DSCN7032
Frost på svaleurt, Chelidonium majus

I går morges var der igen frost om morgenen. Nu håber jeg det er slut indtil oktober.
Jeg synes disse iskrystaller var utroligt lange og smukke. Jeg lagde også mærke til, at krystallerne vokser forskelligt på de forskellige plantearter. På matrem lige ved siden af var krystallerne alle bitte små.

Reklamer

DSCN2065
Hvidløg Allium sativum “Grethes supermarked”

Vi er inde i en kort periode med snedække og frost døgnet rundt, men allerede om nogle dage kommer temperaturen over frysepunktet. Hvidløgsrødderne når nok ikke at fryse inden da, og ellers tåler de også både lidt og meget frost.

DSCN2005
Urter i frost

Endnu en nat med frost. Jeg kan ikke stå for de smukke iskrystaller der sætter sig på de stakkels forfrosne blade. Sammen med den tørre sommer er frosten en god ven, når man helst ikke vil have besøg af dræbersneglen fra vejen bagved.

DSCN2002
Dahlia efter nattefrost

Så kom den første nattefrost. Da jeg vågnede var frosten regnet væk, men Dahlia er meget afslørende. Ved den mindste smule kortvarige frost bliver bladene sorte, og sådan så de ud her til morgen. Dahlia hed i gamle dage georgine, og begge navne bliver nu brugt i flæng. Her i week-enden skal jeg så grave knoldene op, for hvis frosten når ned til dem dør de også.

First frost

Så kom den første nattefrost, og sved det yderste af nogle græskarblade. Græskarret er tyrkisk turban, vokset frem hvor nogle kerner faldt sidste år. Vores dahlia har dog ikke mærket noget, så det har været meget let frost. Rødbederne har jeg aftoppet, lagt i kyllingenet mod mosegrisens appetit og givet dem en hat mod frosten.