Rensede auberginefrø tørre i en lille sigte over et krus

I sensommervarmen har auberginerne udviklet sig godt. To af de frugter jeg markerede til frø, var i dag begyndt at rådne. Det lyder fælt, men for en aubeginefrøsamler, så er det et fantastisk syn. Det lover gode modne frø, og giver en lov til at tage frøene ud samme dag, frem for at vente til en grå novemberdag, som det ofte er tilfældet.

Så frugtbar kan en aubergineplante være, selv med en frugt reserveret til frø

På billedet ses den ene aubergine til frø, den er gulliggrumset i farven, for det bliver auberginer, når de modner til frø. De er langt forbi spisestadiet, hvor de er blanke, og lilla (eller hvilken farve sorten har). De spisemodne auberginer er nu plukket, og det var ikke første eller sidste høst fra denne plante. Da her er en del dræbersnegle, har jeg afisoleret en gammel elledning, og viklet den omkring stammen, og frugten, som er så lang, at den hænger ned og kunne røre kanten af potten. Det har virket godt, selv om det måske ikke vil virke i alle situationer.

Den anden plante står i urtebedet i frugthaven. Den har ikke sat så mange frugter, men bedet ligger også i skovbrynet skygge, og jorden er gennemhullet af mosegrisens og mulvarpens gange, som vist nok er fælles her i haven. Mindre sol og koldere jord er noget der tydeligt viser sig i auberginernes trivsel.

Tilbage i urtebedet er der stadig to af aubergineplanterne, som bærer frugter reserveret til frø. De udvikler sig lovende, men er endnu ikke høstmodne. Faktisk plejer jeg først at høste auberginer til frø tredje uge i september, og de allerfleste skal da eftermodne i stuevarmen frem til november, inden det er muligt at høste gode frø.

Jeg såede ikke nogen auberginer i år, for jeg tænkte, at jeg ikke ville have overskud til at passe dem. Da AnneMarie Sørensen hørte dette, tilbød hun, at jeg kunne få hendes overskudsplanter. Hun har oprindeligt fået sin auberginefrø fra mig, og har selv undervejs lavet frø. Muligvis er der krydset andet ind i dem, hvilket kun er godt. Hun sår 15. februar, hvilket har givet planterne et stort forspring frem for når jeg tidligere såede 21. marts. Jeg har vist lært noget her, og har også bedre mulighed for at have forspirede planter stående i stuevarmen her i det nye hus. Den sene såning var timet til den begrænsede plads i det gamle hus.

Jeg er flyttet, fra en have med meget tung lerjord, til en have med sandjord. Auberginerne er helt klart glade for sandjorden. I lerjorden var det nødvendigt at grave render med kompost og frisk hestegødning. Her i lerjorden havde jeg ikke tid til at få det gjort, så de kom bare ned i jorden, og det er gået fantastisk. Jeg har vandet dem ind i mellem, med tempereret vand, så det ikke var koldt direkte fra vandhanen.

Vådrensning af auberginefrø

Rensningen af auberginefrø foregår vådt. Jeg skærer den nederste del af frugten ned i en skål med vand. Frøene sidder efter min erfaring altid i den nederste tredjedel, en sjælden gang kan de nå op nær halvdelen. Det ser man, mens man skærer. Kniven må gerne være lidt sløv, så den ikke beskadiger frøene.

Når alle dele af auberginen der indeholder frø ligger i skålen med vand, så får de en ordentlig gennemæltning. Frøene kommer fri af frugtkødet, nogle synker til bunden, andre flyder ovenpå, sammen med frugtkødet. Det er så heldigt, at de frø der synker, det er de gode frø, som kan spire. Ved forsigtigt at hælde vandet fra nogle gange, ligger der kun de gode, tunge frø tilbage i skålen. Nu hælder jeg dem over i en sigte, hvor de kan ligger og tørre godt, inden de pakkes i frøposer.

Nå jeg pakker frøene, så pakker jeg fra hver auberginefrugt separat. Nogle gange viser det sig, at en frugt alligevel ikke har lavet gode frø, eller de spirer for dårligt. Så kan jeg nemt finde frem til de gode frøposer i de kommende år – de poser markerer jeg med tre stjerne, så jeg ikke glemmer, at det er gode frø. De gode frø holder i mange år, måske 10 år, så det er vigtigt at kunne genkende posen.