minutter. 75% reduktion af CO2 udslippet ved tilberedningen!

Til den helt lille have har han udviklet kartoffelsorter med pragtfulde kæmpeblomster, billederne fik mig til at tænke på Dahlia/georginer, men nu med mere anvendelige knolde.

Da han ikke selv har jord, er hans arbejde helt afhængigt af at andre vil deltage. Derfor sender Tom mange af sine endnu ikke stabile krydsninger ud til andre, som så ud fra hans anvisninger udvælger planter i de følgende generationer.

En af Toms interessante teknikker kalder han præselektion. Det er når han på de ganske små planter kan se hvilke egenskaber de vil udvikle, og så sorterer dem derefter inden de plantes ud og tager plads for alvor. På de unge blades form kan han aflæse om knoldene bliver runde eller aflange. Når han ønsker kartofler der tåler let frost kigger han efter småplanter der først på aftenen samler bladene og på den måde beskytter det særligt følsomme vækstpunkt hvor de nye blade udvikles fra. Disse teknikker viser hvor dybt han forstår disse planter.

Når kartoffelfrøplanterne så udplantes, så er det meget vigtigt at sætte dem så dybt, at 1-2 af de normale blade bliver begravet i jord, eller får man ikke en ordenligt knoldudvikling.

Tom arbejder for, at vi almindelige mennesker påtager os vores ansvar med at vedligeholde og forbedre arven fra vores forfædre. Han mener vi selv skal lave F1-hybriderne, og i øvrigt bytte frø flittigt, så vi holder den fælles arv vedlige. Vi har råd til et langsigtet perspektiv, hvorimod de få tilbageværende multinationale frøfirmaer er nødt til at avle ud fra et 10-års perspektiv, for at få økonomien til at løbe rundt.

For at lette græsrodsarbejdet med kartofler udvikler han også evnen til frugtsætning, så kartoffelplanter igen kan blive villige til at sætte frø.

Ps. Læs om Tom Wagner på Urtegartneriet dagen efter hos Gourmethaven.dk

DSCN1875
Kaffebord i haven, hvor lokale var inviteret med

I år holdt vi årsmøde på Samsø. Ingrid, Lila m.fl. havde lagt et fantastisk program. Vi har en tradition for årsmøder hvor vi se en hel masse spændende steder, og får ordnet generalforsamling på en formiddag.

Brian Krause har skrevet meget fin beretning om mødet.

DSCN1874
Annette Mørch fortæller om sit Dexter kvæg og fårene

DSCN1877
Ingrid har en passion for tomater, her German Striped og Brandywine

DSCN1880
Ingrid fortæller om museumshaven hun passer

DSCN1882DSCN1879
Det var overraskende at finde Virginsk tobak og rebslagerhamp i museumshaven – hampen nytter det ikke at ryge, da det er en sort uden euforiserende stoffer

DSCN1887
Husmandsstedet Fredensdal er en del af Samsø Økomuseum

DSCN1885
Den jydske hest hedder Herkules

DSCN1898
Fredensdal er et af de få steder hvor man stadig kan møde sortbroget dansk landrace svin. Dejlige klappegrise

DSCN1899
Gutefårene er de vigtigste ansatte i Samsø kommunes miljøafdeling

DSCN1902
Det er et fantastisk landskab fårene plejer

DSCN1908
Både ænder og mennesker bor idyllisk i Nordby, hvem skulle tro at byen har et solvarmeværk!

DSCN1912
Nordbys solvarmeværk

DSCN1914
Efter en week-end med gode lange udflugter blev benene noget lange. Så var det dejligt at sidde på færgen og tænke tilbage på en dejlig week-end

garlic1643
Hvidløg Estisk rød, dyrket af Søren, Anne and Kirsten

Vi er nogle frøsamlere der helt privat har lavet vores lille hvidløskonkurrence. Hvem dyrker det største hvidløg? Det viste sig at være meget interessant, for vi kom jo også til at tale om hvordan vi dyrker dem, og hvordan vores lokale jordbund påvirker resultatet.

garlic1642
Inchelium Red, dyrket af Anne, Søren and Kirsten

Efter disse to billeder kan jeg offentliggøre resultatet:
Kirsten er klart vinder af vores lille konkurrence – tillykke 🙂

Estisk rød er som sædvanligt er stort hvidløg med få store fed. Hver løg er tungt, fordi det er så kompakt. Hvis man spiser meget hvidløg er der intet bedre hvidløg til danske haver. Det har store fed der er lette at pille, det smager stærkt og det holder længe. Jeg ved at nogle har spist af deres høst så sent som starten af juni. Se også Karna Majs Estisk rød. Estisk rød er et slangehvidløg der tilhører gruppen “Marbled Purple Stripe”.

Inchelium Red har vi nu dyrket to år. Den bliver ikke så stor som sidste år, og der er nu mange mindre hvidløg imellem. Men de største er stadig store. Måske kan den efterhånden stabiliseres med store hvidløg, og uden for mange små imellem. Inchelium Red er et flettehvidløg der tilhører gruppen “Artichoke”.

DSCN1645
Anne i hendes nyttehave

Hvad er Kirstens hemmelighed?
Hun har en sandet jord tæt ved en å. Annes jord er den samme et lille stenkast derfra. De har hele sommeren vand i undergrunden, indenfor planternes rækkevidde, når først de har ordentligt fat. Kirsten graver også masser af kompost dybt i jorden. Det gør hendes jord let og næringsrig, fyldt med mikroorganismer, der kan virke som forlængere af hvidløgenes ret korte rødder. Hun tilsætter også lidt kalk og træaske. Hvidløg er taknemmelige for at blive kælet om på denne måde.
Anne arbejder også på at forbedre hendes sandjord. Hvem ved, om nogle år skal Anne og Kirsten måske dele førstepladsen?

Hvorfor gør jeg (Søren) så ikke som Kirsten?
Min jord er tung lerjord. Hvis jeg graver så dybt får jeg pakket organisk materiale lufttæt. Det sætter gang i en forrådnelse, der kan hæmme planternes vækst, i stedet for at formulde og berige jorden. Tålmodighed er hvad min jord kræver. Tålmodighed til at lade regnormene gøre arbejdet med at forbedre jorden. Derfor tilfører jeg kompost, hestegødning og planterester på jordoverfladen og lader regnormene hente det ned i deres gange. De er eksperter i at trække det ned i rette dybde. Efterhånden bliver muldlaget tykkere. Allerede nu ser jeg resultater. Trods tørken har jorden i mit hvidløgsbed ikke slået sprækker langs rækkerne, og muldlaget er nu et helt spadestik dybt. i det meste af haven.