DSCN6421
Åbnet bønneblomst, klar til at bestøve en anden blomst

Fra Asturien i nordspanien har jeg fået en dejlig velsmagende stor hvid tørre stangbønne. Men den er lidt sen, og giver derfor ikke så stort et udbytte her i min have. Jeg har prøvet 3 sorter af denne asturiske bønne, ingen af dem lever op til mine ønsker. De to af dem har jeg endda fået tilsendt af en haveejer i Asturien. Det skulle være de tidligste sorter de råder over i Asturien.
Så er der jo ikke andet at gøre, end at lave sin egen stangbønne af denne type.

DSCN6420
Bønne Fabada da Asturias

Fabada da Asturias var den første stangbønne af denne type jeg fik fra Gerhard Bohl i Tyskland. Siden fik jeg Andecha, som også er en stangbønne, og endnu større hvide frø.

DSCN6416
Bønne Andecha

Hvad skal jeg så krydse dem med? Det skal selvfølgelig være en tidlig bønne, for det eneste jeg er utilfreds med er at de er sene til at modne.
Et oplagt valg kunne være en tidlig buskbønne, men jeg vil have en stangbønne, da de giver langt større udbytte per areal. I min parcelhushave kan jeg sagtens finde grene til bønnestativer.
Derfor vil jeg prøve med tidlige stangbønner.

DSCN6418
Bønne Carré de Caen

Stangbønnen Carré de Caen viste sig sidste år at fungere i en våd sommer. Den groede, blomstrede, satte bønner i et væk. Den minder også en del om de asturiske bønner, hvid og velsmagende, men bønnerne er meget små. Så den vil jeg bruge.

DSCN6419
Bønne Chabarowsk

Stangbønnen Chabarowsk gror rigtigt godt i min have, og er den første jeg har der modner tørrebønner. Det er en borlotto-type, men pga. sin tidlighed skal den prøves alligevel.

Normalt er bønner selvbestøvende, før blomsten åbner sig. Derfor skal Bestøvningen ske før blomsten åbner sig. Men hvornår? Jeg kiggede efter i Carop Deppes bog Breed Your Own Vegetable Varieties. Nu hun er heller ikke sikker, men gætter på, at det forholder sig som med ærter. Moderplante blomsten skal være ret lille, men ikke helt spæd. Faderplante blomsten må gerne være åbnet samme dag.

Både støvfang og støvdragere sidder stramt indhyllet i en sneglehuslignende spiral formet af det nederste kronblad, kølen. Sålænge støvfang og støvdragere sidder derinde, er det udelukket at krydse dem. Derfor skal kølen fjernes. Det brugte jeg tre blomster på at lære til husbehov. Det vigtigste var at lære at få fat i den ene side af kølen med en fin pincet, og så trække skråt, nærmest i en sneglegangsbevægelse. Sneglegangen kan anes på det andet billede fra toppen (Fabada da Asturias). Så glider den ene side af kølen op, og med endnu mere gefühl kan den anden så trækkes lidt fri forneden, inden et pincetgreb i toppen kan lirke “sneglehuset” af herlighederne, som det kan ses på det øverste billede.
Det er selvfølgelig endnu sværere med moderplantens blomst, da den jo skal forblive på planten. Det gik også galt et par gange, hvor jeg i min iver for at følge sneglegangen i mine bevægelser kom til at trække blomsten af planten – og så bliver der ingen bønner af den blomst.

DSCN6428
Nykrydset bønneblomst med støvfangene i krog

Faderblomsten gøres klar først, da pollen er mere robust end støvfanget. Pollen skal jo kunne tåle en tur rundt i verden i kropshårene på en bi. Når begge er klar er der flere muligheder. Enten kan man gøre som normalt ved håndpollinering, overføre støv direkte fra støvdragere til støvfang. Hos bønner, der normalt selvbestøver, kan man også bruge det pollen der sidder på faderblomstens støvfang. Støvfangene ender i en spiral, så de kan simpelthen kroges sammen, og mon ikke pollen løsner sig fra det visnende faderblomst støvfang? Carol Deppe skriver, at der er væsentligt mere held med støvfang til støvfang pollineringsmetoden. Jeg bruger livrem og seler, bruger først støvdragerne som pensler, der skal male en gul miniature på støvfanget, hvorefter jeg hægter de to støvfang i krog.

