Agern af stilkeg Quercus robur
Vi har ikke tradition for at spise agern i Danmark. I det nordvestlige USA har man derimod gamle traditioner for at spise agern. Indianerstammerne lærte nybyggerne at spise agern. Det er dog aldrig blevet en stor industri, bl.a. fordi det er svært at drive industriel agernhøst og egetræer skal være gamle før de (i nogle år) sætter mange agern.
Nick Routledge fra Seed Ambassadors har skrevet artiklen Opening the Oak Door
Da jeg forleden lukkede min arbejdsplads for week-enden, stod blandt nedfaldne agern under et stort egetræ og tænkte på Nicks artikel – hmm, skal jeg nogenside smage agern, så er det nu! I løbet af fire minutter fyldte jeg en lille pose med friske agern. Eksperimentet var igang.
Blendede og udblødte agern
Agern indeholder mange tanniner, populært kaldt garvesyre. I mindre mængde er tanniner vist sundhedsfremmende, idet de tåles dårligere af bakterier og vira, end af mennesker. Vi kender også garvesyren fra almindelig sort the. Eg er så rig på tanniner, at man kan garve skind dermed. Derfor skal mængden af tanniner bringes ned. Heldigvis er de vandopløselige. Ligesom tanniner siver fra thebladene til thevandet, kan tanninerne skylles langsomt ud af agern med vand. Tanninerne farver vandet mørkt, så man skal blot skifte vandet flere gange dagligt, til det ikke mere farves mørkt. For at speede processen op, øgede jeg overfladen op mine agern ved at blende dem. På den måde fik jeg tanninerne vasket ud på fem dage. Mindst én gang om dagen brugte jeg kogende vand, når jeg skiftede vandet. Jeg tænkte, at så er der ikke så mange mikroorganismer det kan lege med.
Agernsmåkager klar til en tur i ovnen
Da de blendede og udvandede agern var afdryppet, var der 350 gram. I eksperimentets ånd tilsatte jeg 300 gram sukker, et æg og 250 gram smør. Tvivlen begyndte at nage – ville de smage bare lidt grimt? Jeg fandt på at tilsætte friskstødt kardemomme og friskrevet ingefær som kamouflage. Dejen samlede jeg med noget hvedemel, og satte kagerne på to bageplader.
Agernkager i ovn og færdigbagte
Kagerne kom i ovnen ved ca. 170 grader. Småkager skal vist egentlig bages ved højere temperatur, men kan agern klare så høje temperaturer? Nå, men ½ time, så blev de lysebrune i kanten. Duften var skøn, af kardemomme, ingefær og smør.
Agernsmåkage
Smagen? Dejlig, småkagerne smagte i retning af italienske mandelkager. Næste gang skal der ikke kryddrier i, så de gode agern kan smage igennem.
Brug af agern er krævende, men mest fordi man skal skifte vandet flere dage i træk – det kræver lidt planlægning. Det er dog ikke noget stort arbejde, klares let når man alligevel er i køkkenet.
Skrubtudsens have 
oktober 21, 2008 at 18:56
Hej Søren.
Hvor spændende. Det har jeg aldrig selv overvejet, skønt jeg sikkert er stødt på det om foråret, når jeg i mangel af spiselige ting fra haven, gennemtyrer bøger om mad fra naturen. Jeg har derimod undertiden tænkt på at lave noget af bog, men det er blevet ved tanken.
Du skriver ikke noget om hvorvidt du har afskallet agern først, men det har du vel?
Merete.
oktober 22, 2008 at 20:25
Hej Merete.
Ja, jeg startede med at afskalle agern med en nøddeknækker.
Jeg tror jeg engang så en opskrift på kransekage lavet af bog. Kan det være i det opskrifthæfte, som tilbage i 1970’erne blev udgivet af Land & By på Møn?
Søren.
oktober 23, 2008 at 18:34
Hej Søren.
Opskriften på marcipan af bog kommer ikke fra Land og By. Jeg har den lille bog på hylden og havde den fremme så sent som i søndags.
Bog indeholder, så vidt jeg ved, blåsyre (det er derfor de smager godt) så man skal ikke spise for mange. Men størrelsen og besværet med at pille dem ud af frøskallen sætter en naturlig grænse for hvor mange man indtager.
Det er noget andet med agern. Som du skriver har de været en del af kosten hos indianerne, så de må indeholde nyttige næringsstoffer.
