Økologisk planteavl i Danmark

Nu hvor jeg har set korn på Mørdrupgård, og selv dyrker lidt nøgenbyg, fik jeg lyst til at gøre opmærksom på Anders Borgens Youtube video hvor han viser lidt rundt i sine avlsprojekter. Sproget er engelsk. Varighed 9 min. God fornøjelse 🙂

 

Tom Wagner workshop

Et lille udvalg af Tom Wagners kartoffelsorter
Copyright Anja Egeriis anja.egeriis@gmail.com

Tom Wagner fra USA holdt en workshop på den økologiske gård Hegnstrup ved slangerup.

Tom fortalte om sin livslange fascination af kartofler og tomater. I 56 år har han krydset og udvalgt kartofler og tomater, og han har stadig mange ideer til forbedrede sorter. Tom er nok bedst kendt for hans tomat Green Zebra.

Tom Wagner forklarer hvordan vi finder den bedste tomatblomst til frøavl
Copyright Anja Egeriis anja.egeriis@gmail.com

Det er en fornøjelse at gå i detaljen med en så erfaren og praktisk mand som Tom. Han viste hvordan den første blomst i en klase ofte har en deform støvdrager. Formen gør, at den er mere åben for at insekter anbringer blomsterstøv, når vi ellers tror den er selvbestøvet. Han anbefalede også, at vi kigger på den modne tomats blomsterende. Er det et lille punkt var støvdrageren velskabt, er der et større brunt ar har støvdrageren været deform, med forøget risiko for uønsket bestøvning.

Tom lirker støvdragerne af tomatblomsten
Copyright Anja Egeriis anja.egeriis@gmail.com

Tom lirker sikkert støvdragerne af en tomatblomst. Så “banker” han den mod tommelfinger neglen, for at se om der løsnes blomsterstøv. Der kom ikke noget, så den blomst kan han godt krydsbestøve. Han havde også bemærket det grønlige skær der endnu var over støvdragerne.

Tom bestøver en tomatblomst med pensel
Copyright Anja Egeriis anja.egeriis@gmail.com

Så henter han en veludviklet blomst fra en anden tomatsort, banker den let over en brun lerskål og vi kan alle se blomsterstøvet der lander på glasuren. Med spidsen af en lille pensel overfører han blomsterstøvet til støvdrageren på den første tomatblomst. Han fjerner kronbladene, så ingen insekter besøger blomsten, hvorefter han sætter et lille mærke med dato og sortsnavne, inden han fjerner de ældre blomster, så de ikke tager kraften fra den han nu har håndbestøvet.

Vi stimler tæt sammen for at se de små detaljer
Copyright Anja Egeriis anja.egeriis@gmail.com

Tom Wagner tænker i at kombinere gode egenskaber. For både tomater og kartofler gælder det modstandskraft mod kartoffelskimmel. Han ønsker også behårede planter, da insekter har svært ved at trænge ind gennem hårlaget. På den måde begrænses insektskader og de sygdomme som insekterne overfører ved deres bid.

Han har udviklet sorter, der kan blive i jorden indtil de skal spise eller sættes igen i april, uden at spire. Ved hård frost skal de dog have en dyne af halm for ikke at få frost.

Han har også udviklet en CO2 venlig kartoffel. Den er velsmagende, gulkødet og skal kun koge 5 minutter. 75% reduktion af CO2 udslippet ved tilberedningen!

Til den helt lille have har han udviklet kartoffelsorter med pragtfulde kæmpeblomster, billederne fik mig til at tænke på Dahlia/georginer, men nu med mere anvendelige knolde.

Da han ikke selv har jord, er hans arbejde helt afhængigt af at andre vil deltage. Derfor sender Tom mange af sine endnu ikke stabile krydsninger ud til andre, som så ud fra hans anvisninger udvælger planter i de følgende generationer.

En af Toms interessante teknikker kalder han præselektion. Det er når han på de ganske små planter kan se hvilke egenskaber de vil udvikle, og så sorterer dem derefter inden de plantes ud og tager plads for alvor. På de unge blades form kan han aflæse om knoldene bliver runde eller aflange. Når han ønsker kartofler der tåler let frost kigger han efter småplanter der først på aftenen samler bladene og på den måde beskytter det særligt følsomme vækstpunkt hvor de nye blade udvikles fra. Disse teknikker viser hvor dybt han forstår disse planter.

Når kartoffelfrøplanterne så udplantes, så er det meget vigtigt at sætte dem så dybt, at 1-2 af de normale blade bliver begravet i jord, eller får man ikke en ordenligt knoldudvikling.

Tom arbejder for, at vi almindelige mennesker påtager os vores ansvar med at vedligeholde og forbedre arven fra vores forfædre. Han mener vi selv skal lave F1-hybriderne, og i øvrigt bytte frø flittigt, så vi holder den fælles arv vedlige. Vi har råd til et langsigtet perspektiv, hvorimod de få tilbageværende multinationale frøfirmaer er nødt til at avle ud fra et 10-års perspektiv, for at få økonomien til at løbe rundt.