017
De færdigtbestøvede bønnekryds
A: Carré de Caen x Andecha
C: Andecha x Chabarowsk
F: Chabarowsk x Fabada da Asturias

For at beskytte støvfange mod udtørring i sommersolen sætter jeg malertape omkring. Bemærk, at tapen hæfter på resterne af kronbladene, men ikke rører ved bægerbladene. Tapen skal falde af sammen med kronbladene, når bælgen vokser i længden. Hvis tapen sidder helt op om bægerbladene (som er sammenvokset til et grønt bæger), så kan den spæde bælg måske knække i forsøget på at bryde ud. Et andet stykke sidder oppe om blomstestængelen, så det ikke falder af sammen med blomsten, men markerer, at denne blomst er krydset. Til sidst skriver jeg et bogstav med en vandfast pen på det øverste tape, og brækker evt. ældre blomster af i samme blomsterklase, så de ikke tager energien og får mit kryds til at abortere.
Nu krydser jeg fingre, og håber at se bælgen udvikle sig om en uges tid. Jeg kan vist ikke gøre mere før det er tid at høste.

DSCN5881
Auberginer til eftermodning af frø

Endnu et skridt i forsøget på at forædle en frilandsaubergine

Så kom dagen, hvor jeg tror at auberginernes udvikling i haven stopper nu hvor efteråret bliver køligere. Derfor tog jeg saksen frem og klippede alle planterne af ved roden. Jeg havde planterne spredt ud over bedet, men kunne nu grave etiketterne op af jorden ved hver plante, og sortere efter hvem der var forældre i sidste generation. Det giver mig et indtryk af værdien af forældreplanterne i forædlingsarbejdet – det er vist det Carol Deppe kalder “Power Breeding”. Hvad det betyder forstår man nok bedst, hvis man forestiller sig, hvordan det ville se ud, hvis jeg blot havde blandet planterne som de stod i haven, uden information om forældreplanterne.

DSCN5874
Rima F3 No.1

Moderplanten til Rima F3 No.1 satte i sin tid lynhurtigt en lillebitte aubergine, som var så tidlig, at den modnede frøene, rådnede og tørrede ind, men de andre planter stadig kæmpede for at sætte frugter. I år er planten til højre særlig interessant, for den har sat 4 flotte store frugter på friland. Mine fliser måler 40x40cm til sammenligning.

DSCN5875
Rima F3 No.2 og i kassen frugterne fra den bedste plante af Rima F3 No.1

Moderplanten til Rima F3 No.2 er vist ikke noget at samle på. Én plante satte en gnalling, en anden slet ingenting! Ingen grund til at dykke ned i den frøpose en anden gang, se det er Power Breeding!

DSCN5877
Rima F3 No.3

Moderplanten til Rima F3 No.3 har til gengæld krudt i sig, og det er arveligt! Alle planterne satte frugter, næsten alle oppe i den attraktive størrelse. 3 ud af 7 planter satte endog rigeligt med frugter i den helt store størrelse!
En favoritfrøpose er fundet. Håber virkeligt jeg får frø ud af bare nogle af frugterne.

DSCN5880
Rima F3 “Største frugt i F2 generationen”

Denne havde jeg allerflest af sidste år, da moderplanten havde så stor en frugt. Sidste år gav den dog intet, hvor flere af de andre dog gav lidt, dog uden at sætte frø. Derfor er det ikke min favoritlinie (Power Breeding igen), men da jeg ikke vil risikere at miste mulige frø, så har jeg alligevel gemt de største frugter til eftermodning – tænk hvis det var de eneste der laver frø i år!

DSCN5882
Til kokken 🙂

Til sidst var der alle de dejlige, blanke og spændstige auberginer som aldrig vil nå at danne frø. De skal tilberedes i køkkenet og nydes i maden en af dagene. Min drøm er at nå derhen, hvor de fleste auberginer kan gå i køkkenet. Men så længe forædlingsarbejdet ikke er mere konsolideret, må jeg primært prøve at lave frø.

DSCN5502
Aubergine Solanum melongena

I dag kom der farve i den første aubergineblomst. Dette år er en gentagelse af sidste år, hvor jeg ikke fik nogle frø ud af det – det var for koldt. Jeg har blot blandet linierne lidt anderledes. Ikke så mange fra de linier der ikke satte frugt sidste år, flere fra dem der var frugtbare i kulden. På den måde kan sidste års katastofe bruges til udvælge de bedste linier. Forhåbentlig kan jeg høste frø i år – eller skal jeg endnu engang høste erfaringer uden frø?


Flattr this

DSCN4554
Farthest North Melon Mix (Cucumis melo)

Dette indlæg burde være skrevet for en måned siden, men nu kommer det.

