Vildæble fra Samsø podet

To podekviste af det vilde æbletræ fra Pillemark på Samsø

Her i vinter fik jeg to kviste fra et vildæble i Pillemark på Samsø. De blev rullet ind i en avis og gravet ned i skyggen af naboens murede garage. Det er ikke ideelle podekviste, men hvis alt her i livet skal være perfekt går vi glip af livets små hemmeligheder. Nu har jeg forsøgt at pode dem på en gren på et gammelt madæbletræ af ukendt sort. Om det lykkes ved jeg ikke, men jeg skal nok melde tilbage. Om min podeteknik kan jeg sige, at den er mindre perfekt end podekvistene. Æbler skulle dog være lette at pode, så måske er jeg heldig.

Vildæblet fra Pillemark på Samsø

Vi har masser af dejlige gamle æblersorter her i Danmark, og de fleste kan skaffes hvis man søger dem på internettet. F.eks. kan Blomstergården tilbyde en lang række af de gamle æbler.
Alligevel finder jeg det vilde æble fra Pillemark interessant. Det smager godt, det er barn af Filippa, et af de sundeste og mest velsmagende danske æble og det har en iøjnefaldende facon. Vi er nogle stykker der prøver at pode æblet, så mon ikke det lykkes for én af os?

Noget af mit podeudstyr

Opskrifter finder jeg inspirerende, jeg følger dem aldrig. Det lykkes mig heller ikke at følge en podeopskrift, men jeg blev meget inspireret på frøsamlernes podekursus i vinter. Det er en operation, og derfor skal jeg prøve at være renlig. Med sprit og klude aftørrede jeg podekviste, podesteder og podekniv. Nå ja – hobbykniv. Så skar jeg nogle korte stykker podekviste, hvor jeg kunne finde de mest lovende knopper, og satte dem ind i T-snit jeg havde skåret i det gamle træ.

Podekvist sat i T-snit

Nu skulle jeg så bruge podevoks. Man kan godt købe koldvoks til amatører som mig, jeg brugte husholdningsfolie i stedet, og bandt det med bast. Det var utroligt let at arbejde med. Så slog det mig, at havens fugle nok ville undersøge mine podninger med stor iver, så jeg sluttede af med en mælkehvid plasticpose, så kvistene får fred. Nu skal jeg så selv holde mig i skindet, og vente 3-4 uger før jeg kigger til kvistene. til den tid håber jeg at se kallus ved podestedet, for så er sårheling og sammenvoksning i gang.

Tre podesteder beskyttet under hvid plast