For at lette græsrodsarbejdet med kartofler udvikler han også evnen til frugtsætning, så kartoffelplanter igen kan blive villige til at sætte frø.

Ps. Læs om Tom Wagner på Urtegartneriet dagen efter hos Gourmethaven.dk

 

Vejen til ny frilandspeber

Typiske peberfrugter fra 12 planter af 2. generation efter krydsning af to sorter

I år har jeg dyrket 13 planter af min utilsigtede peberkrydsning. Én plante blev hurtigt syg da den blev udplantet, mange brune pletter på bladene, som faldt af. Den blev rykket sent op, så jeg er sikker på den har smittet de andre planter mest muligt.
Er jeg bindegal – smitte de andre planter? For mig er der en mening med galskaben. Det så ud som om der var en sårbarhed ved denne plante, og ved at lade den smitte de andre, håber jeg at alle sårbare planter bliver afsløret – jeg har ikke fundet andre planter der er modtagelige, kun enkelte ubetydelige pletter på nogle af de andre planter, som de er vokset fra.
Plante 2 har også problemer. Her sidst på sæsonen rådner alle de små umodne frugter. Det sker ikke på nogen af de andre planter, så den skal ikke føres videre til næste generation.

Jeg udplantede planterne i rækkefølge efter hvor langt de var fremme i udviklingen ved udplantningen. Første plante var også først til få røde modne peberfrugter. Men der var i øvrigt ikke tydelig sammenhæng mellem plantens udvikling ved udplantning, og hvor tidligt frugterne modnede. Plante 5 og 6 har slet ikke nået at modne frugter ud over det grønne stadie, hvor andre, ikke mindst plante 11 har båret en rig høst af fuldmodne frugter, og mange flere på vej som før frosten kan høstes grønne.

Det startede som en hemmelig kærlighedsaffære mellem den tyske ‘Roter Augsburger’ og den kroatiske ‘Zlatni Medal’, som i 2007 stod og gnubbede blomster i vinden. Året efter kom alt for en dag, da en af ‘Roter Augsburg’ planterne lignede en mellemting mellem de to. Den kan ses på biledet i en post fra sidste år.
Da ‘Roter Augsburger’ og ‘Zlatni Medal’ er ekstremt tidlige sorter, egnede til friland i Danmark, forstod jeg, at dette er en lykkelig kærlighedsaffære, der med lidt omsorg i de kommende år kan blive til en eller flere nye frilandssorter.

De mange planter med chokoladebrune peberfrugter var en overraskelse, da bedstemor er rød og bedstefar orangerød (vanskeligt at skelne på billederne). De ligner ‘Sweet chocolate’ i farven, måske bør jeg dyrke den til sammenligning?

 

Høstklare auberginefrø

Aubergine (Solanum melongena) på friland, klar til frøhøst

I dag lagde jeg mærke til, at den første aubergine der blev sat i bedet var tørret ind. Den er faktisk halvt tørret ind, halvt rådden, og det er gået ret hurtigt. Det betyder at frøene nu er modne og klar til høst. Det er nu ikke fordi det er en god og produktiv plante, den har kun sat den samme aubergine, planten er meget lille, men den var ekstrem tidligt spiseklar.

Samme frugt 17 juli

Samme frugt 10 juli

Da den er F2 generationen, så er der meget stor variation. Jeg vil egentlig hellere have auberginer som er større. Dem er der heldigvis også mange af, selv om de ikke var helt så tidlige. Inden jeg har en stabil sort må jeg regne med at udvælge planter over en længere årrække, og dermed også få skuffelser mange gange. Men det er spændende og det hele værd.

Auberginer i denne størrelse på friland er hvad jeg drømmer om. Det er lykkedes med denne plante, men kan jeg stabilisere denne størrelse, og stadig høste frugter på friland år efter år?

 

Mere melon

Fjerde frilandsmelon i 2008

I dag høstede jeg pludselig 4 meloner på én dag. De to fuldt modne, to andre havde sluppet ranken, men skal nok eftermodne et par dage.
Den fjerde melon er typisk for de pænt store frilandsmeloner, vejer 262 gram, har en nettet overflade og sødt aromatisk kød. Glimrende størrelse til to personer.

Femte frilandsmelon i 2008

Den femte melon er en egoistmelon, passende til én person. Den vejer 130 gram, har ligeledes nettet overflade og sødt aromatisk kød. De fleste af frøene er ikke udviklet, men enkelte ser fine ud.

Frøene lægger jeg i et glas vand, tilsat en knivsspids enzymvaskepulver, natten over. Næste dag er de gode frø sunket til bunds, og de dårlige flydere kan hældes fra. Derefter vasker jeg frøene i en sigte, og tørrer frøene på en lille tallerken.