DSCN3598
Årets ulluco (Ullucus tuberosus) høst, til venstre “Pisac”, til højre “Cusco”

Denne gang lykkedes det at få en lille høst af ulluco knolde. Jeg fik tre forskellige sorter, den ene døde, og af de to jeg har høstet er det kun den fra Cusco, som er værd at dyrke videre. Det er nu ikke fordi knoldene er blevet ret store. Til deres undskyldning vil jeg bemærke, at de spirede meget sent, efter sankthans. De var også lige kommet fra andesbjergene, så måske skal de have et par sæsoner, før de finder sig til rette. Det kan også få mig til at prøve den fra Pisac, selv om den ikke ligner noget der kan blive umagen værd.
Sammenlign størrelsen med de originale knolde herunder:

DSCN2492
Det var disse tre knolde jeg lagde i foråret
Den mindste knold til højre spirede, men døde derefter.

Jeg var bortrejst en uge i december, og da jeg kom hjem var potterne med ulluco i drivhuset gennemfrosne. Det varede endnu en uge, inden jeg fik gravet dem op af potterne, om reddet ind i huset. Dem der lå øverst i potten døde af frosten, men dem længere nede har overlevet, trods at pottemulden var gennem frossen. enkelte viste først skaderne efter en uge udendørs.

Spørg ikke hvordan de smager! Jeg har ikke prøvet dem endnu. Jeg tror der er en del andre havefolk der gerne vil prøve at dyrke dem, så i år skal de alle bruges til at lægge igen til foråret.

Ulluco – igen en ældre post

DSCN2999
Hvidløg (Allium sativum) Estisk rød, rødderne rives af

Der er mange måder at behandle sine hvidløg efter høst. Man kan ganske enkelt ryste den værste jord af og lade dem tørre på jorden nogle dage-uger, man kan spule dem rene, vaske dem i en spand vand, osv.
I en bog har jeg læst, at man forsigtigt ryster jorden af, og derefter tørrer dem i ugevis, for tilsidst at klippe rødderne korte, rense hvidløget med en gammel tandbørste og tilsidst klippe stængelen af.
Mit dilemma er, at jeg ikke gider at rense hvidløg med tandbørste, men på den anden side vil husets kok ikke røre ved hvidløg med jord på. Jeg vil heller ikke risikere at overføre stængelnematoder ved at vaske hvidløgene i en spand vand, og jeg er for nærig til at spule dem rene med det kostbare postevand.
Derfor bruger jeg “porre-metoden”, dvs. af med rødderne og ned med sidste blad.

DSCN3000
Yderste grønne blad trækkes ned

Med denne metode er høsttidspunktet vigtigt. Feddene sidder i bladhjørnerne nede i løget, altid ved de to øverste blade, og ved flettehvidløg også flere endnu – man må gøre sig sine erfaringer. Man skal høste så der mindst er grønne blade nok til at dække feddene i bladhjørnerne, og ét ekstra til at trække ned.
Rødderne river jeg af, da jeg forestiller mig at en kniv eller saks ville give større kontaktflade for smitte med virus, end når jeg river i rødderne.

DSCN3001
Omkring selve hvidløget spalter bladet

Nede omkring hvidløget spalter bladet. Hver bladdel må lige trækkes ned, et håndelag der kommer hurtigt.

DSCN3002
Vupti, et rent hvidløg

Det tager kun et øjeblik, så står man med et rent hvidløg, og man kan se frem til at møde en glad kok i køkkenet.

DSCN3003
Husk et mærke med klonens navn

En vigtig detalje: Har man flere kloner må man nu huske navnemærket. Det er ualmindeligt ærgerligt at få
hvidløgsklonerne blandet.

For at sikre sunde sættehvidløg lægger jeg hvidløgene i rækkefølge efter størrelse inden jeg starter rensningen. Så starter jeg med de største, som er dem jeg vil lægge igen til efteråret. Det nedsætter risikoen for at jeg overfører sygdomme til mine sættehvidløg. Skal jeg rense flere sorter, vasker jeg hænder ind imellem, igen for ikke at sprede smitte.

DSCN2996
Hvidløg (Allium sativum) Persian Star

Sidste år undlod jeg at høste ét hvidløg af Persian Star, da jeg forsøgte om jeg kunne høste frø fra blomsterne. Siden har det hvidløg været i sommerdvale, vågnet til rodvækst i efteråret og skudt blade op i vintertiden, for at vokse sig til en lille tæt gruppe af hvidløgsplanter. I dag blev gruppen høstklar, og til sammenligning høstede jeg et normalt Persian Star, som nok kunne vokse sig større en uge endnu.

Tidligere har jeg prøvet at lade hvidløg stå samme sted i flere år. Min erfaring er at de sygner hen og forsvinder. Det får mig til at tro at sommerhvilen, hvor de blivet taget op og tørret, fremmer hvidløgsplanternes sundhed. Det samme kendes fra tulipaner, hvor kun enkelte sorter klarer at stå og blomstre i haven år efter år. De fleste skal tages op og lægges igen for at trives i danske haver.

