garlic1643
Hvidløg Estisk rød, dyrket af Søren, Anne and Kirsten

Vi er nogle frøsamlere der helt privat har lavet vores lille hvidløskonkurrence. Hvem dyrker det største hvidløg? Det viste sig at være meget interessant, for vi kom jo også til at tale om hvordan vi dyrker dem, og hvordan vores lokale jordbund påvirker resultatet.

garlic1642
Inchelium Red, dyrket af Anne, Søren and Kirsten

Efter disse to billeder kan jeg offentliggøre resultatet:
Kirsten er klart vinder af vores lille konkurrence – tillykke 🙂

Estisk rød er som sædvanligt er stort hvidløg med få store fed. Hver løg er tungt, fordi det er så kompakt. Hvis man spiser meget hvidløg er der intet bedre hvidløg til danske haver. Det har store fed der er lette at pille, det smager stærkt og det holder længe. Jeg ved at nogle har spist af deres høst så sent som starten af juni. Se også Karna Majs Estisk rød. Estisk rød er et slangehvidløg der tilhører gruppen “Marbled Purple Stripe”.

Inchelium Red har vi nu dyrket to år. Den bliver ikke så stor som sidste år, og der er nu mange mindre hvidløg imellem. Men de største er stadig store. Måske kan den efterhånden stabiliseres med store hvidløg, og uden for mange små imellem. Inchelium Red er et flettehvidløg der tilhører gruppen “Artichoke”.

DSCN1645
Anne i hendes nyttehave

Hvad er Kirstens hemmelighed?
Hun har en sandet jord tæt ved en å. Annes jord er den samme et lille stenkast derfra. De har hele sommeren vand i undergrunden, indenfor planternes rækkevidde, når først de har ordentligt fat. Kirsten graver også masser af kompost dybt i jorden. Det gør hendes jord let og næringsrig, fyldt med mikroorganismer, der kan virke som forlængere af hvidløgenes ret korte rødder. Hun tilsætter også lidt kalk og træaske. Hvidløg er taknemmelige for at blive kælet om på denne måde.
Anne arbejder også på at forbedre hendes sandjord. Hvem ved, om nogle år skal Anne og Kirsten måske dele førstepladsen?

Hvorfor gør jeg (Søren) så ikke som Kirsten?
Min jord er tung lerjord. Hvis jeg graver så dybt får jeg pakket organisk materiale lufttæt. Det sætter gang i en forrådnelse, der kan hæmme planternes vækst, i stedet for at formulde og berige jorden. Tålmodighed er hvad min jord kræver. Tålmodighed til at lade regnormene gøre arbejdet med at forbedre jorden. Derfor tilfører jeg kompost, hestegødning og planterester på jordoverfladen og lader regnormene hente det ned i deres gange. De er eksperter i at trække det ned i rette dybde. Efterhånden bliver muldlaget tykkere. Allerede nu ser jeg resultater. Trods tørken har jorden i mit hvidløgsbed ikke slået sprækker langs rækkerne, og muldlaget er nu et helt spadestik dybt. i det meste af haven.

Mange mener man bør fortage en jordbundsanalyse, og i princippet kan jeg kun give dem ret. Jeg synes dog nok jeg ved hvad min jord mangler, nemlig en bedre struktur, dybere muldlag og flere regnorme. Derfor sparer jeg pengene, og studerer i stedet mit ukrudt. Det flerårige ukrudt siger noget om jorden da det etablerede sig. Det enårige ukrudt er bedre til at sige noget om jordens aktuelle tilstand. Man skal ikke ud og studere hver eneste ukrudtsart, men blot bestemme hvilke arter der er (køkken)havens vigtigste ukrudtsarter.
Wikipedia har jeg fundet nedenstående tabel:

Ph er surhedsgrad, hvor 7 er neutral jord
Lv er ledningsværdi. Salte, f.eks. fra NPK, øger jorden evne til at led en elektrisk strøm.
Indikatorværdierne er udtryk for de forhold, som arten statistisk set foretrækker. Tallene udtrykker en placering på hver deres 9-trins skala, og de vises altid i samme rækkefølge: Lys, temperatur, havnærhed/kontinentalitet, fugtighed, syre/base, kvælstof. Hvis værdien angives med et “x”, betyder det, at arten ikke reagerer på forskelle inden for denne miljøfaktor.

