DSCN2163
Tre nye kloner af hvidløg (Allium sativum) fra Sibirien

På en tur til Irkutsk i Sibirien mødte jeg mange dejlige mennesker. Da de fandt ud af at jeg har “hvidløgsfeber” skaffede de mig tre kloner.

Øverst er et slangehvidløg som Tamara og Sasha har dyrket i deres datcha i mange år. En datcha er nærmest en hybrid mellem en kolonihave og et sommerhus. De fortalte mig, at det er et meget stærkt hvidløg, som de har dyrket i mange år, hvor mange har de glemt, men de har ikke altid haft det. De lægger fed eller topløg 10 cm dybt i oktober – det morede Sasha, at jeg også lægger hvidløg i oktober. Han gjorde meget ud af at forny sorten ved at sætte topløg med fire til fem års mellemrum, så får man de største hvidløg siger Sasha.

Nederst til venstre er et flettehvidløg som Ludmilla og Leonid har dyrket i deres datcha i otte år. De har det fra Marija, Ludmillas mor, som dyrkede det i umindelige tider, indtil hun måtte sælge sin datcha, da det blev for hårdt arbejde for en ældre dame. De fortæller at det er et lille hvidløg som skal lægges i april, de gav mig en russisk såkalender med de rette dage. Det høstes ret sent, i august. De synes smagen er markant bedre end andre hvidløg, mildere og mere nuanceret, derfor foretrækker de denne klon trods det mindre udbytte. Jeg kan huske dette hvidløg fra mit besøg hjemme hos Marija i 1993. Dengang tænkte jeg, at det var klejnt lille hvidløg, og jeg fik ikke lejlighed til at spørge til det. Da jeg for nogle år siden hørte at hun havde solgt sin datcha, troede jeg også at det var slut med det lille hvidløg. Selvom det først skal lægges til april, vil jeg som en sikkerhed og et forsøg lægge nogle fed før jul.

Nederst til højre er et slangehvidløg købt på markedet i Irkutsk nær teaterskolen. Den søde ældre dame blev ligefrem stolt af, at en udlænding interesserede sig for hendes hvidløg. Det er stærktsmagende og med stærkt farvede skæl. Hun fortæller at det skal lægges i oktober. Hun har dyrket det i mange år, men husker ikke hvor længe. Jeg checker roden, og er sikker på at det ikke er et importeret kinesisk hvidløg, som der sælges mange af på markedet. De kinesiske er altså også gode, men nu var jeg ude efter nogle kloner fra sibiriske haver.

Havefolk over hele jorden er fantastiske til at prøve nyt, bevare det gode og dele det bedste 🙂
Tak til de gode folk i Sibirien.

BiskopensGraaaert1085
markært ‘Biskopens gråært’

På frøkurset blev der byttet frø i stor stil de første aften (og i pauserne de følgende dage). Jeg har lyst til at præsentere nogle af mine nyanskaffelser.

‘Biskopens gråært’ er en af de få ærtesorter med helt lilla frø. Det er en gråært, den gammeldags markært som var basiskost i norden i ældre tid. Nu hvor vi har fået hungersnød på afstand skal gråærterne genopdages kulinarisk. Nu hvor det nordiske køkken er moderne håber jeg en stjernekok får mod på at udforske gråærterne, for det er lykkedes at bevare en stor skat på dette område.
Dette er en svensk arvesort.

goroh1069
Russisk arvesort ‘Goroh’

Ærten ‘Goroh’ er en gammel arvesort fra Kalmutskaya regionen i Rusland. Den har hvide blomster og ret små runde grønne frø, der tørre til gult. Oprindelig fra Dr. Tatiana Veronina (Moskva), via Seed Savers Exchange og norsk frøsamler til Danmark. Det angives at den både kan spises som sukkerært og at den som tørret ært er god og hurtig at koge suppe af.

GoldofBacau1080
voksstangbønne ‘Gold of Bacau’

Denne voksstangbønne har lange brede bælge, og den er tidlig af en romano-type. Fra den nordlige rumænske by Bacau, via Seed Savers Exchange. Smagen siges at være fantastisk, så den glæder jeg mig til.

Bean04-2006 1071
Russisk buskbønne ‘Bean 04-2006’

Bean05-2006 1075
Russisk buskbønne ‘Bean 05-2006’

Disse to russiske arvesorter har Frøsamlerne fået fra Lothar Juffa i Østfriesland, Tyskland. De kommer begge fra volgatyske familier, bosat nær Omsk i Sibirien. Zarina Katharina de store indkaldte mange tyske bønder, som hun gav jord ved Volgafloden. Stalin likviderede mange, og resten flyttede han til Sibirien, hvor de har boet de siden. Begge er tidlige og yderige tørrebønner, den sidste lidt tidligere og lidt højere. Jeg er ved at udvikle en svaghed for volgatyskernes sorter, da jeg kun har gode erfaringer med dem – de har stået deres prøve i en barsk verden.