2015 Ocahoest 008
Oka, Oxalis tuberosa, fra knolde glemt i jorden sidste vinter

Oka sætter knoldene sent. Derfor har det været fantastisk med så mild en start på vinteren. Da jeg mellem jul og nytår gravede knoldene op fik jeg den bedste høst nogensinde.

De to sorter der gav særligt godt har jeg dyrket i nogle år. Nogle oversete knolde overvintrede sidste vinter ude i jorden. De gav ekstra store knolde. Jeg tror dog det skyldes, at jorden var lidt bedre, og afstanden lidt større i det bed.
2015 Ocahoest 009
Oka, Oxalis tuberosa, fra knolde glemt i jorden sidste vinter

Med en god høst kom trangen til at bruge dem i maden. De blev helt enkelt kogt møre efter nogle dages eftermodning inde. Smagen var meget behagelig mild og let syrlig. Oka vil de fleste mennesker kunne lide.
2015 Ocahoest 002//embedr.flickr.com/assets/client-code.js
Oka fra en frøplante

I foråret fik jeg tilsendt nogle nye oka sorter, og en lille pose okafrø. Af frøene fik jeg én god plante og den satte disse fine knolde. En stor tak til Philip Heinemeyer!

Hvis Oka skal blive lettere at dyrke, så skal vi avle væk fra den uheldige egenskab, at den sætter knolde, når dagene bliver korte. Det er vores kolde årstid. Jeg holder hvert år øje efter blomster, men har endnu ikke set nogle her i haven. Hvis jeg kunne få blomster, så kunne jeg måske også få nogle frø. Med frø kan man begynde at udvælge bedre sorter. Men indtil videre sætter jeg pris på det arbejde andre havefolk gør i mildere egne af europa.

2015 Ocahoest 001
Den samlede oka høst.

På ovenstående billede ses den samlede oka høst. De seks potter til højre er navngivne kloner og frøplanten, de seks potter til venstre er de to gamle kloner.

 

Ps. Vi har gemt noget af alle sorter, så der er noget at plante ud til foråret.

Reklamer

DSCN7483
Aubergine forædlingslinie 1 F4 (øverste række er noget af forædlingslinie 3)

DSCN7482
Aubergine forædlingslinie 3 F3

På billedet herover ses høsten fra auberginebedet ude i køkkenhaven. Planterne af forædlingslinie 1 er lavet af frø fra 2012 høstet i drivhus. Derfor er denne linie en generation foran forædlingslinie 3, som er lavet af frø fra friland i 2009. Siden 2009 har jeg høstet mængder af auberginer på friland, men der har ingen fremdrift været i forædlingsarbejdet, ingen nye generationer, før jeg sidste år satte nogle planter af forædlingslinie 1 i drivhus, og fik en ny generation, dog uden at vide noget om deres frilandsegnethed. Jeg har brugt årene siden 2009 til at fastslå hvilke frøposer fra 2009 høsten der hyppigst giver de bedste planter. Det er værdifuldt, skønt det ikke frembringer nye generationer, for så kan jeg koncentrer mig om at få lavet flest muligt planter fra de bedste frøposer.

DSCN7541
Frø fra en enkelt frilandsaubergine

Aldrig har jeg høstet så mange auberginefrø. Der var næsten ingen modne auberginer, som ikke indeholdt frø, og nogle af dem indeholdt mere frø end jeg selv når at få brugt inden de engang bliver for gamle. Frøene ser ud til at være af prima kvalitet. Et auberginefrøenes jubelår!

DSCN7537
Poserne med auberginefrø fra friland

Med så mange frø venter der et arbejde med at finde de bedste frøposer, dvs. de poser der mest pålideligt kan sætte flotte auberginer på friland i min køkkenhave.

DSCN7072
Auberginebedet kort efter udplantningen i juni

Det nytilplantede auberginebed så nydeligt ud, senere kom der meget ukrudt i den gode og velvandede jord, både selvsået grønkål og mælkebøtter, som fik lov at stå, og nu giver en vinterhøst.

