I vinter inviterede Rapael Maier mig til at deltage i et europæisk forædlingssamarbejde – kan vi selektere velsmagende passionsfrugter til dyrkning på friland?
Min opgave er at så 10 frø efter nogle krydsninger, hvor almindelig passionsblomst er kernen. Den kan ses som gamle planter enkelte steder i Danmark. De er lidt vanskelige at spire, og jeg har da heller ikke haft held til det. Muligvis fordi jeg ikke har et stabilt meget varmt (over 26°C) sted i huset.
Til mit held fulgte der også 10 frø af stinkende passionsblomst med. Ét frø spirede glad og har vokset, blomstret og sat 13 frugter. Stinkende synes jeg er misvisende, jeg har på intet tidspunkt oplevet nogen grim lugt. Eneste lugt har været den liflige aroma i den lille frugt som modnede i dag.
Vinteren var hård ved mine flerårige kål. Ikke temperaturen, men de mange dage sidst på vinteren, hvor solen brændte skarpt på bladene i dagfrost. Af Daubenton overlevede kun en stikling, sat i en potte i drivhuset, tænkt til at glæde andre havefolk. Også Vivis fantastiske krydsninger meldte pas. Tilbage er en spansk vildkål og nogle planter, som er opstået her i haven, med Italiensk palmekål som moderplante, og nogle af de afdøde flerårige som fader. Disse planter har stået imellem de andre kål, og i modsætning til de afdøde, så har de på ingen måde ladet sig påvirke af vinterfrostsolen. Planterne har lignet fodermarvkål, med spor af palmekål 🙂
Den spanske vildkål har også været helt upåvirket af vinteren. Den er også ret upåvirket af alt andet. Selv er jeg dog ikke upåvirket, når jeg smager på den. Om sommeren brænder den som peberrod! Men efterår og vinter er den blid som et lam.
Alle de overlevende kål er ved at sætte frø
Lige nu er kålbedet en jungle af kålskulper og humle. Humlen burde jeg selvfølgelig fjerne, men man skal være forsigtig med at pusle og pleje for meget, når man laver planteforædling. Planter der klarer sig under forædlingen i mindre ideelle vilkår, resulterer i planter, der er lettere at dyrke på langt sigt – hvis de overlever, vel at mærke.
Frøene i disse skulper anser jeg for værdifulde. Forældrene er frøplanter, der har overlevet en dræbervinter. Med Italiensk palmekål som bedstemor, så kunne der også dukke kulinarisk guld op i kommende generationer, hvis man er opmærksom. Dog vil de vilde dyr også elske de kulinarisk bedste planter, så her skal tingene afbalanceres. Og så er det måske godt, at den spanske vildkål også har deltaget i blomstringen, og kan give nogle af næste års frøplanter et spark af peberrod i sommertiden. Bedst er måske den kålplante, som er vildt stærk om sommeren, men giver palmekålens smag plads i efterår og vinter 🙂
Stængelskud på en blomstrende kålplante
De fleste ville have fjernet alle eller de fleste af blomsterskuddene, for at kålplanten kan overleve blomstringen. Jeg har dog kun spist ganske få af skuddende, da jeg ønsker en kållinie, der kan overleve at blomstre. Jeg er overbevist om, at de derved bliver mere stabilt flerårige. Derfor glæder det mig at finde nye skud nederst på stænglerne, samtidigt med at frøene udvikles. Det er vist fysiologisk noget med, hvordan hormonernes sendes rundt i planten.
Selvsået kål, flerårige forældreplanter
I en gammel sammenfalden dynge tang har jeg fundet en masse selvsåede frøplanter. Der er tydelig diversitet, når jeg ser på stængelfarve og kanten af bladene. Spændende hvad de vil udvikle sig til. I første omgang bliver de stående, og så ser jeg hvilke som overlever vinteren.
I stendiget mod fjorden er der også dukke frøplanter op mellem stenene. Det er måske et godt voksested for en undsluppen kål?
Sidste høst af bælge. Phaseolus vulgaris Prinsesse NGB18186 x Blauhilde F2
Årets bedste bønnekryds har helt sikkert været det utilsigtede mellem Prinsesse NGB18186 og Blauhilde. Det er F2 generationen jeg har dyrket, og frøene deraf er F3. Derfor vil du se mig bruge F2 og F3 på en måske lidt forvirrende måde. Årets F3 frø vil spire til næste års F3 planter, hvis frø så vil være F4. En lille krølle på dette er, at skindet på frøene er dannet af moderplantens celler, og derfor viser noget om F2 generationen, selv om kimet inde i frøet er F3. Hold tungen lige i munden, eller nyd blot billederne.