I år blev melonerne dyrket efter dogme metoden. Ikke af lyst, men af nød. Og at der overhovedet modnede meloner er lidt af et mirakel i denne regnfulde sommer.

De to dogme regler er:
1-Så direkte på friland, ingen forkultur! Melonerne blev sået 5. juni. De andre år har jeg sået 1. maj inde i husets varme.
2-Ingen afdækning, hverken plastic eller fiberdug. Ingen sort plastic på jorden så den varmes op. Heller ingen plastic eller fiberdug over planterne i starten eller når vejret bliver koldt.

Især én plante stortrivedes, og voksede hurtigere og blev større end mine græskarplanter (De kunne heller ikke lide det kolde vejr). Den satte fire frugter der hver vejede næsten 250 gram og smagte godt, skønt ikke helt fantastisk. Men fantastisk smag kan jeg nok ikke forvente efter en så regnfuld august måned. Smagen var dog bedre end de fleste supermarked meloner kan præstere.

Jeg såede 47 portioner á 6 frø, heraf 41 portioner Farthest North Melon Mix, de sidste 6 portioner var Sweet Granite, Ananas Melon, Streits Freiland Grüngenetz, Rodond, Piel de Sapo og De Bellegarde (12 frø). Skønt de sidste 6 portioner alle lavede 1-2 planter, blev der ingen modne meloner ud af det.
Af Farthest North Melon Mix var der 21 portioner der ikke spirede. 14 portioner spirede 1-4 planter, men gav ingen modne meloner. 6 portioner spirede 17 planter, hvoraf mange gav modne meloner, men ikke alle. I alt høstede jeg 17 meloner efter dogmemetoden – jeg var for pessimistisk i juni måned!

042collage
Nogle af året meloner, mens de endnu ligger i bedet


Flattr this

DSCN4558
Årets største frilandsauberginer

Efteråret er kommet, og jeg tror ikke auberginerne udvikler sig mere på friland. Derfor høstede jeg alle planterne i dag. Set i forhold til mine forventninger da jeg satte planterne ud i juni måned, så er det en god høst. Jeg troede slet ikke på at det ville lykkes i år, da maj måned var kold, og planterne derfor små og underudviklede da de kom ud i haven. I år satte jeg to tidlige sorter ud til sammenligning, Apple Green og Ping Tung Long. Af de to var det kun Apple Green der evnede at sætte en frugt.

Jeg har holdt styr på hvilken frugt fra sidste år hver plante er sået efter.
15 planter efter den største frugt gav ingenting 😦 (Det var denne frugt jeg satsede på)
3 planter efter den tykke tunge frugt gav én plante med en flot stor frugt
2 planter efter den helt lille men meget tidligt modne frugt gav to planter med flot stor frugt 🙂
2 planter efter en moderat stor frugt gav ingenting – men måske skulle jeg så flere af dem?
2 planter efter en anden moderat stor frugt gav heller intet – men skal måske også prøves igen?

Nu ligger frugterne inden døre og eftermodner til ind i november eller december. Hvis der er frø i dem, kan jeg da tage dem ud til tørring.

Jeg har nogle overvejelser at gøre over vinteren:
Vil jeg satse på en stamme efter den lille, men tidlige frugt høstet sidste år? Skal jeg evt. krydse den med en plante fra sidste års største frugt?
Hvordan kan to planter efter sådan en lille frugt give stort set lige så store frugter, som den der kom på kun den ene af to planter efter den meget større frugt? Er det et tilfælde, eller vil jeg få samme resultat hvis jeg næste år planter 10 af hver?

DSCN4559
Miniauberginer

Der var en bonus, i form af miniauberginer. Frugter, der slet ikke kan nå at modne frø, men kan bruges i køkkenet.

Bagsiden er, at de fleste planter ikke havde frugter. Det kan virke noget nytteløst, men er nødvendigt, hvis jeg skal udvælge planter der er hårdføre nok til at klare sig. Får jeg med tiden en hårdfør stamme kan jeg udvælge frugter fra de bedste planter, og spise de andre planters frugter – jeg håber at nå dertil om få år!


Flattr this

Tilføjelse 15 oktober 2010
Ingen af de tre frugter indeholdt frø. Det bringer dog stadig mit forædlingsprojekt fremad, da jeg nu ved hvilke frøposer der inderholder de bedste frø til en dårlig sommer. Forhåbentlig bringer dette mig nærmere en letdyrket frilandsaubergine.