DSCN3691
Oca (Oxalis Tuberosa)

For nylig fik jeg et tilbud jeg ikke kunne afslå: Send nogle spændende frø, så får du nogle oca knolde i stedet. De kom med posten i går, og er nu sat i potter i drivhuset. Tak til Ian Pearson fra London! Ian skriver en blog om oca – den er særdeles interessant.

I flere år har jeg pænt takket sagt nej, når jeg blev tilbudt oca knolde. De er i familie med skovsyre og lykkekløver, og de indeholder alle oxalsyre. Jeg har været lidt utryg ved at spise for mange oxalsyreholdige grønsager, da det mistænkes for at kunne give nogle mennesker nyresten – og nyresten vil jeg nødig have. Men nu har jeg læst, at hvis oca knoldene får en sollys behandling over nogle uger (i drivhus eller vindueskarm), så bliver de søde og med begrænset oxalsyre – så bliver oca interessant for mig også.

Reklamer

DSCN3598
Årets ulluco (Ullucus tuberosus) høst, til venstre “Pisac”, til højre “Cusco”

Denne gang lykkedes det at få en lille høst af ulluco knolde. Jeg fik tre forskellige sorter, den ene døde, og af de to jeg har høstet er det kun den fra Cusco, som er værd at dyrke videre. Det er nu ikke fordi knoldene er blevet ret store. Til deres undskyldning vil jeg bemærke, at de spirede meget sent, efter sankthans. De var også lige kommet fra andesbjergene, så måske skal de have et par sæsoner, før de finder sig til rette. Det kan også få mig til at prøve den fra Pisac, selv om den ikke ligner noget der kan blive umagen værd.
Sammenlign størrelsen med de originale knolde herunder:

DSCN2492
Det var disse tre knolde jeg lagde i foråret
Den mindste knold til højre spirede, men døde derefter.

Jeg var bortrejst en uge i december, og da jeg kom hjem var potterne med ulluco i drivhuset gennemfrosne. Det varede endnu en uge, inden jeg fik gravet dem op af potterne, om reddet ind i huset. Dem der lå øverst i potten døde af frosten, men dem længere nede har overlevet, trods at pottemulden var gennem frossen. enkelte viste først skaderne efter en uge udendørs.

Spørg ikke hvordan de smager! Jeg har ikke prøvet dem endnu. Jeg tror der er en del andre havefolk der gerne vil prøve at dyrke dem, så i år skal de alle bruges til at lægge igen til foråret.

Ulluco – igen en ældre post

DSCN2428
Jordskokker Helianthus tuberosus

Skal én enkelt køkkenurt fremhæves som let at dyrke med stort udbytte kan jeg kun tænke på jordskokker. Man skal kun lægge den én gang, så har man den voksende samme sted i mange år. I vinterhalvåret graver man de knolde op man skal bruge. I sommerhalvåret giver man den fred, og får mere tid til de andre gøremål i haven. Det betaler sig at undersøge markedet for jordskokker inden man lægger sin første i jorden. Smagen varierer en del, så man skal finde de sorter der falder i ens smag. Højden varierer meget, så det er klogt at overveje, om det skal være dværg, mandshøj eller gigantisk høj. Nogle blomstrer med små gule solsikker, andre når ikke at blomstre i Danmark.

Min jordskok er 2½m høj, blomstrer smukt hvert år, og har kunnet indpasses i mit staudebed. Arbejdet består udelukkende i at høste. Men jeg har også en klon der ikke løber ret langt ud til siderne. Høstarbejdet er vigtigt, man kan næsten ikke høste for mange, der vil altid gemme sig en stump i jorden der skyder igen, men høster man ikke nok kommer der for mange skud næste år. Så må man tynde ud i skuddene, eller finde sig i små knortede knolde.

Det siges, at jordskokker skal bruges som kartofler. Jeg er dybt uenig. Koger man jordskokker som kartofler holder man hurtigt op med at nyde dem. Det bliver en trist pligtspise. Tilberedningen skal fremhæve jordskokkernes særlige karakter.

Jordskokker er fine rå, snittet i skiver, sprøde med nøddesmag afhængig af sort. De er også fine i en blendet suppe af halvt jordskokker, halvt kartofler. Suppen kan tilsmages og dekoreres på forskellig vis. Jeg er glad for lidt porre eller hvidløg i suppen, og et drys rejer på toppen. Drysset kan være ristede brødtern, champions eller finthakkede krydderurter.