2015 Ocahoest 008
Oka, Oxalis tuberosa, fra knolde glemt i jorden sidste vinter

Oka sætter knoldene sent. Derfor har det været fantastisk med så mild en start på vinteren. Da jeg mellem jul og nytår gravede knoldene op fik jeg den bedste høst nogensinde.

De to sorter der gav særligt godt har jeg dyrket i nogle år. Nogle oversete knolde overvintrede sidste vinter ude i jorden. De gav ekstra store knolde. Jeg tror dog det skyldes, at jorden var lidt bedre, og afstanden lidt større i det bed.
2015 Ocahoest 009
Oka, Oxalis tuberosa, fra knolde glemt i jorden sidste vinter

Med en god høst kom trangen til at bruge dem i maden. De blev helt enkelt kogt møre efter nogle dages eftermodning inde. Smagen var meget behagelig mild og let syrlig. Oka vil de fleste mennesker kunne lide.
2015 Ocahoest 002//embedr.flickr.com/assets/client-code.js
Oka fra en frøplante

I foråret fik jeg tilsendt nogle nye oka sorter, og en lille pose okafrø. Af frøene fik jeg én god plante og den satte disse fine knolde. En stor tak til Philip Heinemeyer!

Hvis Oka skal blive lettere at dyrke, så skal vi avle væk fra den uheldige egenskab, at den sætter knolde, når dagene bliver korte. Det er vores kolde årstid. Jeg holder hvert år øje efter blomster, men har endnu ikke set nogle her i haven. Hvis jeg kunne få blomster, så kunne jeg måske også få nogle frø. Med frø kan man begynde at udvælge bedre sorter. Men indtil videre sætter jeg pris på det arbejde andre havefolk gør i mildere egne af europa.

2015 Ocahoest 001
Den samlede oka høst.

På ovenstående billede ses den samlede oka høst. De seks potter til højre er navngivne kloner og frøplanten, de seks potter til venstre er de to gamle kloner.

 

Ps. Vi har gemt noget af alle sorter, så der er noget at plante ud til foråret.

DSCN5937
Oca, Oxalis tuberosa

Nu kunne jeg ikke vente længere. Jeg måtte kigge ned i jorden ved mine oca planter.
I år har flere af knoldene en størrelse jeg synes er fin. Andre år har de været for små. Der er dog stadig mange små knolde, så jeg gravede én plante op, og lod de to andre blive i jorden. Da der hurtigt kan komme sne og dagsfrost, valgte jeg at dække dem med flere lag bobleplast, og nogle brædder hen over. Bladene er døde af frost for længst, men mange af de tykke saftige stængler er stadig friske, og de kan stille og roligt få knoldene til at vokse betydeligt. Jeg vil se, hvor længe jeg tør vente. Nu hvor jeg har gravet nok op til at sætte oca igen næste år, så kan jeg godt vove lade de sidste stå længe endnu. Så kan der måske blive mulighed for at smage dem i år?
I øvrigt bliver det nu så tidligt mørkt, at jeg måtte bruge blitz. Nu ved jeg det er adventstid 🙂

DSCN4716
Oca (Oxalis tuberosa). Små, men smukke

I foråret modtog jeg nogle oca knolde. De blev lagt, og passet rimeligt godt. Men vores efterårsvejr kan jeg ikke gøre så meget ved. Frosten kom tidligt i år, men jeg hørte varslet, og nåede at lægge noget bobleplast over. Det lod jeg derefter ligge. Da der så igen blev varslet frost, og endda med sne, så gravede jeg to planter op, men udbyttet var ikke stort. Derfor valgte jeg at lade den sidste plante blive i jorden, dækket af bobleplast, og nu også dyb sne.

DSCN4713
Hvis knoldene kunne mærke kulde ville de ryste jammerligt 🙂

Den meget længere tid i jorden har de tålt godt. Jord, bobleplast og det tykke lag sne har formået at holde frosten væk fra knoldene. Der har dog været så koldt, at knoldene ikke er større, end hvis jeg havde gravet dem op sammen med de første. Det var ellers mit stille håb, at den ekstra tid i jorden ville øge udbyttet.

Oca bliver nok ikke en vigtig afgrøde i min have, før at Ian Pearson fra Growing Oca, Rhizowen fra Radix og andre får udvalgt nogle kloner, der kan danne knolde langt tidligere under danske forhold (de skal være mindre daglængdefølsomme). Oprindeligt var der det samme problem med kartoflen, men det blev løst ved planteforædling.
Hvem ved, måske er der om 10 år flere danske havefolk i gang med forædling af oca?

Den smukke muslingeskal (Ibskal – fra kammusling) fik jeg sendt fra Anselmo i Asturien, fyldt med hans fine chili. Hans billedgalleri er fyldt med flotte billeder fra hans landsted og fra omegnen.

PS. Spørg mig ikke hvordan oca smager! Endnu drømmer jeg bare.


Flattr this

DSCN3691
Oca (Oxalis Tuberosa)

For nylig fik jeg et tilbud jeg ikke kunne afslå: Send nogle spændende frø, så får du nogle oca knolde i stedet. De kom med posten i går, og er nu sat i potter i drivhuset. Tak til Ian Pearson fra London! Ian skriver en blog om oca – den er særdeles interessant.

I flere år har jeg pænt takket sagt nej, når jeg blev tilbudt oca knolde. De er i familie med skovsyre og lykkekløver, og de indeholder alle oxalsyre. Jeg har været lidt utryg ved at spise for mange oxalsyreholdige grønsager, da det mistænkes for at kunne give nogle mennesker nyresten – og nyresten vil jeg nødig have. Men nu har jeg læst, at hvis oca knoldene får en sollys behandling over nogle uger (i drivhus eller vindueskarm), så bliver de søde og med begrænset oxalsyre – så bliver oca interessant for mig også.