Nerine bowdenii
Nerine bowdenii

Nerine blomstrer sent, derfor dyrker jeg den i potte. Så er potten grøn hele sommeren og efteråret, indtil det er tid at sætte den i drivhuset inden frosten bider. Da er det også tiden hvor den blomster, og nu er drivhuset jo ryddet for grøntsager. Efter blomstringen kommer den kedelige periode. Så står den mellem de andre sarte potteplanter i drivhuset. Er der liv i potten om foråret bliver den belønnet med omsorg, hvis ikke er der mad til regnormene. Den har nu overlevet i mange år efterhånden.