DSCN7532
Mælkebøtte og Petrowsky majroe frisk fra haven

Der er altid noget at høste i haven, blot man kan komme i jorden. Her er det mælkebøtte og majroe. De blev til en dejlig salat, med lidt salt, peber, olivenolie og eddike.

DSCN7536
Den friske decembersalat

Da jeg var yngre kunne jeg næsten ikke spise mælkebøtte, og kun blade tidligt forår. Min smag har ændret sig, og jeg er mindre glad for sødt, og mere glad for de bitre nyancer i maden. I sommer opdagede jeg, at grønne mælkebøtteblade plukket midt i juli har en dejlig bitter og nøddeagtig smag. Her i december smager mælkebøtterne nærmest sødt og nøddeagtigt. Den søde smag har dog en anden og mere tilfredsstillende karakter end traditionelt sukkersødt. De bitre smage tilfredsstiller og mætter, som det også kan opleves, hvis man spiser traditionel mørk chokolade (vær opmærksom på, at de store firmaer er begyndt at lave mørk chokolade, som tilsyneladende ikke får en til at stoppe naturligt. Godt for deres bundlinie – skidt for kundernes vægt)

Roden viser sig også at smage skønt, så den skræller jeg tyndt og snitter i skiver.

Mælkebøtte er den ultimativt letteste grøntsag jeg kan komme i tanke om.
Den skal ikke sås, for den sår sig selv.
Den skal ikke luges, for den er jo selv ukrudtet.
Den skal ikke vandes, det har jeg da aldrig gjort.
Tilbage er kun det meget overkommelige arbejde med at bukke sig ned, når den skal høstes.

DSCN7530
Majroe Brassica rapa Petrowsky Gulia

Majroerne er resterne af dem jeg såede da jeg havde høstet hvidløgene. De mest typiske har jeg flyttet til et bed, hvor de næste år skal blomstre og sætte frø. De andre store majroer har vi spist for længst. Tilbage er nogle mindre, som stadig gror i dette milde decembervejr vi har i år. Skal de være stærke spiser vi dem rå med skindet på. Skal de være milde, så trækker vi skindet af med en kniv. Vi holder mest af det sidste.

Petrowsky Gulia Sorten er en gammel dansk stamme af en østeuropæisk sort, som jeg før har skrevet om:
https://skrubtudsen.wordpress.com/2010/01/01/froe-fra-nordgen/

Selvom de kaldes majroe så er de absolut bedst om efteråret. Jeg forsøger slet ikke at dyrke dem om foråret, hvor jeg har en del flerårige afgrøder at høste af.

Reklamer

DSCN3474
En have med udsigt

Nu genså jeg Merete og Ejners have. Sidst var i foråret, denne gang ser jeg haven efter første frost. Haven ligger i en landsby, med udsigt over mark og skov.

DSCN3475
Salvie (Salvia officinalis)

Den store salvie med de krogede stammer fik mig til at tænke på kongeegen i Jægerspris nordskov. Alder kan tilføre planter en helt ny dimension. Det er den flotteste salvie jeg har set.

DSCN3478
Kirsten og Merete fordybet i havesnak

Når havefolk mødes i en have går snakken. Det er forunderligt hvor forskelligt vi mennesker kan dyrke vores haver. Vi spiste os forbi de forskellige frugttræer, spiseæbler, madæbler, pærer, blommer, hasselnødder og vindruer.

DSCN3481
Den gamle vin

En meget gammel vin har erobret toppen af nogle æbletræer. Den stod i gamle dage i et drivhus, men har siden klaret sig i det fri. Kan det være den gamle sort Frankenthaler?

DSCN3480
Cikoriesalat

Der er stadig mange afgrøder i køkkenhaven. Cikoriesalaten smagte vi til frokost – uhm… Vi fik også porre og en hvidløgsmayonaise med ‘Susan Delafield’ Hvidløg.
Tak for en dejlig dag.

Grape seedlings
Frøplanter af vin, pottet op for vinteren.

I sommer lugede jeg udenom de små vinplanter der spirede frem under den røde frilandsvin af sorten Rondo. Næsten ingen tvivl om at moderen er Rondo selv, men hvem der er faderen er uvist. Kan man håbe det er Himrod, den grønne kerneløse vin der står i nærheden? Det ville være dejligt med en kerneløs Rondo.
De små vinplanter står nu i hasselbuskens skygge. De er så små, at de næppe kan anes på billedet, men det er de syv potter der står skulder mod skulder. I potter bagved står løvehale og buskkirsebær fra sibirien.

Der skal nok afprøves op mod 10.000 frøplanter, før man har en god ny sort. Jeg tager dog chancen alligevel. Dels kunne jeg være heldig, at den ene plante er en af de syv hos mig, dels er der sikkert andre haveejere, der gør som jeg. På den måde kan vi alligevel nå op på de magiske 10.000, om ikke andet, så i løbet af en årrække. TTT – Ting Tager Tid.

Rondo red grape
Rondo, før modning.

Rondo er en interspecifik type, den ene af bedsteforældrene er amurvinen, som vokser vildt ved amurfloden i nordøstasien. De andre bedsteforældre er europæiske vine. Amurvinen har tilført en hårdførhed, der giver sikker modning på friland.