DSCN1990
Yacon parade hos Kirsten

Kirsten har dyrket yacon i år. Hun fik nogle knolde af en frøsamler, der havde held med at overvintre yacon. Overvintring er det allersværeste ved yacon dyrkning. Tidligere på året lovede hun mig en yaconrod. Da frosten kommer en af de nærmeste dage, blev vi enige om at mødes i hendes nyttehave i dag. Yacon skal høstes så sent som muligt, men som Dahlia, så tåler den ikke frost. Typisk venter man til frosten gør toppen sort, men nu høster vi altså 3 dage før.

DSCN1988DSCN1985
Vi kom begge på arbejde

Yacons rødder er meget sprøde. Lækkert at spise, men de kræver en forsigtig hånd med spaden, ellers knækker man rødderne. Vi undgik ikke at knække nogle, men vi synes selv det gik meget godt. Vi smagte også en. Den var dejlig sprød, men sødmen kommer først nogen tid efter høst.

DSCN1987
Yacon (Smallanthus sonchifolius syn. Polymnia sonchifolia) ‘Morado’
Rødderne bliver store

Denne sort er meget taknemmelig at dyrke. Vi kender ikke navnet. Den får store rødder, som efter nogen tids lagring udvikler den karakteristiske søde smag. Vi blev enige om ikke at vaske rødderne, men vil behandle dem som Dahlia knolde, der skal gemmes til næste år.

Kirsten gav mig to rodknipper med hjem. De ligger nu beskyttet i mit drivhus og tørrer lidt, inden jeg vil gemme dem i bunden af spisekammeret sammen med mine Dahlia knolde. I år vil jeg ikke spise de store knolde. Det gjorde jeg sidste år, og så tørrede kronen ud. Det er kun kronen der skal bruges til at lægge næste år, det er der øjnene sidder, hvorfra yacon kan skyde igen.

Se også Yacon, slik fra Andesbjergene og Yacon krone i januar

DSCN1959
Vandmelon ‘White Seeded Besvirino Assyrian Watermelon’ (Citrullus lanatus)

I år havde jeg fire vandmelon planter, og hver plante gav én vandmelon. De tre var af sorten ‘White Seeded Besvirino Assyrian Watermelon’, som jeg nogle år tilbage fik af en kristen-assyrisk flygtning bosat i Sverige. Den blev ikke så stor elle moden, som sidst jeg dyrkede den. Det skyldes nok, at august var meget regnfuld og kold. Til min overraskelse var den dog både sød, sprød og saftig. Det er en sort, hvor man også bruger kernerne, der ristes med salt og spises som græskarkerne.
Nogle frøsamlere smagte den ene, og de syntes, at de store frø er en fordel, da de er lettere at spytte ud, end de små, og i “kernefattige vandmeloner” svagt udviklede frø.

DSCN1925
Vandmelon ‘Sugar Baby’ (Citrullus lanatus)

Til sammenligning har jeg i år dyrket ‘Sugar Baby’, som er den sort der tilbydes i frøstativerne. Den var knap så trivelig, men modnede én uge før. Det var en plante købt på planteskole, så det er ikke en helt rimelig sammenligning. Den var tættere på at være rigtigt moden, men smagte i grunden ikke bedre end den fra Besvirino.

Da ‘White Seeded Besvirino Assyrian Watermelon’ ikke kan skaffes nogle steder, er jeg tvunget til selv at samle frø fra den. Det er let nok, da frøene blot samles når man spiser vandmelonen. For at ‘Sugar Baby’ ikke skal bliver far til frøene, valgte jeg at fjerne alle hanblomster på den. Det betyder så også, at alle frøene i ‘Sugar Baby’ har en ‘White Seeded Besvirino Assyrian Watermelon’ til far. Det kan måske blive en interessant krydsning. Første generation (F1) får måske unikke egenskaber, men de vil ikke være stabile i kommende generationer. I kommende generationer vil “kortene blive blandet”, så egenskaberne ved de to sorter bliver blandet på mange nye måder. Nogle gode, andre dårlige. Hvis jeg udvælger de gode kan jeg være heldig at skabe en god ny vandmelon, men der skal nok dyrkes mange vandmeloner inden det lykkes. Hvis F1 generationen (de frø jeg har høstet i år) er gode, så kan jeg jo bruge dem i mange år, inden jeg begynder at udså næste generation.

Ind imellem er det vigtigt at tage et år, hvor jeg samler frø fra ‘White Seeded Besvirino Assyrian Watermelon’, da jeg ellers risikerer at den uddør. Jeg har sendt frø videre ud i verden, men jeg ved ikke om der er nogen der har adopteret den. Jeg tror nok det blev forventet af mig, da jeg fik frøene i sin tid. De år kan jeg så eksperimentere med tilbagekrydsning, hvis jeg også har nogle af de krydsede planter, hvor jeg fjerne alle hanblomster. På den måde kan de få et ekstra skud af vandmelonen fra Besvirino.

Læs også I vandmelonrankens skjul