Plantenavn pH lv Jordtype Gødningsstoffer Indikatorværdier
Ager-Stedmoderblomst lavt pH lav lv lavt Ca-tal 6; 5; x; x; x; x
Ager-Tidsel humusfattig jord 8; 5; x; x; x; 7
Almindelig Spergel < 6,5 lav lv sandjord, humusrig jord 6; 5; 3; 5; 3; 6
Almindelig Stedmoderblomst < 6,5 sandjord lavt P-tal 7; x; x; 4; x; x
Almindelig Svinemælk 6-7 7; 6; x; 4; 8; 8
Almindelig Kvik lave P- og Mg-tal 7; 6; 7; x; x; 7
Bølget Bunke lavt pH lav lv lavt N-tal 6; x; 2; x; 2; 3
Enårig Rapgræs høj lv højt K-tal 7; x; 5; 6; x; 8
Almindelig Fuglegræs højt K-tal 6; x; x; x; 7; 8
Glat Vejbred humusrig jord 8; x; x; 5; x; 6
Grå-Bynke < 6,5 7; 6; x; 6; x; 8
Gul Anemone humusrig jord højt N-tal
Gul Okseøje < 6 7; 6; 2; 5; 5; 5
Hedelyng lavt N-tal 8; x; 3; x; 1; 1
Hejrenæb < 7 lav lv humusfattig jord
Almindelig Humle humusrig jord højt N-tal 7; 6; 3; 8; 6; 8
Hvidmelet Gåsefod lav lv lavt Mg-tal x; x; x; 4; x; 7
Krumhals sandjord
Lav Ranunkel høj lv humusrig jord højt Mg-tal 6; x; x; 7; x; 7
Liden Nælde 6,5-7 højt N-tal 7; 6; x; 5; x; 8
Mark-Forglemmigej < 6 lav lv
Mark-Ærenpris < 7 lav lv
Rød Arve højt pH høj lv lerjord, humusfattig jord højt Mg-tal 6; 6; 3; 5; x; 6
Rød Tvetand højt pH høj lv lerjord højt P-tal
Rødknæ lav lv sandjord, kalkfattig jord lavt P-tal 8; 5; 3; 3; 2; 2
Snerle-Pileurt lavt pH lav lv humusfattig jord lave K- og Mg-tal
Sort Natskygge højt pH høj lv lerjord 7; 6; 3; 5; 7; 8
Stor Nælde humusrig jord højt N-tal x; x; x; 6; 7; 9
Storkronet Ærenpris højt pH høj lv lerjord, humusfattig jord høje Ca- og P-tal
Svine-Mælde højt pH høj lv lerjord
Vej-Pileurt humusfattig jord 7; 6; x; 4; x; 6

Tabellen stammer fra Wikipedia.

I min køkkenhave har jeg især enårig rapgræs (7; x; 5; 6; x; 8), lav ranunkel (6; x; x; 7; x; 7) og almindelig fuglegræs (6; x; x; x; 7; 8).
Til at tolke tallene kan jeg bruge økologiske indikatorværdier for planter i Mellemeuropa
Hvis jeg så udregner gennemsnitsværdierne får jeg:

Lys 6,3 som ligger et sted mellem: Halvskygge- til halvlysplante: mellem 5 og 7, sjælden ved mindre end 20% rl. og Halvlysplante: mest i fuldt lys, men også i skygge 30% rl.

temperatur x, mit ukrudt indikerer altså ikke noget om temperatur

havnærhed/kontinentalitet 5, Gennemsnitlig

fugtighed 6,5, Viser fugtighed, hovedudbredelse på godt gennemfugtede, men ikke våde steder

syre/base 7, Viser svagt syreindhold til svagt baseindhold, aldrig på stærkt sure steder
Kun alm. fuglegræs indikerer noget om syre/base. Der vokser dog også en del svinemælk, som er den stærkeste indikator for base, så mon ikke det bekræfter min oplevelse af en kalkrig jord.

kvælstof 7,7, Viser lidt til meget kvælstofrige steder.

Der er iøvrigt indikation for rigeligt kalium og magnesium, og nok så vigtigt, der er ingen indikator for lave værdier af fosfat.

Efter denne analyse mener jeg mig bekræftet i min antagelse af, at min jord har et fornuftigt indhold af næringsstoffer, og jeg ser ingen grund til at investere i en kemisk jordanalyse.

Men har du en anden mening håber jeg du vil skrive en kommentar, klik på “comments” oppe under postens overskrift.


Flattr this

Mobile eco garden
Hovedbygningen i Ørestad mobile øko-haver

I week-enden gik jeg en tur over i Ørestaden, Københavns nyeste kvarter. Nu skulle jeg se Ørestad Mobile Øko-haver!

Til min overraskelse var der selv her i januar en del at se på. Man mødes af den fine hovebygning, en praktisk skurvogn der på fineste vis signalerer mobiliteten.

Haverne er ultra små, havd der nok passer mange uerfarne havefolk. Det er dog tydeligt at mange får en god oplevelse og en grøntsags- og blomsterhøst med hjem.

Mobile eco garden 4
Kålgård i Ørestaden

Denne lille kålgård kunne jeg slet ikke stå for. Nok kan kål dyrkes frem til større format, men se hvilken mangfoldighed på næsten ingen plads. Og mon ikke der også er blevet kål til at spise fra denne havelod.

Mobile eco garden 2
En række porrer

Dette er de største porrer jeg fandt, det meste (de største?) af rækken er høstet. På mange andre lodder står der også små porreplanter. Man finder dog også mange andre urter i live. Selleri, rosmarin, fennikel, de mange kål, persille og alle dem jeg ikke bemærkede.

Mobile eco garden 3
Vandpytter mellem højbede

Jorden herude er meget kompakt kalkrig lerjord. Derfor er det svært for vandet at trænge ned gennem jorden. Det er lidt specielt at arbejde med så tung jord, men den kan blive meget frugtbar.

Ørestad Mobile Øko-haver