Oka høst

Oka, Oxalis tuberosa, fra knolde glemt i jorden sidste vinter

Oka sætter knoldene sent. Derfor har det været fantastisk med så mild en start på vinteren. Da jeg mellem jul og nytår gravede knoldene op fik jeg den bedste høst nogensinde.

De to sorter der gav særligt godt har jeg dyrket i nogle år. Nogle oversete knolde overvintrede sidste vinter ude i jorden. De gav ekstra store knolde. Jeg tror dog det skyldes, at jorden var lidt bedre, og afstanden lidt større i det bed.

Oka, Oxalis tuberosa, fra knolde glemt i jorden sidste vinter

Med en god høst kom trangen til at bruge dem i maden. De blev helt enkelt kogt møre efter nogle dages eftermodning inde. Smagen var meget behagelig mild og let syrlig. Oka vil de fleste mennesker kunne lide.
//embedr.flickr.com/assets/client-code.js
Oka fra en frøplante

I foråret fik jeg tilsendt nogle nye oka sorter, og en lille pose okafrø. Af frøene fik jeg én god plante og den satte disse fine knolde. En stor tak til Philip Heinemeyer!

Hvis Oka skal blive lettere at dyrke, så skal vi avle væk fra den uheldige egenskab, at den sætter knolde, når dagene bliver korte. Det er vores kolde årstid. Jeg holder hvert år øje efter blomster, men har endnu ikke set nogle her i haven. Hvis jeg kunne få blomster, så kunne jeg måske også få nogle frø. Med frø kan man begynde at udvælge bedre sorter. Men indtil videre sætter jeg pris på det arbejde andre havefolk gør i mildere egne af europa.

Den samlede oka høst.

På ovenstående billede ses den samlede oka høst. De seks potter til højre er navngivne kloner og frøplanten, de seks potter til venstre er de to gamle kloner.

 

Ps. Vi har gemt noget af alle sorter, så der er noget at plante ud til foråret.

 

Fremdrift i aubergineforædlingen

Aubergine forædlingslinie 1 F4 (øverste række er noget af forædlingslinie 3)

Aubergine forædlingslinie 3 F3

På billedet herover ses høsten fra auberginebedet ude i køkkenhaven. Planterne af forædlingslinie 1 er lavet af frø fra 2012 høstet i drivhus. Derfor er denne linie en generation foran forædlingslinie 3, som er lavet af frø fra friland i 2009. Siden 2009 har jeg høstet mængder af auberginer på friland, men der har ingen fremdrift været i forædlingsarbejdet, ingen nye generationer, før jeg sidste år satte nogle planter af forædlingslinie 1 i drivhus, og fik en ny generation, dog uden at vide noget om deres frilandsegnethed. Jeg har brugt årene siden 2009 til at fastslå hvilke frøposer fra 2009 høsten der hyppigst giver de bedste planter. Det er værdifuldt, skønt det ikke frembringer nye generationer, for så kan jeg koncentrer mig om at få lavet flest muligt planter fra de bedste frøposer.

Frø fra en enkelt frilandsaubergine

Aldrig har jeg høstet så mange auberginefrø. Der var næsten ingen modne auberginer, som ikke indeholdt frø, og nogle af dem indeholdt mere frø end jeg selv når at få brugt inden de engang bliver for gamle. Frøene ser ud til at være af prima kvalitet. Et auberginefrøenes jubelår!

Poserne med auberginefrø fra friland

Med så mange frø venter der et arbejde med at finde de bedste frøposer, dvs. de poser der mest pålideligt kan sætte flotte auberginer på friland i min køkkenhave.

Auberginebedet kort efter udplantningen i juni

Det nytilplantede auberginebed så nydeligt ud, senere kom der meget ukrudt i den gode og velvandede jord, både selvsået grønkål og mælkebøtter, som fik lov at stå, og nu giver en vinterhøst.

