Min kværn

Min elskede kompostkværn på forårsarbejde

I dag klippede jeg et stykke ligusterhæk ned. Når grenene har været gennem kværnen er de omdannet til glimrende dækmateriale. Nu har jeg anlagt en lille sti i køkkenhaven med resultatet af dagens arbejde. Det lægger godt nok beslag på noget kvælstof under nedbrydningen, men det frigives senere. Det meget kulstof i grenene bliver til humus i jorden, og det har min tunge lerjord brug for.

Mange haveejere kører alsken haveaffald til kontainerpladserne. Her i haven findes ikke haveaffald, men kompostmateriale der ikke er omsat endnu. Store grene kan min kværn dog ikke klare, så dem klipper jeg i mindre bidder og lægger ind under træer og buske. Der ligger de og hygger om mange gode små organismer, og efter få år er de også optaget i jordens muldlag.

Andre motoriserede haveredskaber har jeg ikke fundet anvendelse for. Haven er ikke så stor, og larmende maskiner forstyrrer mine tanker under arbejdet. Kværnen er dog så støjsvag, at den ikke generer mig. Den kværner grenene gennem en sneglegang, stille og roligt, og alligevel er den arbejdsivrig. I en større have ville jeg nok anskaffe en større maskinpark.