DSCN2428
Jordskokker Helianthus tuberosus

Skal én enkelt køkkenurt fremhæves som let at dyrke med stort udbytte kan jeg kun tænke på jordskokker. Man skal kun lægge den én gang, så har man den voksende samme sted i mange år. I vinterhalvåret graver man de knolde op man skal bruge. I sommerhalvåret giver man den fred, og får mere tid til de andre gøremål i haven. Det betaler sig at undersøge markedet for jordskokker inden man lægger sin første i jorden. Smagen varierer en del, så man skal finde de sorter der falder i ens smag. Højden varierer meget, så det er klogt at overveje, om det skal være dværg, mandshøj eller gigantisk høj. Nogle blomstrer med små gule solsikker, andre når ikke at blomstre i Danmark.

Min jordskok er 2½m høj, blomstrer smukt hvert år, og har kunnet indpasses i mit staudebed. Arbejdet består udelukkende i at høste. Men jeg har også en klon der ikke løber ret langt ud til siderne. Høstarbejdet er vigtigt, man kan næsten ikke høste for mange, der vil altid gemme sig en stump i jorden der skyder igen, men høster man ikke nok kommer der for mange skud næste år. Så må man tynde ud i skuddene, eller finde sig i små knortede knolde.

Det siges, at jordskokker skal bruges som kartofler. Jeg er dybt uenig. Koger man jordskokker som kartofler holder man hurtigt op med at nyde dem. Det bliver en trist pligtspise. Tilberedningen skal fremhæve jordskokkernes særlige karakter.

Jordskokker er fine rå, snittet i skiver, sprøde med nøddesmag afhængig af sort. De er også fine i en blendet suppe af halvt jordskokker, halvt kartofler. Suppen kan tilsmages og dekoreres på forskellig vis. Jeg er glad for lidt porre eller hvidløg i suppen, og et drys rejer på toppen. Drysset kan være ristede brødtern, champions eller finthakkede krydderurter.

Aarslev1036
Årslevs spirekasse med væge

Forårets frøkursus startede med indføring i frøavl i privathaver for begyndere. Aftenen sluttede med at vi byttede mange spændende frø, som hver især havde medbragt. OK, det var egentlig uddeling til interesserede, og der meget at vælge imellem. Jeg kunne ikke stå for fristelserne, og fik rigeligt med nye frø og plantemateriale med hjem. Når vi så står og hører om hinandens frø, oplever man også hvor forskelligt vi hver især dyrker vores haver. Nogle tænker meget på bevaringsarbejdet af gamle sorter, en eksperimenterer med permakultur af vintergrønne køkkenurter, andre dyrker især lægeurter, nogle specialiserer sig, andre dyrker næsten alt, og en er endda fuldt ud selvforsynende med grøntsager og deres frø. Tilsammen er der en rigdom af erfaringer at udveksle.

Stenstruplund0994
Der byttes frø

Lørdag tilbragte vi en lærerig dag på Forskningscenter Årslev. Først fortalte Gitte Kjeldsen Bjørn om plantegenetiske ressourcer og arbejdet med at bevare de danske klonsamlingerne af humle, jordskok, peberrod, skalotteløg og rabarber.

Aarslev1001
Gitte Kjeldsen Bjørn viser opformeringen af de danske humlekloner, og beretter om deres smagskvaliteter og forsøgene med ølbrygning

Aarslev1012
Rabarberklonerne fylder en del. Ved hver pind står to kopier af hver klon

Aarslev1025
Gitte Kjeldsen Bjørn serverede fire udvalgte jordskokker. Vi skulle så smagsbedømme dem. Især én sort delte vandene – enten dømtes den bedst eller dårligst.

Aarslev1031
Martin Jensen forklarede begreber som vigor og frøhvile så alle, både begyndere og garvede frøsamlere spidsede ører og fik ny viden med hjem. Han kunne f.eks. forsikre os om, at frø der er tørret ved stuetemperatur kan gemmes i fryseren, når blot der har været varme på radiatorerne og der i løbet af tre uger er opstået ligevægt mellem frøenes og luftens fugtighed. Se det er konkret og nyttig viden.

Aarslev1035
Martin Jensen forklarer om spiretest. Han har talt i et rivende tempo i snart tre timer, og vi er stadig videbegærlige!

Aarslev1045
Mange forsøg på Årslev foregår i drivhuse, hvor forholdene kan kontrolleres præcist.

willow1056
Søndag lærte Flemming Pedersen (til højre) os hvordan vi fletter pil. Til venstre er Brian Krause (Gourmethaven) i gang med sit pilestativ.

willow1058
Den smukke pileknude vi lærte af Flemming.