Der er mange fine bælge i denne F2 generation
Der er meget stor variation i bælgenes form og farve her i F2 generationen, og i næste F3 generation kan der dukke flere vigende egenskaber op i bønnebedet. Nogle af bønnerne er fantastisk lange. Andre er krumme, charmerende, og noget man tidligere har gjort en dyd af at avle væk fra. Lige bælge ser bedre ud i forbrugernes øjne. Det er dog ikke sikkert, at jeg som haveejer ser på det med samme øjne. Jeg har læst om tyske “posthornsbønner”, voksbønner der er gule og særligt krumme, så de leder tankerne hen på gamle dages posthorn.
F3 bønnefrø.
Hvert billede i ovenstående mosaik viser en høst af bønnefrø. I den første høst er der kun frø fra de tidligste individer. Fra disse planter er der formentlig også frø i de følgende høstportioner.
Nogle ganske få frø er meget mørke. De ser ud til at være fra en bælg ved første høst og en bælg fra en senere høst. Derfor tror jeg den plante har sat flere bælge, men hvor farven har været “negativ”, som man tit ser det blandt bønner der er flammede og spraglede.
Aubergine forædlingslinie 1 F4 (øverste række er noget af forædlingslinie 3)
Aubergine forædlingslinie 3 F3
På billedet herover ses høsten fra auberginebedet ude i køkkenhaven. Planterne af forædlingslinie 1 er lavet af frø fra 2012 høstet i drivhus. Derfor er denne linie en generation foran forædlingslinie 3, som er lavet af frø fra friland i 2009. Siden 2009 har jeg høstet mængder af auberginer på friland, men der har ingen fremdrift været i forædlingsarbejdet, ingen nye generationer, før jeg sidste år satte nogle planter af forædlingslinie 1 i drivhus, og fik en ny generation, dog uden at vide noget om deres frilandsegnethed. Jeg har brugt årene siden 2009 til at fastslå hvilke frøposer fra 2009 høsten der hyppigst giver de bedste planter. Det er værdifuldt, skønt det ikke frembringer nye generationer, for så kan jeg koncentrer mig om at få lavet flest muligt planter fra de bedste frøposer.
Frø fra en enkelt frilandsaubergine
Aldrig har jeg høstet så mange auberginefrø. Der var næsten ingen modne auberginer, som ikke indeholdt frø, og nogle af dem indeholdt mere frø end jeg selv når at få brugt inden de engang bliver for gamle. Frøene ser ud til at være af prima kvalitet. Et auberginefrøenes jubelår!
Poserne med auberginefrø fra friland
Med så mange frø venter der et arbejde med at finde de bedste frøposer, dvs. de poser der mest pålideligt kan sætte flotte auberginer på friland i min køkkenhave.
Auberginebedet kort efter udplantningen i juni
Det nytilplantede auberginebed så nydeligt ud, senere kom der meget ukrudt i den gode og velvandede jord, både selvsået grønkål og mælkebøtter, som fik lov at stå, og nu giver en vinterhøst.
Da jeg ikke selv når at bruge alle mine auberginefrø vil jeg dele med interesserede. I Danmark gennem foreningen Frøsamlerne: Frøsamlerne
Igen i år måtte jeg ty til de snart gamle frø fra 2009. Nu håber jeg snart på en varm sommer, så jeg igen kan høste gode frø. I år spiste vi hele høsten. Jeg høstede 30 september, og i den følgende uge frådsede vi i egne auberginer.
Rima F3 No.3
Den frøpose fra 2009 hvor jeg har skrevet “Rima F3 No.3” er en guldgrube. Det er uden tvivl min bedste auberginefrøpose. I år gav lidt over halvdelen af planterne frugt på friland (efter forkultivering som de andre år) trods en kølig sommer. Jeg har dog troet så lidt på muligheden for frø, at vi har spist dem allesammen, bortset fra én, hvor der viste sig nogle frø, der måske kan modne.
I drivhuset har jeg haft deres fætre og kusiner, Rima F3 No.1. Det gjorde jeg for med større sikkerhed at høste frø. Da det er tredje år på friland uden frøhøst af auberginerne, så afprøver jeg en ny strategi. Skal jeg dyrke mine frøplanter i drivhus, gemmer frø fra hver frugt separat og nummereret? Så kan jeg lave sammenlignende dyrkning på friland, og fra den bedste frøpose lave næste generation i drivhus det følgende år. Det vil ikke være helt så dogmatisk planteforædling, men måske vil det speede processen op? Hvis jeg så mine Rima F3 No.1. frø næste år, så får jeg et fingerpeg på om det er en løsning i nogle generationer. Jeg ville jo helst, at jeg kan høste mine frø fra frilandsplanter, skønt måske ikke hvert år.
Skrubtudsens have 