Da jeg ikke selv når at bruge alle mine auberginefrø vil jeg dele med interesserede. I Danmark gennem foreningen Frøsamlerne: Frøsamlerne

 

Auberginehøsten efter en kølig sommer

Auberginer (Solanum melongena)

Igen i år måtte jeg ty til de snart gamle frø fra 2009. Nu håber jeg snart på en varm sommer, så jeg igen kan høste gode frø. I år spiste vi hele høsten. Jeg høstede 30 september, og i den følgende uge frådsede vi i egne auberginer.

Rima F3 No.3

Den frøpose fra 2009 hvor jeg har skrevet “Rima F3 No.3” er en guldgrube. Det er uden tvivl min bedste auberginefrøpose. I år gav lidt over halvdelen af planterne frugt på friland (efter forkultivering som de andre år) trods en kølig sommer. Jeg har dog troet så lidt på muligheden for frø, at vi har spist dem allesammen, bortset fra én, hvor der viste sig nogle frø, der måske kan modne.

I drivhuset har jeg haft deres fætre og kusiner, Rima F3 No.1. Det gjorde jeg for med større sikkerhed at høste frø. Da det er tredje år på friland uden frøhøst af auberginerne, så afprøver jeg en ny strategi. Skal jeg dyrke mine frøplanter i drivhus, gemmer frø fra hver frugt separat og nummereret? Så kan jeg lave sammenlignende dyrkning på friland, og fra den bedste frøpose lave næste generation i drivhus det følgende år. Det vil ikke være helt så dogmatisk planteforædling, men måske vil det speede processen op? Hvis jeg så mine Rima F3 No.1. frø næste år, så får jeg et fingerpeg på om det er en løsning i nogle generationer. Jeg ville jo helst, at jeg kan høste mine frø fra frilandsplanter, skønt måske ikke hvert år.

PS. Mine havefliser måler 40x40cm.

 

En gave fra underverdenen

Paryk-Blækhat (Coprinus comatus)

Uventet presser en paryk-blækhat sig op fra en verden under jorden, inde i hvidløgsbedet. Ja, der kom flere op. Det blev til en dejlig suppe med muslinger, skalotteløg og thai-mynte, legeret med lidt kokosmælk.

Om hvidløgene tager skade? Jeg ved det ikke. Det må tiden vise. Indtil videre ser jeg ingen problemer.

Svampehøsten på havebordet

Paryk-blækhat kommer af og til, når jorden er velgødet. Her er den dukket op i hvidløgsbedet, som sidste år var melonbed på en rende af hestegødning. Arten kan findes fra nu og indtil efteråret, så måske er jeg heldig at høste i flere omgange hen over sommer og efterår.

 

Citrongræs

Citrongræs fra friland

For nogle år siden havde jeg et stykke citrongræs med hjem fra Thailand. Det blev dyrket i potte, inde om vinteren, ude på terrassen om sommeren. Størrelsen blev nogenlunde, og jeg var egentligt tilfreds. Men så hørte jeg, at potten er afgørende for hvor store citrongræs vokser. Den største potte jeg kan skaffe er min have, så i år blev de plantet ud i juni måned. De groede godt, og skulle jo ikke passes, som tidligere år, hvor de stod i potte. Udbyttet blev større, fordi jeg fik plantet flere planter.
Inden frosten har jeg taget én af planterne ind i en potte, så den kan overvintre i vores glaskarnap – det kunne ligeså vel foregå i en vindueskarm.

Citrongræs har tilsyneladende let ved at komme sig efter deling og omplantning, går lidt i stå 14 dage, og begynder så at vokse og udnytte de nye forhold. Jeg har heller ikke indtryk af, at citrongræs er særlig varmeafhængig. Faktisk en let plante at dyrke, hvis man kan leve med at den skal ind om vinteren.

Den friske smag er ikke så fjernt fra hjertensfryd. En liflig men lidt grov citronsmag. Citrongræs har dog den fordel, at smagen bevares fint ved tørring. Ulempen er, at planterne skal overvintres inde, det er dog til at overse. Nå ja, så breder citrongræs sig ikke som ukrudt i en dansk have 🙂

Man behøver ikke rejse til sydøstasien for at skaffe sig en plante. Man kan købe frø herhjemme, eller planter. Man kan sikkert også finde frisk citrongræs i nogle indvandrerbutikker og supermarkeder.