Da jeg ikke selv når at bruge alle mine auberginefrø vil jeg dele med interesserede. I Danmark gennem foreningen Frøsamlerne: Frøsamlerne

DSCN6718
Auberginer (Solanum melongena)

Igen i år måtte jeg ty til de snart gamle frø fra 2009. Nu håber jeg snart på en varm sommer, så jeg igen kan høste gode frø. I år spiste vi hele høsten. Jeg høstede 30 september, og i den følgende uge frådsede vi i egne auberginer.

DSCN6717
Rima F3 No.3

Den frøpose fra 2009 hvor jeg har skrevet “Rima F3 No.3” er en guldgrube. Det er uden tvivl min bedste auberginefrøpose. I år gav lidt over halvdelen af planterne frugt på friland (efter forkultivering som de andre år) trods en kølig sommer. Jeg har dog troet så lidt på muligheden for frø, at vi har spist dem allesammen, bortset fra én, hvor der viste sig nogle frø, der måske kan modne.

I drivhuset har jeg haft deres fætre og kusiner, Rima F3 No.1. Det gjorde jeg for med større sikkerhed at høste frø. Da det er tredje år på friland uden frøhøst af auberginerne, så afprøver jeg en ny strategi. Skal jeg dyrke mine frøplanter i drivhus, gemmer frø fra hver frugt separat og nummereret? Så kan jeg lave sammenlignende dyrkning på friland, og fra den bedste frøpose lave næste generation i drivhus det følgende år. Det vil ikke være helt så dogmatisk planteforædling, men måske vil det speede processen op? Hvis jeg så mine Rima F3 No.1. frø næste år, så får jeg et fingerpeg på om det er en løsning i nogle generationer. Jeg ville jo helst, at jeg kan høste mine frø fra frilandsplanter, skønt måske ikke hvert år.

PS. Mine havefliser måler 40x40cm.

DSCN5316
Paryk-Blækhat (Coprinus comatus)

Uventet presser en paryk-blækhat sig op fra en verden under jorden, inde i hvidløgsbedet. Ja, der kom flere op. Det blev til en dejlig suppe med muslinger, skalotteløg og thai-mynte, legeret med lidt kokosmælk.

Om hvidløgene tager skade? Jeg ved det ikke. Det må tiden vise. Indtil videre ser jeg ingen problemer.

DSCN5317
Svampehøsten på havebordet

Paryk-blækhat kommer af og til, når jorden er velgødet. Her er den dukket op i hvidløgsbedet, som sidste år var melonbed på en rende af hestegødning. Arten kan findes fra nu og indtil efteråret, så måske er jeg heldig at høste i flere omgange hen over sommer og efterår.


Flattr this

DSCN4563
Citrongræs fra friland

For nogle år siden havde jeg et stykke citrongræs med hjem fra Thailand. Det blev dyrket i potte, inde om vinteren, ude på terrassen om sommeren. Størrelsen blev nogenlunde, og jeg var egentligt tilfreds. Men så hørte jeg, at potten er afgørende for hvor store citrongræs vokser. Den største potte jeg kan skaffe er min have, så i år blev de plantet ud i juni måned. De groede godt, og skulle jo ikke passes, som tidligere år, hvor de stod i potte. Udbyttet blev større, fordi jeg fik plantet flere planter.
Inden frosten har jeg taget én af planterne ind i en potte, så den kan overvintre i vores glaskarnap – det kunne ligeså vel foregå i en vindueskarm.

Citrongræs har tilsyneladende let ved at komme sig efter deling og omplantning, går lidt i stå 14 dage, og begynder så at vokse og udnytte de nye forhold. Jeg har heller ikke indtryk af, at citrongræs er særlig varmeafhængig. Faktisk en let plante at dyrke, hvis man kan leve med at den skal ind om vinteren.

Den friske smag er ikke så fjernt fra hjertensfryd. En liflig men lidt grov citronsmag. Citrongræs har dog den fordel, at smagen bevares fint ved tørring. Ulempen er, at planterne skal overvintres inde, det er dog til at overse. Nå ja, så breder citrongræs sig ikke som ukrudt i en dansk have 🙂

Man behøver ikke rejse til sydøstasien for at skaffe sig en plante. Man kan købe frø herhjemme, eller planter. Man kan sikkert også finde frisk citrongræs i nogle indvandrerbutikker og supermarkeder.