Hvordan går det med småkagerne? Har du hermed overstået julebagningen, eller regner du med at kagerne er forsvundet inden da?
Merete.’
oktober 23, 2008 at 18:46
Hej Merete.
Så har jeg ikke noget bud på hvor det er jeg så den opskrift, men det er virkeligt mange år siden. Hyggeligt at du har Land & By stående. Den nåede vist ud i mange danske hjem.
Agernsmåkagerne er simpelhen gode. Det synker godt i beholdningen, den sidste er nok spist før 1. november :-)) Om jeg i øvrigt får bagt til jul ved jeg ikke. Jeg er ikke så huslig, som dette indlæg kan give indtryk af. Det er nysgerrigheden og eksperimentet der driver mig.
Søren.
september 26, 2009 at 18:17
Hej Søren!
Er det rigtigt læst, at der slet ikke skal mel i agernsmåkagerne?
De ser rigtig lækre ud, og jeg har nu en stor skål blendede agern klar.
Jeg læste på nogle andre sider at man bare skal koge agern inden man bruger dem i mad. Det lyder jo umiddelbart lidt nemmere en at lade tanninen trække ud over flere dage, men ved du om det er lige så effektivt.
Super dejlig side du har lavet!
Mange efterårshilsner
Sigen
september 26, 2009 at 19:43
Jeg kan ikke påstå at jeg har stor erfaring med agern, det var et eksperiment – vellykket, men noget besværligt 🙂
Kan du ikke sammenligne de to metoder, og så melde tilbage om dine erfaringer?
Jeg brugte lidt hvedemel til at samle dejen til en god konsistens. Men man kan bruge mere hvedemel, eller helt undvære. Jeg smagte nogle agernkager bagt af en anden, de havde karakter af havregrynskager – helt vidnderlige. Der var vist ikke mel i dem.
oktober 16, 2009 at 11:06
Jeg følger spændt med på sidelinien.
Håber i kommer med kommentarer, når der er flere erfaringer.
maj 20, 2010 at 05:05
har læst et sted at stenalderfolk også spiste agern, kan ikke huske hvor. vh keld
maj 25, 2010 at 20:35
Det lyder sandsynligt. Det må være noget arkæologer ved noget om.
oktober 30, 2011 at 15:58
“Vegetarisk Hverdagsmad” af Kirsten Skaarup -en skøn bog jeg fik for 24 år siden, og som jeg har brugt rigtig meget -Den er fuld af interessante opskrifter inddelt efter årstidernes afgrøder. To af de opskrifter jeg afprøvede for mange år siden var: Agernpostej og Bogmazarin 🙂 Så her kom altså et bud på en bogtitel med opskrift på kage af bog. Lyder meget spændende med kagerne. Mine børn og jeg er ligenu gået igang med det projekt og glæder os til resultatet:-)
oktober 31, 2011 at 22:12
Mums!! Hvor blev de gode:-)
Her følger min variation, som blev til 4 plader lækre sprøde småkager. Jeg havde ca ½ kg agern og besluttede mig for at også lave en agern/selleripostej af dem, så det blev til 250 g agern til disse kager, men en opskrift bør ses som vejledende, synes jeg -så man bruger bare den mængde man nu synes -gælder også de andre ingredienser.
250 g agern
2 æg
300 g sukker
300 mel
lille tsk bagepulver
100 g havregryn
50 g mørk chokolade (hakket groft)
appesinskal (naturligvis økologisk/usprøjtet)
(skrællet af med en alm skrællekniv og derefter hakket groft på skærebrædtet) -Sådan gør jeg med alle appelsiner vi køber og derefter putter jeg det i portioner i et lille glas eller i et lille stykke plastfolie og kommer det i fryseren. Således har jeg altid appelsinskal klar til brug til at putte i kager og andet. Jeg er vild med appelsinskal og putter meget i (Har endnu ikke været ude for at overdosere det 😉
november 1, 2011 at 18:35
Tak for en fin opskrift. Jeg har altid læst opskrifter som vejledende, læser dem kun som inspiration.
oktober 31, 2011 at 22:15
Vil man gerne vide lidt mere om agern er denne hjemmeside ret interessant:-) http://www.grandpappy.info/racorns.htm
september 18, 2012 at 15:53
Skal de være grønne eller brune når man samler dem ind?
september 18, 2012 at 16:57
Normalt er det modne brune agern man indsamler, men prøv gerne med de grønne, og del dine erfaringer med os 🙂