Flattr this

DSCN3598
Årets ulluco (Ullucus tuberosus) høst, til venstre “Pisac”, til højre “Cusco”

Denne gang lykkedes det at få en lille høst af ulluco knolde. Jeg fik tre forskellige sorter, den ene døde, og af de to jeg har høstet er det kun den fra Cusco, som er værd at dyrke videre. Det er nu ikke fordi knoldene er blevet ret store. Til deres undskyldning vil jeg bemærke, at de spirede meget sent, efter sankthans. De var også lige kommet fra andesbjergene, så måske skal de have et par sæsoner, før de finder sig til rette. Det kan også få mig til at prøve den fra Pisac, selv om den ikke ligner noget der kan blive umagen værd.
Sammenlign størrelsen med de originale knolde herunder:

DSCN2492
Det var disse tre knolde jeg lagde i foråret
Den mindste knold til højre spirede, men døde derefter.

Jeg var bortrejst en uge i december, og da jeg kom hjem var potterne med ulluco i drivhuset gennemfrosne. Det varede endnu en uge, inden jeg fik gravet dem op af potterne, om reddet ind i huset. Dem der lå øverst i potten døde af frosten, men dem længere nede har overlevet, trods at pottemulden var gennem frossen. enkelte viste først skaderne efter en uge udendørs.

Spørg ikke hvordan de smager! Jeg har ikke prøvet dem endnu. Jeg tror der er en del andre havefolk der gerne vil prøve at dyrke dem, så i år skal de alle bruges til at lægge igen til foråret.

Ulluco – igen en ældre post

DSCN2999
Hvidløg (Allium sativum) Estisk rød, rødderne rives af

Der er mange måder at behandle sine hvidløg efter høst. Man kan ganske enkelt ryste den værste jord af og lade dem tørre på jorden nogle dage-uger, man kan spule dem rene, vaske dem i en spand vand, osv.
I en bog har jeg læst, at man forsigtigt ryster jorden af, og derefter tørrer dem i ugevis, for tilsidst at klippe rødderne korte, rense hvidløget med en gammel tandbørste og tilsidst klippe stængelen af.
Mit dilemma er, at jeg ikke gider at rense hvidløg med tandbørste, men på den anden side vil husets kok ikke røre ved hvidløg med jord på. Jeg vil heller ikke risikere at overføre stængelnematoder ved at vaske hvidløgene i en spand vand, og jeg er for nærig til at spule dem rene med det kostbare postevand.
Derfor bruger jeg “porre-metoden”, dvs. af med rødderne og ned med sidste blad.

DSCN3000
Yderste grønne blad trækkes ned

Med denne metode er høsttidspunktet vigtigt. Feddene sidder i bladhjørnerne nede i løget, altid ved de to øverste blade, og ved flettehvidløg også flere endnu – man må gøre sig sine erfaringer. Man skal høste så der mindst er grønne blade nok til at dække feddene i bladhjørnerne, og ét ekstra til at trække ned.
Rødderne river jeg af, da jeg forestiller mig at en kniv eller saks ville give større kontaktflade for smitte med virus, end når jeg river i rødderne.

DSCN3001
Omkring selve hvidløget spalter bladet

Nede omkring hvidløget spalter bladet. Hver bladdel må lige trækkes ned, et håndelag der kommer hurtigt.

DSCN3002
Vupti, et rent hvidløg

Det tager kun et øjeblik, så står man med et rent hvidløg, og man kan se frem til at møde en glad kok i køkkenet.

DSCN3003
Husk et mærke med klonens navn

En vigtig detalje: Har man flere kloner må man nu huske navnemærket. Det er ualmindeligt ærgerligt at få
hvidløgsklonerne blandet.

For at sikre sunde sættehvidløg lægger jeg hvidløgene i rækkefølge efter størrelse inden jeg starter rensningen. Så starter jeg med de største, som er dem jeg vil lægge igen til efteråret. Det nedsætter risikoen for at jeg overfører sygdomme til mine sættehvidløg. Skal jeg rense flere sorter, vasker jeg hænder ind imellem, igen for ikke at sprede smitte.